Mysteriet om vores fede maver

Fed mad er ikke den eneste grund til, at vi bliver tykke. Forskere kæmper med at opklare et stort mysterium: hvorfor danske børn født i årene efter 1942 og efter 1971 pludselig blev fede

Mysteriet om vores fede maver

Hvis du tror, verdens førende kosteksperter ved alt om, hvorfor vi bliver fede, og hvad vi skal gøre for at undgå at tage på, så kan du godt tro om igen. Virkeligheden er en ganske anden.
Det fortæller den internationalt anerkendte fedmeforsker, Thorkild I.A. Sørensen, der har forsket i fedme i 40 år og ledet flere fedmeforskningsprogrammer igennem de senere år.

”Vi har ideer om, hvad der sandsynligvis bidrager til at gøre mennesker fede, og vi kan konstatere, at fedme typisk knytter sig til mennesker i familie med hinanden. Men vi er stadig på herrens mark, når det kommer til sikre forklaringer, og vi mangler rigtigt meget forskning, før vi kommer nærmere et svar,” konstaterer Thorkild I.A. Sørensen, som også er professor i metabolisk og klinisk epidemiologi på Københavns Universitet og til daglig står i spidsen for Institut for Sygdomsforebyggelse på Frederiksberg Hospital under Region Hovedstaden.

Læs også: Grov kost slanker og forebygger sygdom

Indbyggerdata viser mystiske kurver i fedme

Et perfekt eksempel på forskernes hullede viden ligger i arkiverne over den nyere danmarkshistorie. Som noget unikt i verden har vi i Danmark systematisk indsamlet personlige data på indbyggerne siden mellemkrigsårene. Oplysninger om blandt andet danskernes vægt ved fødslen og gennem opvæksten giver forskerne optimale betingelser for at se på, hvordan fedmeepidemien har udviklet sig.
Den detaljerede viden gør det kun endnu mere mystisk, hvordan fedme egentlig opstår.

Arkiverne afslører, at antallet af fede børn og unge fra omkring seksårsalderen var lavt og stabilt frem til den årgang, der blev født i 1942. Men så skete noget underligt. I løbet af de følgende cirka ti fødselsårgange blev det pludselig ti gange så udbredt at være fed, som det var for børn født i perioden op til 1942.

Børnene blev fede i perioden lige efter Anden Verdenskrig, før velfærdssamfundet kom, før børnene drak Coca-Cola og spiste burgere, og før de blev kørt i skole, så forklaringen skal findes andre steder? Men hvor?
Forskerne er på bar bund. Og det bliver kun endnu mere mystisk, når de kigger videre på kurven over fedmeudviklingen.

Læs også: Hver tredje gravide vejer for meget

Hvad pokker skete der i 1942 og 1970-1972?

Kurven stabiliserer sig fra fødselsårgangene fra begyndelsen af 1950’erne og holder sig på niveau i 20 år. Men så kommer en ny, eksplosiv stigning i fedme, som er endnu større end den for børn født i 1942 og i årene efter. Den starter ved fødselsårgangene 1970, 1971 og 1972 uden nogen åbenlys grund. Forskerne spekulerer på, om vaner kan have ændret sig. Spiste kvinderne anderledes under graviditeten? Vejede de mere under graviditeten, eller måske røg de mere? Måske fik de en mere stressende barsel, som har sat sig spor i deres små børn? Ammede kvinder mere eller mindre? Mulighederne er mange, men tilbage står stadig spørgsmålet: Hvorfor lige 1942 og 1970/71/72?

”Hvad pokker skete der? Vi ved det simpelthen ikke, men noget må have ændret sig for det ufødte eller nyfødte barn i 1942 og det samme i starten af 1970erne. Hvis nogen har et bud, vil vi meget gerne høre det,” siger Thorkild I.A. Sørensen, som i forsøget på at finde en forklaring blandt andet arbejder sammen med historikere fra Københavns Universitet.

Læs også: Jeg har ingen begrænsninger længere

Vi ved ikke hvorfor folk bliver fede

Opdagelsen har været en øjenåbner for fedmeforskerne. Thorkild I.A. Sørensen kalder den en inspiration for al hans og hans kollegers fedmeforskning, fordi den er et symbol på de forklaringer, forskerne leder efter, og som langt fra er så simple, som man måske kan få indtryk af, når man læser ugeblade eller får hurtige kostråd fra eksperterne i tv.

Mange tror for eksempel, at folk bliver fede, fordi de spiser for meget og rører sig for lidt. Det er også en del af forklaringen, siger Thorkild I.A. Sørensen, men kun en meget lille del af den.

Vidste du for eksempel, at så lidt som en halv procent af al den energi, vi får ind i kroppen via kosten, sætter sig i fedtvævet under udvikling af fedmen? Eller at fede mennesker øger deres stofskifte, så de rent faktisk skal spise mere end andre og kan gøre det uden at tage mere på?

Læs også: Hold din forbrænding ung

Leder efter svaret om fedme alle steder

Forskerne kan heller ikke bevise, at fede tager den halve procent på, fordi de dyrker mindre motion end slanke mennesker, og derfor ved man faktisk ikke, om de er blevet fede, fordi de har rørt sig for lidt.
”Problemstillingen er vendt på hovedet i forhold til den gængse opfattelse. De fede må spise for meget og røre sig for lidt, men man kan ikke vide, om det er årsagen til, at de er blevet fede, eller kun en konsekvens af det. De skal spise mere for at tilgodese kroppens større behov for kalorier i andre dele end fedtvævet og det kræver mere energi og er sværere at bevæge sig, når man er fed. Vi leder i vores forskning efter forklaringer på fedme, både i generne og i andre forhold, også kostfaktorer,” fortæller Thorkild I.A. Sørensen.

Gener påvirker tykkelsen

Thorkild I.A. Sørensen er overbevist om at vores gener bidrager til vores tendens til at blive fede. På den anden side kan ændringer i generne i sig selv umuligt være forklaringen på de historiske stigninger i de danske fedmekurver. Genernes indflydelse kan til gengæld forklare, hvorfor fedme typisk rammer i familier, og har muligvis indflydelse på om maden og motion betyder noget for udvikling af fedme hos den enkelte.

Troen hviler på solid international forskning, der gennem de sidste 15 år har leveret stærke indicier for, at blandt andet et gen kaldet FTO påvirker mængden af fedt i vores kroppe. I alt har forskere fundet frem til næsten 100 gener, som ser ud til at have betydning for fedme. Det lyder måske af meget, men:

”Ser du på, hvor stor del af fedmen i familier, vi kan forklare med de her gener, så er vi igen virkelig på herrens mark, for det er kun cirka to procent af den samlede variation mellem menneskers fedme, man kan forklare. Vi mangler altså stadig 98 procent, og vi ved meget lidt om hvordan disse gener virker i kroppen. Udviklingen på området går meget hurtig og vi venter på ny teknologi, der bringer os afgørende videre i at finde og forstå genernes indflydelse,” forklarer Thorkild I.A. Sørensen.

Måske er det  bedstemors skyld

Samtidig er forskerne på bar bund, når de skal finde ud af, hvad der får de fedmefremkaldende gener til at virke og hvornår de aktiveres. Vidste vi det kunne det være en vej til at gøre folk slankere. Måske bliver generne påvirket og aktiveret eller gjort klar til aktivering før vi er født, så vi skal se på hvad vores forældre eller endda vores bedsteforældre gjorde, som kunne sætte sådanne spor, som kaldes epigenetiske.

”Du skal måske til at spørge dig selv, hvad din bedstemor spiste, da hun var gravid, for det kan have afgørende betydning for din fedme. Det er ikke en spøg. Forskningen skal til at tænke i de baner, og lige nu er det ikke nemt at se, hvordan vi kan komme til bunds i det,” siger Thorkild I.A. Sørensen.

Det brogede billede understreger, at fedmeforskningen stadig er langt fra et svar på fedmens gåder. Der skal langt mere viden og forskning til at finde de svar, som kan hjælpe folk af med overvægten og samtidig opklare det store danske fedmemysterium.

Denne artikel er bragt i samarbejde med videnskab.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke