Hvad er forskellen på at være mørkeblind og natteblind?

Såfremt du om natten bevæger dig fra en oplyst vej og ind i en skov, så vil der gå flere minutter, før du gradvist kan identificere gangstier, træer og grøfter. Indtil da er du mørkeblind

Mørkeblind og natteblind

Det tager 20 min. at vende sig til mørke

Det skyldes ikke så meget, at pupillerne skal have tid til at udvide sig, det tager blot få sekunder afhængigt af ens alder, nej det skyldes, at de mest lysfølsomme synsceller skal aktiveres.

De fleste er aktiveret efter 15 minutter, det foregår gradvist, således at alle fungerer efter 20 minutter. Herefter ser normalsynede næsten lige så godt, som de katte, man måske møder i mørket, og som pudsigt nok alle er grå. Men man er ikke længere mørkeblind.

Læs mere: Når synet bedrager

Vi ser kun i gråtoner i mørke

Det gælder dog kun til det øjeblik, hvor der dukker en bil op, hvis lygter sætter de lysfølsomme synsceller ud af funktion, hvorefter der på ny går 20 minutter, før mørkesynet når sin maksimale kapacitet. Det skyldes nethindens opbygning. Den har to typer synsceller – tappe, som er aktive i dagslys, og hvor næsten alle er placeret i den gule plet – og stave, som er nataktive og hovedsageligt placeret i den resterende nethinde.

Stave kan øge deres lysfølsomhed cirka 100.000 gange, men kan kun opfatte gråtoner, derfor er alle katte grå i mørke. De danner orienteringssynet og mørkesynet, der effektivt opfatter bevægelser, men som ikke kan skelne detaljer. Synsbilledet er udvisket.
Tappe kan kun øge deres lysfølsomhed cirka 100 gange, men de giver os skarpsynet og farvesynet. Deres funktion ophører, når lyset falder til skumringsniveau.

sådan ser en normalsynet i mørke og en natteblind i mørke

Natteblindhed er sjældent

Natteblindhed forekommer sjældent. Det viser sig ved, at alt virker sort uden kontraster, når man færdes i mørke. Det gælder hele tiden, også efter 20 minutters forløb. Man kan ikke skelne, hvor vejen går eller ophører, kantsten kan ikke ses og ej heller vejrabatter.
Det skyldes en funktionsfejl i stavene pga. øjensygdom i den del af nethinden, som ligger uden for den gule plet. Det fører også ofte til indskrænket synsfelt, så synskravet til kørekort ikke opfyldes.

Om natteblind og mørkeblins

 

  • selv om man er natteblind, kan kørekortet godt bevares, når kørslen begrænses til  dagtimerne. Det gælder også kørekort til erhvervskørsel
  • ingen begrænsning til kørsel i dagtimerne fordrer, at en køreprøve efter solnedgang  bestås
  • visse øjensygdomme, som f.eks. grøn stær, er lumske på den måde, at de indskrænker synsfeltet gradvist uden, at patienten kan registrere det
  • Hvis man er diagnosticeret for grøn stær eller, der er konstateret grøn stær i familien, bør øjenlæge konsulteres en gang årligt, fra man er fyldt 40 år for at sikre, at synskravene til kørekort er opfyldt, udover naturligvis at behandle eventuel sygdom rettidigt
  • til privat kørekort er kravet til synsfelt i vandret plan mindst 120o og i lodret plan op og ned mindst 20o

 

Læs mere: Pas godt på dit syn - det skal holde hele livet



Få de seneste artikler direkte i din indbakke