Mere skidt, tak!

Mere jord under neglene og flere regnorme i maven. Små børn skal udsættes for mere skidt og snask, hvis de vil vokse op og blive sunde mennesker, mener en voksende skare af forskere og læger. Det hjælper ikke kun børnene til at slippe for allergier, men også infektionssygdomme og hjertekarsygdomme senere i livet, viser forskning

Mere skidt, tak!

Fugleklatter, beskidt sne, mønter, regnorme, bussemænd, brugt tyggegummi fra fortovet, snegle, gamle madrester og slik, der dukker op under sofaen, småsten, jord, stankelben, døde sommerfugle.

Det er spændende at være lille og smage på verden. Og det er ikke alene sjovt at komme skidt og bakterier i munden – det er faktisk også livsvigtigt, mener flere og flere forskere.

I 1989 udtalte en britisk epidemiolog første gang ordet 'hygiejnehypotese' og pegede dermed på, at den vestlige verdens børn lever i så rene og sterile miljøer, at det går ud over deres sundhed og helbred, fordi de ikke bliver udsat for en lang række bakterier, som er nødvendige for at kunne udvikle et effektivt immunforsvar.

Siden er skaren af fortalere for hygiejneteorien vokset, og i dag arbejder forskere over hele verden med den. Også i Danmark, hvor eksempelvis forskere på Københavns Universitet arbejder med at identificere og analysere de bakterier, som er så vigtige for udviklingen af børnenes immunforsvar.

Læs mere: Enestående ny viden om børns sundhed

Bussemænd vaccinerer mod sygdomme

"Små børn skal tidligt udsættes for især tarmbakterier som kolibakterierne. De findes måske i en bussemand, måske på fingrene af en legekammerat eller måske i jorden. At lade barnet komme i kontakt med tarmbakterier kan måske være det samme som at forebygge en række sygdomme senere i livet," siger Axel Kornerup Hansen, der er professor og leder af faggruppen for biomedicin ved Institut for veterinær sygdomsbiologi på Københavns Universitet.

Axel Kornerup Hansen og hans kolleger forsker i, hvordan mus' og grises immunforsvar reagerer på forskellige bakteriepåvirkninger, og om resultaterne kan overføres til mennesker.

"Vi mener, at musene og grisene kan lære os noget om, hvordan menneskets immunforsvar fungerer. Så når vi ser, hvordan en gruppe nyfødte mus' immunforsvar reagerer på eksempelvis kolibakterier, kan det antyde, at et nyfødt menneskebarn vil reagere på lignende måde," mener han.

Nyfødtes immunforsvar har en stor opgave for sig, når barnet kommer til verden; det skal lære at tackle alle de millioner af bakterier, mikrober, virusser og parasitter, som hele tiden forsøger at indtage kroppen.

Renhed kan give allergi

Menneskets immunforsvar er altid klar til angreb, og det kan vi takke de såkaldte T-celler for. Th1-cellerne går til angreb på de celler, der inficeres af udefrakommende bakterier eller virus, mens Th2-cellerne går til angreb på parasitter og forhindrer dem i at trænge ind gennem tarmvæggen. Treg-cellerne derimod passer på, at reaktionen ikke bliver for voldsom.

Det Th-system, der bliver stimuleret mest hos et lille barn, får overtaget, mener tilhængerne af hygiejnehypotesen.

En baby, der tidligt udsættes for mange bakterier vil danne mange Treg-celler, mens et barn, der vokser op i et rent og sterilt miljø, vil få flere af de voldsomt reagerende Th-celler.

Når et barn fra et sterilt miljø kommer ud i verden og møder bakterier, som det ikke har mødt hjemme i det sterile miljø, vil dets immunforsvar overreagere og sende hære af Th-celler ud for at bekæmpe dem og forsøge at skylle dem ud med slim, snot, tårer og hævelser. Denne reaktion giver barnet kløe, rindende næse og øjne – barnet reagerer allergisk.

Mange allergier opstår altså, fordi vores immunsystem ikke kan udvikle sig optimalt i alt for rene miljøer og ender med at overreagere.

Læs mere: Astma og allergi hænger sammen

Tarmbakterierne er vigtige

Alt det skidt og snask, som hygiejnehypotesen mener, at børn skal udsættes for, kan forekomme som et udefinerligt begreb. Småbørnsforældre tænker på gammelt slik, insekter, jord, sten og hvad små børn ellers finder på deres første egne eventyrlystne udforskninger af verden og putter i munden.

For forskerne derimod er det ikke så afgørende, om der er tale om bussemænd, indtørrede figenstænger, selvdøde fluer fra vindueskarmen eller brugt tyggegummi samlet op på gaden. Det vigtige er, at tingene primært indeholder tarmbakterier.

"Mennesket har ikke en chance for at komme gennem livet uden at møde en tarmbakterie, så det er vigtigt, at immunforsvaret tidligt lærer dem at kende. Set i det lys er det ikke tilfældigt, at vagina og anus sidder så tæt på hinanden; det sørger for at barnets immunforsvar kommer i kontakt med tarmbakterier ligeså snart det bliver født," pointerer Axel Kornerup Hansen.

Mange tarmbakterier er blandt andet kendetegnet ved kun at være aktive, når der ikke er ilt i nærheden, og der findes mange grupper af dem.

"Kolibakterier er nogle meget almindelige bakterier, og dem er det en rigtig god ide at stifte bekendtskab med. Det gør det lille barn typisk ved at være sammen med andre mennesker, der har lidt kolibakterier siddende på huden, eller ved at få jord i munden, som har været i kontakt med afføring, måske fra en hund," forklarer han.

Forskere mener, at det kun er muligt at påvirke – eller prime – et barns immunforsvar til at lære at håndtere de forskellige bakterier på den bedste måde i et ganske kort tidsrum.

"Vi ved ikke hvor længe dette vindue er åbent. For mus er det højst åbent i tre uger efter fødslen. Mit gæt er, at vinduet hos børn er åbent i mindre end et år, så det gælder altså om at udsætte børnene for bakterieholdigt skidt så tidligt som muligt," mener Axel Kornerup Hansen.

Læs mere: Forskning hjælper børn med sjældne sygdomme

Beskytter mod hjertesygdomme

Amerikanske forskere fra Northwestern University har også forsket i den potentielle sammenhæng mellem beskidte og rene opvækstmiljøer og udviklingen af hjerte/karsygdomme senere i livet.

Forskerne fulgte mere end 3.000 filippinske børn, fra de lå i livmoderen, til de fyldte 22 år. De holdte især øje med udviklingen af såkaldt C-reaktive proteiner (CRP). Patienter med et højt indhold af CRP i blodet, har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdomme senere i livet. Der bliver dannet mange af disse proteiner, når immunforsvarets Th2-celler går til angreb på fremmedlegemer og danner betændelse.

Undersøgelsen viste, at da de filippinske børn nåede voksenalderen, havde de gennemsnitligt 80 procent lavere indhold af CRP i blodet end jævnaldrende amerikanere.

Hvorfor? Fordi de filippinske børn lever i mere beskidte hjem og lever tættere sammen med husdyr end amerikanske børn, mener undersøgelsens ledende forsker, Thomas McDade fra Northwestern University.

Set i forhold til menneskets million år gamle historie, er det kun i ultrakort tid, at vi har levet så rent, som vi gør i den vestlige verden i dag. Ellers har vi altid levet sammen med utallige fremmede livsformer, som vi – når vi nu ikke kunne slippe af med dem – har udviklet et nært og fredeligt samliv med.

Måske er det derfor, at små børn i de første halvandet år af deres liv, også kaldet den orale fase, bruger munden og ikke ørerne, næsen, øjnene eller fingrene til at udforske verden og undersøge ting med. Det er munden, der tager imod – og fører skidtet og bakterierne videre til immunforsvarssystemet. De døde fluer fra vindueskarmen, kaninlortene, geomag-kuglen, som en legekammerat lige har haft oppe i næsen, myren, sårskorpen og lakridsen mellem tæerne.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke