Mange veje til den nødvendige mælk

Mælken har i den seneste tid været under beskydning. Men Sundhedsstyrelsen står fast på sine anbefalinger om, at især børn bør drikke mælk hver dag. Det gælder også dem, der har mistet smagen for den hvide drik. Men det er der råd for her

Mange veje til den nødvendige mælk

Den udskældte dagligvare bør ifølge sundhedsmyndighederne fortsat være netop daglig. Anbefalingen lyder stadig på en halv liter magert mælkeprodukt hver dag for at sikre den nødvendige tilførsel af calcium til knoglerne, proteiner samt en række værdifulde vitaminer og mineraler.

Mælk med muligheder

Livsstilsbøger eller ej så er mælken for mange – både børn og voksne – en uundværlig og velsmagende del af dagens væskeindtag. For dem er de anbefalede mængder af den hvide drik hurtigt sat til livs.

Men for andre er det knap så stor en nydelse. Alligevel er der masser af muligheder for at nå op på den halve liter om dagen.

I sit arbejde som sundhedsplejerske oplever Susanne Mathiasen ikke sjældent, at børn simpelthen ikke kan lide smagen og fornemmelsen af mælk. Mælk i glas kan være et problem, siger hun, men der er mange andre måder at opnå den halve daglige liter end at hælde en halv karton skummetmælk op i et glas.

"Som sundhedsplejersker vejleder vi efter Sundhedsstyrelsens retningslinjer, men vi gør meget ud af at omsætte dem, så det bliver spiseligt for den enkelte familie," fortæller Susanne Mathiasen.

"Med udgangspunkt i hvad børnene kan lide, handler det jo om at finde holdbare alternativer, hvis mælken ikke lige er et hit," siger hun.

Tænk kreativt

Hendes erfaring fra skolerne er, at der i hver klasse sidder to-tre elever, der ikke bryder sig om mælk. Når hun snakker med børnene, spørger hun altid til deres kostvaner og kommer her naturligt ind på mælken, og hvorfor den er vigtig.

"Det viser sig, at de fleste af de børn, der ikke kan lide mælk alligevel får dækket behovet via andre mejeriprodukter, typisk yoghurt og ost. Men selv for børn – eller voksne for den sags skyld, der ikke har lyst til nogen form for mejeriprodukt, er der løsninger," forsikrer Susanne Mathiasen.

"I de tilfælde handler det om at tænke kreativt for at camouflere smagen, og det er slet ikke nogen umulig opgave," mener hun.

"Bag brød med mælk eller kærnemælk, rør farsen eller pandekagedejen med mælk eller lav en frisk smoothie med yoghurt om eftermiddagen, lyder opfordringen. Vænner man sig til at tænke mælk og andre mejeriprodukter ind i kosten, kommer man lynhurtigt op på den anbefalede halve liter," siger hun.

Læs mere: Sådan spiser du dine knogler stærke

Skolemælk hitter hos de mindste

Hos Mejeriernes Skolemælksordning, der omfatter omkring 1.300 skoler og cirka 130.000 skolebørn, oplever man den største tilslutning til skolemælken blandt elever på 0. til 4. klassetrin. Herefter falder antallet af mælkeglade skolebørn – jo højere klassetrin jo lavere tilslutning.

"Med frisættelsesprocessen, følger nogle til- og fravalg, og her lider mælken, fortæller konsulent i Mejeriforeningens afdeling for mælk og ernæring, Susanne Lorenzen. Men der kan stadig være stor forskel på klassens kultur. Vi ser eksempler på, at de fleste i 5. A drikker skolemælk, mens ingen eller ganske få i 5. B gør det. De unge slipper ikke nødvendigvis mælken, fordi de dropper skolemælken," fortæller hun.

En antropologisk undersøgelse, foretaget for Mejeriforeningen af analysefirmaet Explora A/S, viser, at syrnede mælkeprodukter gør mælken voksen. Så hvis teenageren dropper mælken, fordi den opleves som barnlig, sker det måske til fordel for yoghurt eller ost.

Læs mere: Enestående ny viden om børns sundhed

Spiselig kommunikation

"For den aldersgruppe handler det måske også om at få serveret sundhedsgevinsterne på en mere vedkommende måde i form af 'mælk som kilde til sunde tænder og stærke knogler' mere end i form af lister over mælkens indhold af næringsstoffer og calcium. Sidstnævnte budskab er en vigtig information til forældrene, der har ansvaret for deres børns sundhed," vurderer Susanne Lorenzen.

Netop måden at kommunikere sundhedsbudskaberne på er afgørende. Det mener formanden for Foreningen af Kliniske Diætister, Ginny Rhodes.

"Kommunikationsmæssigt arbejder vi med en indbygget bremse, fordi vi hele tiden skal justere ind efter, at der skal være grundig evidens for alt, hvad vi anbefaler," forklarer hun.

"Her er vi oppe imod langt mere slagkraftige 'one-liners', som vi senest har set det i forbindelse med Kernesund-konceptet. Hurtige budskaber, der sælger, ofte fordi de taler til modtagerens følelser, kan være vanskelige at hamle op med," indrømmer hun.

"Men vi bør overveje, hvordan vi som fagpersoner kan få udbredt budskaberne på en mere sexet måde uden at sætte seriøsiteten over styr," mener Ginny Rhodes.

Læs mere: Spis dig til sunde og stærke knogler



Få de seneste artikler direkte i din indbakke