Når du fryser...

Mange tror, at de bliver syge af at fryse, men ofte er kuldefornemmelse tegn på, at du allerede er syg og ved at få feber. Her får du styr på fup og fakta om kulde.

Når du fryser...

Din krop tåler ikke ret store temperaturudsving. Kernetemperaturen omkring kropsstammen og de indre organer skal helst holde 37 grader ret præcist hele tiden. Derfor sender hjerneområdet hypotalamus en masse signaler og udløser reflekser, så snart temperaturen falder eller stiger bare en anelse.

 

GÅSEHUD ER EN MISFORSTÅELSE

Faktisk er det et ekko fra en fjern fortid, hvor mennesker havde mere pels, der får hårene til at rejse sig på din krop, når du fryser. Hensigten med gåsehud er at skabe et tykkere isolerende lag. Fugle og dyr puster sig også op i kulden. Bittesmå muskler i huden spændes og danner knopper, som får hårene til at stritte.

NB: Også de reflekser, som giver gåsehud ved følelser som forskrækkelse, medfølelse og afsky, gav bedre mening, dengang mennesker var mere behårede. Når et dyr med pels rejser børster, ser det større og farligere ud. Et menneske med gåsehud ryster måske og kan ligefrem virke mindre.

DU RYSTER DIG VARM

Kulderystelser og tænderklapren er smarte reflekser udløst af hypotalamus i hjernen. En automatisk reaktion, der tvinger musklerne til at arbejde og producere mere varme. Rystelserne opstår, fordi kroppen skruer op for de funktioner, der hele tiden regulerer kroppens temperatur med små muskelspændinger, der ellers ikke kan mærkes. Spændingerne afbalanceres automatisk, fx på begge sider af et led, så de ophæver hinanden, altså kun producerer varme og ikke bringer kroppen ud af balance. Det hele foregår ubevidst. Du mærker først funktionen, når den får dig til at ryste.

 

KULDE GØR DIG MINDRE LEVENDE, MEN MERE LANGTIDSHOLDBAR

Kroppens processer bliver langsommere, når den fryser. Det udnyttes blandt andet ved hjerteoperationer, hvor kropstemperaturen sænkes for at få hjertet til at slå langsommere.

Der er faktisk også bedre chancer for at genoplive en person, som er druknet i koldt vand end en person, som er druknet i varmt vand.

ÉN GRAD ER NOK

Hvis temperaturen i din kropskerne falder bare én grad, til 36 grader, begynder du at ryste. Når din kernetemperatur ned under 30 grader, mister du bevidstheden. Om dine hænder eller fødder er iskolde betyder mindre. De kan være under 20 grader, uden at du ryster. Det er kernetemperaturen, der skal være helt stabil.

FEBER FÅR DIG TIL AT RYSTE AF KULDE

Det er hjerneområdet hypotalamus, der regulerer din kernetemperatur, og den har et ret genialt våben imod infektion eller virus: Varme.

Ofte er kulde det første tegn på, at du er ved at blive syg. Immunsystemet har opdaget, at kroppen har fået ubudne gæster og pepper forsvaret op ved at lade hypotalamus hæve temperaturen til 38, 39 måske 40 grader. Sjældent mere. Kroppen bliver varmere, men føles koldere, for hypotalamus har skruet op og reagerer nu med rystelser på alt under fx 39 grader. Senere i feberforløbet, når hypotalamus igen skruer ned for termostaten, kan du opleve, at kroppen føles alt for varm.

Hvis du har feber og fryser, er det altså tegn på, at temperaturen stiger. Hvis du har feber og sveder, er det tegn på, at temperaturen falder igen.

 

OM EKSPERTEN

undefined

Gorm Bennedsen er lektor hos VIA University College, sygeplejerskeuddannelsen. Han er uddannet biolog og har en Ph.d. i medicin.

 

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke