Musik bruges som beroligende medicin

Et forsøg med musik i ambulancer skal gøre patienterne mere rolige, inden de møder sygehuset, for musik kan virke som beroligende medicin, viser forskning

Musik bruges som beroligende medicin

Der er musik til alle store begivenheder i livet, og nu skal den også ind i ambulancerne. For musik kan meget mere end bare at være rart at lytte til. Den kan også virke som beroligende medicin og dermed modvirke stress og angst i forbindelse med akut sygdom.

Musik på opvågningsafdelingen

På Aalborg Sygehus ved århus Universitetshospital har de gode erfaringer med at anvende musik på intensiv og opvågningsafdelingen. Erfaringer herfra viser blandt andet, at antallet af patienter, der har det godt og føler et velbefindende, bliver fordoblet, når der er musik på afdelingen.

"Lydmiljøet påvirker patienternes tilstand meget. Når en patient ligger på intensiv eller opvågningsafdelingen, har han enten lukkede øjne eller kigger op i loftet, hvor der ikke er noget at se på. Så lyden bliver ofte den sans, der påvirker ham mest. Vi ved af erfaring, at et lydmiljø med høje, skarpe og 'uvenlige lyde' påvirker patienterne negativt. De bliver mere urolige og konfuse. Når en patient bliver stresset, påvirkes desuden helbredelsesprocessen. For psykisk stress medfører fysisk stress, som får hjertet til at slå hurtigt og uregelmæssigt, blodtrykket til at stige og sårheling til at forsinkes. En patient, der ikke finder ro, risikerer sygdomsforværring og bliver langsommere rask," fortæller Per Thorgaard, der er ledende overlæge på Aalborg Sygehus ved århus Universitetshospital indenfor anæstesi og intensiv terapi.

Han har 30 års erfaring som læge, og han har længe interesseret sig for lydmiljøets indvirkning på patienterne, og den erfaring skal nu bruges til at gøre turen i ambulancen bedre.

Læs mere: Musik påvirker din koncentration

Udrykning for fuld musik

"I dag er patienter ofte stressede og angste, når de kommer til hospitalet fra en ambulancekørsel med udrykning. Den hurtige kørsel med sirene gør det ekstra svært at finde ro sammen med tanken om, at man er alvorligt syg. Jo mere syg man er, desto hurtigere vil ambulancen køre og larme, og jo mere stresset bliver man," siger Per Thorgaard.

Men et nyt forskningsforsøg i samarbejde med Falck vil ændre på den dårlige oplevelse. Kjeld Brogaard, der er chef for ambulancetjenesten i Region Nord, og som selv har kørt ambulance i 25 år fortæller, at de længe har haft fokus på at forbedre oplevelsen for patienten.

"Vi transporterer dagligt meget syge og tilskadekomne mennesker over lange afstande og alle ambulancereddere har oplevet, hvordan deres adfærd og beroligelse er med til at gøre patienterne mere trygge under transporten til hospitalet," fortæller Kjeld Brogård, der er meget positiv overfor musikprojektet, hvor der er skabt særlig musik til to ambulancer.

Musikken skal ved hjælp af en særlig højttalerteknologi fungere som afledning for den sirenelyd og larm, der er i ambulancer under udrykning.

"Man kan jo ikke fjerne støjen helt fra ambulancen i forbindelse med hurtig kørsel med udrykning, men man kan lave musik, der går ind og tilbyder patienten en anden lyd. Vi lægger så at sige 'positiv lyd' ovenpå den eksisterende støj, og da hjernen ikke kan lytte til alt, vælger den ofte at fokusere på en 'positiv lyd'. Vores tidligere erfaringer viser, at specialdesignet musik virker positivt på ni ud af ti patienter på en opvågningsafdeling," forklarer han.

Musikken vil blive medicinsk dokumenteret som angst- og stressdæmpende i forbindelse med ambulancekørsel og akut sygdom. Forsøget finder netop sted i ambulancerne i Fjerritslev og Hurup i Nordjylland. Den relativt lange køretid for disse ambulancer til nærmeste sygehus muliggør en stor 'musikdosis' - det vil sige musik i mindst 10 minutter - i forbindelse med forskningsprojektet.

Læs mere: Musik virker som sund doping

Musik med nyt fokus

Der er stor forskel på, hvordan musik virker på hjernen. Den musik, de bruger i forskningsprojektet, er ikke skønsang og klassiske toner, men musik skabt ud fra helt særlige kriterier. Derfor gik overlægen i gang med at finde egnede musikere, og her stødte han på musikerne Jacob Gurevitsch og Poul Reimann. De arbejdede allerede med at skabe et nyt musikalsk udtryk, og det viste sig at passe godt til Per Thorgaards arbejde.

"Jeg gik ned med stress, og så blev jeg enig med mig selv om, at jeg skulle tilbage til at lave musik for min egen skyld," forklarer Jacob Gurevitsch, der er guitarist og lige for tiden spiller med i orkestret i tv-showet 'Vild med Dans'.

Sammen med Poul Reimann lavede han et sæt dogmeregler for den musik, de ville lave, og her var det blandt andet helt centralt, at den tilstand, musik kan bringe en i, er det vigtigste, og selve musikken er sekundær.

"Man skal ind i en afslappet tilstand, og derfor skal man ikke fanges af lyde, der stikker ud som eksempelvis en guitarsolo. Man skal ikke have nogen fornemmelse af, om musikken netop er startet eller er ved at slutte. Det må ikke være for smukt, og det må ikke være for stille, og så skal musikken ikke fortælle en historie. Den skal bare være der. Man skal blot føle 'her er rart at være'," forklarer han.

Musikernes koncept passede perfekt ind i Per Thorgaards forskning, og de tre arbejder nu på flere projekter. Blandt andet er der bud efter dem fra det prestigefyldte amerikanske universitet Harvard, der vil have deres musik på universitetets skadestue.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke