Når angsten for andres blikke bliver en sygdom

Den daglige tur i supermarkedet eller frokosten med kollegerne er for nogle mennesker forbundet med så voldsom angst, at de hellere lader være. Socialfobi er en almindelig, men alvorlig angstlidelse, der har store konsekvenser, hvis den ikke bliver kureret

Når angsten for andres blikke bliver en sygdom

De fleste mennesker kender den lille nervøsitet, der kan opstå, når andres øjne bliver rettet mod dem. Det kan være i forbindelse med en eksamen, eller når fingrene febrilsk fumler efter mønterne i pungen, mens supermarkedskøen bliver længere og længere. Men for mennesker med socialfobi bliver scener som disse så pinlige, at de hellere undgår dem. Resultatet er isolation, ensomhed og i værste fald depression.

"En socialfobiker frygter andres kritiske opmærksomhed. Det handler i høj grad om 'Hvad tænker andre nu om mig'," siger psykolog ved Jysk Psykologcenter i Aarhus, Louise Brask Rasmussen.

Ifølge en europæisk undersøgelse rammer socialfobi omkring tre procent af befolkningen. Og en lignende undersøgelse foretaget i Norge anslår, at tallet er oppe på fjorten procent.

Der findes ikke tal for, hvor mange danskere der lider af socialfobi, men hos Center for Psykiatrisk Forskning på Aarhus Universitet nikker ledende overlæge professor, dr. med. Raben Rosenberg genkendende til fænomenet.

"Det handler ikke bare om en lille generthed. Socialfobi er en reel lidelse, som man bør gøre noget ved," siger Raben Rosenberg.Han mener, der er god grund til at tage lidelsen alvorligt.

Kvinder mere udsatte

Hos Jysk Psykologcenter oplever de en tydelig stigning af personer med socialfobi.

Vi ser især mange unge kvinder med en relativ pletfri bagage, der kommer til os for at få hjælp. På mange måder ressourcestærke unge, men pludselig oplever de, at angsten for, hvad andre tænker om dem styrer deres liv, siger Louise Brask Rasmussen.

Et kendetegn ved socialfobikere er, at de er fejlfindere. Deres fokus er hele tiden rettet mod det, de ikke er gode til - eller nok rettere det, som de har overbevist sig selv om, at de ikke er gode til.

Det kan være angsten for ikke at virke klog eller sjov nok. Eller simpelthen angsten for at være skyld i en pinlig situation som for eksempel at have glemt sin pung, når man står og skal betale sine varer, siger Louise Brask Rasmussen.

Men det er ikke kun den psykiske angst, der påvirker mennesker med socialfobi. Det er i lige så høj grad angsten for de fysiske symptomer, der som regel følger i kølvandet.

Det kan være stigende puls, rødmen eller dirrende stemme. Louise Brask Rasmussen kalder det angsten for afsløring - at for eksempel rødmende kinder skal afsløre socialfobikerens angst over for andre.

I mange tilfælde er det i lige så høj grad angsten for de fysiske symptomer, som selve situationen, der udløser angsten.

Derfor udvikler mange socialfobikere, en form for sikkerhedsadfærd. Det går ud på at undgå situationer, der udløser de fysiske symptomer.

Nogle udviser sikkerhedsadfærd ved at undgå øjenkontakt med andre og kun svare kort, hvis nogen henvender sig til dem. Andre gør lige det modsatte og bliver i stedet meget talende og udadvendte, fordi de tror, at de skal dække over deres manglende evner.

Denne konstante fokus på, hvad andre tænker er udmattende. Mange mennesker med socialfobi ender derfor med helt at melde sig ud af det sociale liv. Og så begynder den dårlige spiral, der kan føre til total isolation og i værste fald depression.

"Man dropper cafébesøget med vennerne, dropper frokosten med kollegerne eller sågar sin uddannelse eller sit arbejde," siger Louise Brask Rasmussen.

Læs mere: Få styr på angsten før den styrer dig

Frygten er rationel

Det virker måske umiddelbart uforståeligt og irrationelt at udvikle en så stærk angst for at være sammen med andre mennesker. Men dykker vi ned i det limbiske system, der er den del af hjernen, hvor følelserne sidder, så finder vi rester af en urgammel overlevelsesmekanisme.

Det har i tidernes morgen været hensigtsmæssigt for mennesket, at udvise årvågenhed over for andre mennesker - for eksempel i mødet med en anden stamme. Det er rester af disse gamle mekanismer, der går i gang hos et mennesker, når vi oplever angst, siger Raben Rosenberg.

Den samme mekanisme forklarer delvist også, hvorfor flere kvinder end mænd bliver ramt af angstlidelser herunder socialfobi.

Biologisk set har kvinder været mere sårbare over for tab, de har simpelthen skulle være mere på vagt, mens de passede børnene hjemme i lejren, siger Raben Rosenberg.

I dag er det ikke længere den fysiske, men den sociale fare, der lurer om hjørnet. Og her spiller den samfundsmæssige udvikling en rolle, mener både Raben Rosenberg og Louise Brask Rasmussen.

- Vi skal hele tiden præstere mere, og vi bliver målt og vejet i en højere grad end tidligere. Jeg oplever mange unge kvinder, der tror, at de skal yde hundrede procent hele tiden. Problemet er bare, at det kan de ikke, og så kommer de til kort, siger Louise Brask Rasmussen.

Lær at være til besvær

Når Louise Brask Rasmussen har folk i behandling for socialfobi er en typisk øvelse derfor at lære at yde mindre og være mindre perfektionistisk. Det kan for eksempel være at turde at komme for sent eller at turde komme uden at have været i bad.

Behandling af socialfobi foregår i vid udstrækning ud fra de kognitive principper - det handler om at ændre adfærd og de negative overbevisninger, som styrer socialfobikeren. En meget brugt teknik er eksponeringsøvelser, som går ud på at udsætte den enkelte for de situationer, der kan fremkalde angsten.

Louise Brask Rasmussen tager gerne sine grupper med i supermarkedet eller på café og viser, hvad der sker, når hun er damen, der ikke kan finde småmønterne eller vælter glasset, så latten løber ud over cafébord og stol.

Vi træner simpelthen det med at være til besvær. Og ved at bringe mig selv og senere deltagerne på holdet i de situationer, får vi bekræftet, at der ikke er noget farligt i det, siger Louise Brask Rasmussen.

Det andet ben i behandlingen af socialfobi er medicinering.

Vi ved, at antidepressiv medicin har en positiv effekt på social fobi, det kan derfor være en god idé at opsøge sin egen læge, siger Raben Rosenberg.

Der er god grund til at opsøge hjælp i forbindelse med socialfobi. Langt de fleste lærer rent faktisk at tøjle de negative tanker og angsten for, hvad andre tænker om dem.

"Du bliver ikke fri for tankerne, for vi er udstyret med en angsthjerne, der reagerer. Det handler nærmere om, at tankerne ikke må overtage kontrollen," siger Louise Brask Rasmussen.

Læs mere: Øvelser kurerer angst for flyveture

fakta om socialfobi

  • Socialfobi er angsten for andres kritiske opmærksomhed
  • Socialfobi er som andre angstlidelser i en vis grad genetisk betinget, men faktorer som miljø spiller også ind.
  • Kvinder er mere disponerede for sygdommen end mænd
  • Stress øger risikoen for socialfobi
  • Socialfobi kan i langt de fleste tilfælde kureres

Tegn på socialfobi:

Hvis du bevidst undgår situationer, hvor du bliver udsat for andres opmærksomhed

Hvis du i situationer, hvor du er genstand for andres opmærksomhed oplever følgende:

  • Hjertebanken
  • øget svedtendens
  • Rysten
  • Mundtørhed
  • Vejrtrækningsbesvær
  • Kvælningsfornemmelse
  • Kvalme, uro i maven
  • Svimmelhed
  • Uvirkelighedsfølelse
  • Ledsaget af et eller flere af følgende:
  • Rødmen
  • Frygt for at kaste op
  • Tisse- eller afføringstrang eller frygten for dette


Få de seneste artikler direkte i din indbakke