Migræne koster sygedage i tusindvis

Op til en halv million danskere lider af migræne, og det er hyppigst kvinder mellem 30 og 50 år, det går ud over. Der forskes konstant i nye behandlingsmetoder og medicin, men kuren mod migræne er ikke fundet endnu. Man kan kun lære at leve nogenlunde med den

Migræne koster sygedage i tusindvis

En halv million danskere har én ting tilfælles med Elvis Presley. Men det ville de formentlig gerne være foruden, for det handler om migræne og ikke sangstemme.

Mange sygedage

Danske neurologer skønner, at sygefravær på grund af migræne koster det danske arbejdsmarked et årligt tab på omkring 729.000 arbejdsdage. Og det er oftest kvinder mellem 30 og 50 år, der må blive hjemme med migræne. Helt præcist drejer det sig om hver fjerde kvinde i aldersgruppen. Blandt mænd er det kun 16 procent, der bliver ramt, og mænd har ofte færre anfald.

Med andre ord er erhvervsaktive kvinder langt hårdere ramt end mænd, og det skyldes det kvindelige kønshormon, østrogen.

"Før puberteten er piger og drenge lige meget udsat for migræne. Men fra puberteten er det pigerne, der oftest får det. Er en pige disponeret for migræne, vil hun normalt få det første anfald i puberteten, og så aftager det igen efter overgangsalderen," forklarer Rigmor Højland Jensen, der er professor og overlæge på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Sygehus.

Det skyldes kvindens kønshormoner, der ændrer sig i mængde gennem den månedlige cyklus. Det kan både give migræneanfald omkring det tidspunkt, hvor menstruationsperioden begynder, men det kan også være et andet tidspunkt i cyklus.

Læs mere: Voksne kvinder får også bumser

Arv og miljø

Man kender ikke præcis årsagen til migræne, men der er flere faktorer, der spiller ind. Det handler både om arv, det indre og det ydre miljø.

"Migræne er arveligt, men det er kun halvdelen af forklaringen. Der skal andre faktorer til for at udløse en migræne. Det er som et glas, der er halvt fyldt. Man får først migræne, når det bliver fyldt helt op, og det kan forskellige indre og ydre omstændigheder være med til. Så er man disponeret for migræne, kan blandt andet kost, stress, følelser, søvn, hovedpinepiller, alkohol og menstruation sætte gang i et anfald," forklarer Rigmor Højland Jensen.

Man ved nemlig også, at enæggede tvillinger, der begge har arvet migræne og derfor er disponeret lige meget for det, ikke nødvendigvis begge vil få det. Det kan sagtens være, at den ene får det, og den anden går fri. Det må man så lære at leve med, for selv om sygdommen har været kendt siden de gamle grækere, og millioner af mennesker i hele verden døjer med den, så findes der endnu ikke nogen behandling, der kan kurere migrænen.

Men der er meget, man kan gøre for at lindre og forebygge anfaldene.

5 GODE VANER MOD MIGRÆNe

Der er forskellige faktorer, der udløser en migræne, men med gode vaner kan man lære at undgå dem, fortæller professor Rigmor Højland Jensen, fra Hovedpinecentret i Glostrup:

 

  1. Brug så lidt smertestillende medicin som muligt.
  2. Få en ordentlig behandling, når du får migræneanfald, og få medicin der virker
  3. Drik så lidt alkohol som muligt
  4. Få et regelmæssigt søvnmønster
  5. Sunde kostvaner og regelmæssig motion

Ny type medicin

Der er mange forskellige slags medicin mod migræne, og der er også nyt på vej, for forskere har en ny type behandling i støbeskeen, der angriber migrænen på en mere direkte måde.

Man har længe vidst, at selve hjernen ikke kan føle smerte. Smerterne ved et migræneanfald kommer fra hjernehinderne og de store blodkar i hjernen. Smertesignalerne opfattes af nervetråde, men de nye migrænemidler kan blokere de signalstoffer, der sender smertesignaler videre til hjernen. Det betyder, at man ikke mærker, at man har migræne. Det tager ikke det næste anfald, men det hjælper, når man har det. Det kan også vise sig, at det giver færre bivirkninger.

"Den nye behandling er interessant, fordi den fortæller meget om smertemekanismerne under et migræneanfald, og det hjælper med til at forstå sygdommen," siger Rigmor Jensen.

Børn får også migræne

Migræne og spændingshovedpine er meget udbredt blandt børn og unge, men diagnosen ligger ikke altid lige for. Et barn kan godt klage over, at de har ondt i maven og vil kaste op, men i virkeligheden er det måske migræne.

Omkring halvdelen af alle børn før puberteten har oplevet spændingshovedpine, og omkring fem procent lider af migræne eller svær spændingshovedpine. Og når man ved, at migræne er arveligt, så er der grund til at være opmærksom, hvis en af forældrene har det.

Et væsentligt problem for børn med hovedpine er, at de ofte ikke bliver taget alvorligt og dermed ikke får mulighed for den nødvendige medicinske behandling.

Læs mere: Hovedpine hos børn og unge er et stigende problem

fakta om migræne

Migræne adskiller sig fra spændingshovedpine ved ofte at være ledsaget af kvalme eller opkastninger, lyd- og lysoverfølsomhed og ved en dunkende halvsidig smerte i takt med pulsen. Til sammenligning føles spændingshovedpine som regel som en dobbeltsidig, strammende smerte uden ledsagesymptomer. Derudover lindres spændingshovedpine ofte ved, at man går en rask tur, hvorimod fysisk aktivitet forværrer migrænen.

 

Der er to typer migræne:
Migræne uden aura er karakteriseret ved relativt langvarige - mellem en og tre dage - og svære anfald af hovedpine med ledsagesymptomer, det vil sige kvalme, opkastninger og lyd- og lysfølsomhed. Den type rammer mest kvinder. Anfaldene kommer ofte i forbindelse med menstruationen.

 

Migræne med aura er karakteriseret ved forbigående neurologiske symptomer, hyppigst synsforstyrrelser med lysende zig-zagstriber, blinde, slørede pletter i synsfeltet, hvor kanten er lysende og flimrende og eventuelt føleforstyrrelser i kinden, tungen eller i arme og ben. I sjældnere tilfælde kan der også opstå lammelser og afasi, det vil sige besvær med at udtale ord.

 

Symptomerne kan være skræmmende ved de første anfald, men de varer som regel ikke mere end en halv time. Som regel får patienten migræne lige efter aurafasen, men den er ofte lidt mindre kraftig og så plagsom som ved migræne uden aura.

Kilder: Netdoktor og www.migraeniker.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke