Mennesker med skizofreni er sjældent farligere end andre

Mange forbinder nogle af skizofreniens symptomer som vrangforestillinger og hallucinationer med noget 'farligt' og 'uhyggeligt', der gør sig godt på film og i bøger. De fleste af de cirka 25.000 danskere, der har skizofreni, vækker dog ikke opsigt i gadebilledet, og flere kommer tidligt i behandling og lever et normalt liv. PsykiatriFonden driver Landsindsatsen om Skizofreni for at give danskerne et realistisk billede af, hvad det vil sige at have skizofreni

Mennesker med skizofreni er sjældent farligere end andre

Langt de fleste har hørt om skizofreni. Det er en sygdom der er forbundet med mange myter, og som kan være vanskelig at forstå. Samtidig ses også en fascination af sygdommen f.eks. i film, litteratur og kunst. Men det billede, de fleste os har af sygdommen, repræsenterer ikke gruppen af mennesker med denne diagnose særlig godt. De færreste er klar over, at med god psykiatrisk behandling og psykosocial støtte kan sygdommen bedres meget væsenligt eller endog helbredes. Det er sygdomsforløbet for de mest syge, som har de sværeste symptomer, der præger offentlighedens opfattelse af sygdommen. Det er begreber som uforståelig, uhelbredelig eller farlig, der tænkes på.

Faktum er, at det kun er et mindretal på 20 procent, der livslangt bliver afhængig af intensiv behandling og pleje, mens flertallet på 60 procent kan klare sig selv måske med støtte i distriktspsykiatri og medicin. Hver femte lever et liv, som ligner de flestes med familie og måske studier eller arbejde.

Skal behandles tidligt

Mennesker med skizofreni er mange slags med mange forskellige slags liv. Det er derfor svært at sige noget entydigt. Sygdommen starter som regel i de unge år. I de senere år har man været optaget af at stille diagnosen tidligt i sygdomsforløbet. Det betyder, at man kan starte behandlingen tidligt, og det betyder meget for, hvordan sygdommen kommer til at udvikle sig. Det er nemlig sådan, at sygdommen udvikler sig, så jo senere den opdages, jo sværere er den at behandle med et godt resultat.

Skizofreni hører til psykoserne – altså i den gruppe af sygdomme, der medfører svigtende opfattelse af virkeligheden. De vigtigste symptomer er, at man trækker sig fra sociale sammenhænge og får svært ved at begå sig. Man kan opleve at høre stemmer og have vrangagtige opfattelser af, hvad der foregår omkring en. Man kan være meget forpint af sine forestillinger og føle sig ensom, fordi det er svært for andre at forstå, hvad der sker. Tankerne kan blive forvirrede og svære at dele med andre. Netop derfor kan skizofreni være en sygdom, det er vanskeligt at skabe forståelse for og indsigt i.

Læs mere: Psykisk syge frygter kollegers skepsis

Myter præger sygdommen

Mange mennesker, der lider af skizofreni, oplever, at myter og fordomme præger omverdens reaktion på deres sygdom og holder sig måske tilbage med at tale om deres sygdom eller søger måske ikke hjælp og behandling. Mange bliver mødt med antagelsen om, at de er utilregnelige eller farlige.

Antagelsen om 'farlighed' kan måske skyldes, at det kendskab, mange har til skizofreni og de mennesker, sygdommen rammer, ofte er baseret på den fremstilling, som præsenteres i film som f.eks. Gøgereden og i nyhedsmediernes dækning af enkeltsager om eksempelvis umotiverede overfald og anden kriminalitet eller konflikt, som involverer mennesker med psykisk sygdom. I den brede befolkning ligger 'Dr Jekyll/Mr Hyde'-terminologien og ideen om den spaltede personlighed, der byder på skiftende personligheder snublende nær på trods af, at antagelsen om den spaltede personlighed hos mennesker med skizofreni faktisk er forkert. I de historier, pressen fortæller om kriminelle voldshandlinger begået af mennesker, der lider af skizofreni, er der oftest tale om personer, der dels er uden behandling og dels har et misbrug af alkohol eller stoffer udover sygdommen.

Det er et stort problem, at mennesker med de mere alvorlige former for skizofreni kan være svært præget af vrangforestillinger og helt mangle erkendelsen af at være syge. Derfor vil de modsætte sig behandling, hvilket er ulykkeligt for den syge selv og for vedkommendes omgivelser.

Men langt de fleste mennesker med skizofreni indgår i gode og regelmæssige behandlingsforløb og lever – på godt og ondt – med deres sygdom uden at rage uklar med omverdenen eller påkalde sig opmærksomhed. Der er ingen tvivl om, at langt de fleste mennesker med skizofreni ikke skiller sig ud i gadebilledet eller inviterer til spektakulær dækning i medierne. De fleste lever et svært liv med sygdommen og dens symptomer. Men mange – og flere og flere heldigvis – kommer tidligt i behandling og har derfor udsigt til et fornuftigt liv.

Læs mere: Flere og flere patienter behandles i psykiatrien

Nyt billede af skizofreni

Når unge med skizofreni i dag har langt bedre udsigter, end de havde for 10 eller 20 år siden, skyldes det i høj grad, at en særlig indsats for tidligt at opspore unge med skizofreni (OPUS) er ved at blive udbredt til hele landet. Danmark ligger helt i front internationalt, når det gælder om etableringen af teams til tidlig opsporing af skizofreni i alle dele af landet. Målet er, at halvdelen af alle unge med skizofreni skal i behandling inden seks måneder efter sygdomsudbruddet. I PsykiatriFonden kunne vi ønske, at målet var endnu højere, og at der således var kortere fra første henvendelse hos praktiserende læge til den psykiatriske udredning. Vi hører desværre fortsat historier om, at mennesker med en begyndende psykose skal vente fem måneder, før de kan få tid hos en psykiater. Det er opslidende og i værste fald ødelæggende for den enkelte og de pårørende.

Behovet for en endnu tidligere opsporing af skizofreni er netop en af årsagerne til, at vi i PsykiatriFonden netop har startet Landsindsatsen om Skizofreni op. Jo tidligere behandling jo mindre sygelighed og færre psykosociale følgeproblemer. Men målet med Landsindsatsen er også at give flere danskere et realistisk billede af, hvad det vil sige at have netop denne sygdom – så vi alle bliver mere vidende, åbne og tolerante over for mennesker med skizofreni.

fakta om skizofreni

PsykiatriFonden har netop offentliggjort en befolkningsundersøgelse om danskernes viden om – og holdninger til – skizofreni. Den bekræfter, at der er behov for at give danskerne et mere nuanceret billede af, hvad det vil sige at have skizofreni:

 

  • 4 ud af 10 danskerne mener, at mennesker med skizofreni er farligere end andre mennesker.
  • Hver anden dansker har en overdreven opfattelse af, hvor mange der lider af skizofreni.
  • 3 ud af 4 danskere forbinder skizofreni med personlighedsspaltning (altså skiftende personligheder), hvilket er forkert.
  • Hver anden dansker siger, at de ikke ved nok om sygdommen til at vide, hvordan de kan hjælpe, hvis en person i omgangskredsen får sygdommen.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke