Mange børn udvikler stress

Store krav og mangel på nærvær kan belaste børn så meget, at de må indlægges på hospitalet

Mange børn udvikler stress

Stadig flere børn indlægges med symptomer på stress og stressrelaterede sygdomme. Tempoet i børnenes liv er accelererende, og de korte ben har svært ved at følge med, siger familie- og børnepsykolog John Aasted Halse, der gennem mange år var formand for Børns Vilkår.

"Når voksne oplever stress, kan de melde sig syge, gå til en terapeut eller ganske enkelt stå af ræset. Sådan er det ikke for børn. De må følge med i de voksnes tempo uden at have de samme forudsætninger og muligheder for at forstå, hvad der sker. Børn er på den måde ekstra sårbare," fortæller John Aasted Halse, der også er forfatter til bogen 'Børn og stress'.

 Læs mere: Hovedpine hos børn og unge er et stigende problem

Stress skal tages alvorligt

Hvert år indlægges cirka 60 børn med funktionelle lidelser på Odense Universitetshospital. En funktionel lidelse er fysiske symptomer på sygdom, men hvor der ikke kan påvises en fysisk sygdom.

Der er som regel flere årsager til, at et barn udvikler en funktionel lidelse – men typisk hænger det sammen med konflikter i hjemmet eller sygdom hos en forælder. Mange børn lider f.eks. under forældrenes skilsmisse og har svært ved at indordne sig under en deleordning

"Børnene har typisk været dårlige længe inden indlæggelsen, og ofte har de forsømt skolen, mens symptomerne er blevet værre. De er presset over evne og er meget forpinte, når vi modtager dem," fortæller Karin Lassen, der er overlæge på børneafdelingen på Odense Universitetshospital.

Læs mere: Børn som pårørende

Kan føre til depression

"For skolebørn er der ofte tale om børn, der mobbes, eller som ikke har de intellektuelle ressourcer til at følge med i skolen – børn, som er kolossal stressede, fordi de er overvurderet i forhold til deres kunnen, og som bruger al deres energi på at skjule, at de ikke kan følge med," fortæller Karin Lassen og fortsætter:

"De samme børn klager over hovedpine og støj i klassen – de føler, at de konstant er på overarbejde – og får en klaustrofobisk følelse, når de kommer ind i et tæt pakket klasseværelse."

Stress kan have langsigtede konsekvenser. Det bremser børns indlæringsevne og udvikling, og børnene risikerer at tage symptomerne med sig ind i voksenlivet – både de psykiske og de fysiske.

Det er heller ikke sjældent, at stress fører til depression.

Det er derfor alvorligt, når et barn indlægges med stress-symptomer, og det sker for børn helt ned til seksårsalderen.

Fakta om børn og stress

  • Aalborg, Hillerød, Næstved og Roskilde sygehuse har oplevet en stigning på mellem 10 og 30 procent i antallet af indlagte børn med stress.
  • En af verdens førende forskere i børn, smerte og stress, børnelæge Gösta Alfvén fra Karolinska Universitetssjukhuset i Stockholm, fastslår, at hver tiende barn i Norden har stress-symptomer.
  • Hver fjerde barn, som indlægges på psykiatriske afdelinger i Danmark, har lidelser, der kan relateres til stress.
  • En skoleundersøgelse fra 2006 viser, at hver fjerde elev oplever stress ugentligt, mens halvdelen af alle elever oplever stress hver måned.

Kilde: Stressforeningen

Forældres stress smitter børnene

Formanden for Stressforeningen, Birgitte Larsen, oplever, at det især er forældrenes stress, der påvirker børnene.

"Flere og flere forældre ringer til os, fordi de oplever en ændring i deres børns adfærd.

"Børnene klager over smerter i hoved, mave og led, har besvimelsesanfald eller lider af udpræget koncentrationsbesvær," siger Birgitte Larsen.

Stress hos børn kan skyldes, at vi har alt for store forventninger til, hvad børn kan klare. Vi kommer måske i dagligdagen til at give barnet for mange valg, som barnet ikke er gammelt nok til at tage – eller måske skal barnet bruge alle sine kræfter på at leve op til vores krav og behov.

Mange børn er det, der i debatten har været kaldt trofæbørn – altså en slags statussymboler. De er præget af et ydre pres om at blive til noget og få succes, og derfor deltager de ofte til et hav af aktiviteter. Men mange børn kan slet ikke klare det pres, som ligger i at have mange fritidsinteresser, mens de i forvejen bruger mange timer i daginstitution.

Læs mere: Test dig selv på mobilen: Er du stresset?

Voksenkontakt er afgørende

Børn har brug for voksenkontakt, og selvom de er sammen med voksne hele dagen, føles dette ofte ikke som nærhed for et barn. Hvis mor eller far samtidig er fortravlede og må skynde på barnet, når de henter efter en lang dag i institution, kan barnet let komme til at føle sig overset og med tiden udvikle stress. Børn har ligesom voksne brug for at blive set og forstået, men det er der ikke altid tid til i en travl hverdag.

"Det er vigtigt, at forældrene er villige til at se problemerne i øjnene, hvis vi skal komme stress hos børn til livs. Det handler ofte om, at barnet mangler nærvær og voksenkontakt, og det kan være vanskeligt at forene med, at mor og far arbejder meget," siger Birgitte Larsen.

Læs mere: Renée Toft Simonsen. Børn skal ses og høres

Forudsigelighed og lederskab er vigtig

Hvis man skal fange børns stress i tide, er det ifølge John Aasted Halse vigtigt at kunne aflæse stress-signalerne hos børn. De første tegn på stress er typisk, at et barn ændrer adfærd.

Nogle børn visner hen, trækker sig ind i sig selv og har svært ved at koncentrere sig i forbindelse med leg eller skolearbejde. Andre børn viser vrede og aggressivitet, og søvn- og spiseproblemer er hyppige for disse børn.

"årsagerne kan være mange, og der er ikke altid tale om stress hos børnene, men under alle omstændigheder er ændret adfærd tegn på, at noget er galt i barnets liv – og det skal altid tages alvorligt," siger John Aasted Halse og påpeger, at der i dag generelt bliver stillet høje krav til et barn. Han mener, at det er vigtigt, at forældrene forsøger at skabe forudsigelighed i hverdagen – og ikke mindst at de tager lederskabet på sig.

"Alt for mange forældre overlader store spørgsmål til børnene, f.eks. 'Hvad synes du, at vi skal spise til aftensmad?' Det kan være helt uoverskueligt for et barn at svare på. Barnet kan komme til at føle, at den voksne ikke har styr på tingene, og det kan være meget stressende. Der etableres så at sige en omvendt rollefordeling, hvor ansvaret lægges over på det lille barn. Børn har rigtig meget brug for, at forældrene viser, at de har kontrol over situationen – at de sætter sig i førersædet," understreger John Aasted Halse og tilføjer:

"I virkeligheden handler det om at lade børn være børn. Børn har brug for at lege, de har brug for tryghed, og de har brug for tæt kontakt med de voksne – og så har de brug for tid til at slappe af og til at kede sig i stedet for hele tiden at blive sat i gang med nye aktiviteter."

GODE RÅD TIL AT FOREBYGGE STRESS HOS BØRN

  • Lad være med at vække dit barn for sent om morgenen.
  • Lad dit barn spise i fred og ro.
  • Prøv at undgå at komme op at skændes.
  • Tænk over, hvor mange timer om ugen dit barn har til overs til fri leg.
  • Begræns barnets tid foran fjernsynet.
  • Pas på ikke at "oversnakke" dit barn, når det spørger dig om ting, det ikke forstår, men svar på det, barnet spørger om – og ikke mere.
  • Undgå unødvendig baggrundsstøj som f.eks. radioen.
  • Skær ned på barnets aktiviteter, hvis kalenderen er fuld.
  • Tænk over, om du selv, dagtilbuddet eller skolen har urealistiske forventninger til dit barn.
  • Vær opmærksom på, om dit barn er ked af noget.
  • Læg mærke til, om dit barn sover og spiser tilstrækkeligt og på regelmæssige tidspunkter.
  • Børn kan ikke skynde sig – undgå derfor at bede dit barn om det.
  • Prøv at tilbringe mere tid sammen med dit barn.
  • Overvej, om der er noget, du skal ændre i dit barns liv, så det bliver mindre stressende.
  • Gør noget ved din egen stress!

Kilde: John Aasted Halse

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke