Mareridt i vågen tilstand

Mennesker, der lider af søvnlammelse også kaldet søvnparalyse beskriver ofte tilstanden på en måde, som minder om symptomer på en psykisk sygdom.

Mareridt i vågen tilstand

Kroppen ligger anspændt i sengen. Arme, ben og hoved er ikke til at bevæge. Kun øjnene kan flytte sig rundt. De ser en uklar skikkelse træde frem i rummet. Pludselig lyder et skrig. Kroppen prøver at reagere, men den får følelsen af at blive slået tilbage i sengen. Fænomenet kaldes søvnlammelse eller søvnparalyse og tilstanden sker, når vi vågner. Kroppen kan ikke bevæge sig, og det er normalt at opleve hallucinationer.
Hver tredje af os oplever det en eller to gange i vores liv og enkelte oplever det hyppigere. Det fortæller Marit Otto, som er overlæge, ph.d. på Neurofysiologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
”Patienter skildrer søvnlammelse på en måde, som nemt kan forveksles med en angsttilstand og kender man ikke til søvnlammelse, kan man nemt tro, at det er tegn på en psykisk sygdom,” siger Marit Otto og tilføjer, at det er vigtigt, at læger får mere kendskab til tilstanden.

Læs mere: Du er slave af din døgnrytme

Vågen under søvn

Overfladisk søvn, dyb søvn og drømmesøvn. Det hedder de forskellige stadier, vi befinder os i under en normal nattesøvn. Paralysen eller søvnlammelsen opstår under drømmesøvnen (REM-søvnen), hvor kroppens muskler er helt afslappede. Du vågner derpå delvist op og kan se, men du kan stadig ikke røre dig eller tale. 
”Det vides ikke præcist, hvad der sker i hjernen under paralysen, men det vides, at det under drømmesøvnen er naturligt, at vi ikke kan bevæge kroppen. Til gengæld bevæger vores øjne sig hurtigt under REM søvn. Også under en søvnlammelse kan vi ikke bevæge kroppen, selvom vi er ved bevidstheden. Man ved ikke, hvorfor det sker, ” siger Marit Otto. 
Derfor er det kun øjnene, vi kan bevæge under paralysen, mens arme, ben og hoved er lammet. 
”Flere mennesker oplever fænomenet en eller to gange i deres liv uden, at det betyder noget. Enkelte oplever det hyppigere, og så er det selvfølgelig et problem. Det kan være en ekstremt skræmmende oplevelse, da man som nævnt, føler sig lammet og måske endda synes, at man ikke kan trække vejret.” siger Marit Otto. Objektivt er vejrtrækningen dog ikke påvirket under en søvnparalyse. 
Det er forskelligt, hvor ofte søvnlammelse optræder for de mennesker, der døjer med det flere gange i livet. Nogle oplever det med en måneds mellemrum, og andre kun med en uge. Men enkelte personer kan også opleve søvnlammelsen flere gange på en nat. Uanset hvor ofte det sker, og er der ikke tale om andre symptomer, er søvnparalyse en ufarlig tilstand. I få tilfælde med tilbagevendende anfald, kan der være tale om en rigtig søvnsygdom kaldet narkolepsi, men her vil der typisk være flere og mere alvorlige symptomer. 

Læs mere: Sov dig til et bedre liv

Angst for at sove

Celina Larsen på 20 år har oplevet søvnlammelse flere gange siden hun var 14 år - nogle gange op til fem gange på en nat. I perioder er tilstanden så skræmmende for hende, at hun har en angst for at sove. Hun sover kun, når hun bliver så træt, at hun ikke længere kan holde øjnene åbne. Ofte er hun for træt til at stå op efter en nat med anfald, at hun ikke kan tage i skole. I starten valgte Celina ikke at tale med nogen om det, og gik længe og troede, at hun var ved at blive sindssyg.
På et tidspunkt fik hun kontakt med en psykolog for at komme i behandling for lidelsen, men psykologen mente, at hun led af angstanfald.
Ved et tilfælde læste Celina Larsen om søvnlammelse og blev ikke i tvivl om, at det er den sygdom, hun lider af. Celina fortalte derfor sin psykolog om fænomenet, men hverken den psykolog eller en række andre psykologer, som Celina kontakter, deler hendes overbevisning. Ingen af dem har hørt om søvnlammelse og de er alle enige om, at hun lider af angst. 

Læs mere: Skifteholdsarbejde spolerer søvnen

Ingen hjælp hos lægen

Når en læge modtager en patient, som fortæller om symptomer på søvnlammelse, er der ikke meget hjælp at hente i nogen af lægernes håndbøger. Der er nemlig ikke nogen retningslinjer om søvnlammelse for læger. Ifølge Marit Otto ved mange danske læger og psykologer ikke særlig meget om søvnsygdomme generelt, fordi vores viden om søvnsygdomme er forholdsvist ny og ikke indgår meget i uddannelsen endnu. Dette gør det ofte svært at få hjælp for de personer, som er plaget af specifikke søvnsygdomme.

”Men det er selvfølgelig vigtigt, at kendskabet til disse sygdomme og tilstande bliver mere udbredt blandt læger og psykologer i Danmark,” siger Marit Otto.

søvnparalyse

Sådan undgår du søvnparalyse

  • Sov ikke på ryggen.  Det er blevet vist, at man mest oplever søvnlammelse i den sovestilling. Sy eventuelt en bold fast på nattrøjen, så du ikke lægger dig om på ryggen.
  • Sover du sammen med andre, kan du lave lyde eller signalere til den anden, at du oplever søvnlammelsen, så vedkommende kan vække dig.
  • Øv dig i at holde fokus på en legemsdel f.eks. en finger eller foden, så du kan bevæge den. På den måde kan du bryde søvnlammelsen
  • Nogle oplever, at det hjælper at sove med svagt lys i soveværelset.
  • Få en rolig søvn og overhold regelmæssige sengetide


    Hvad er søvnparalyse?

    REM-søvnen har en muskelafslappende virkning, hvor hæmmende impulser bliver sendt fra hjernen til musklerne, hvilket gør, at man ikke kan bevæge sig, mens man drømmer. Som udgangspunkt er det praktisk, da ben og arme jo nødig skulle reagere på alle de indtryk, man får mens man drømmer. Men er hjernen vågen, er det ikke så heldigt. Ved søvnparalyse er der tale om en forstyrrelse i REM-søvnen, der gør, at den bliver aktiveret på en uhensigtsmæssig måde, sådan at man stadig er i drømmesøvnen, når man vågner.

    Kilde: Videnskab.dk


    Folk der lider af narkolepsi har større risiko for at opleve søvnparalyse. Alligevel vil mange raske mennesker  opleve søvnparalyse mindst én eller to gange i løbet af deres liv. 

     

    Søvnparalyse kan blive fremprovokeret af:

  • En dårlig liggestilling 

  • Øget stress – f.eks. hvis man ikke har sovet i flere døgn og undertrykt drømmesøvnen

  • Pludselige ændringer i ens liv (f.eks. ny bolig, arbejde, skilsmisse eller anderledes støj, end man er vant til)

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke