Når hjernerystelsen bliver ved

For de fleste af de omkring 25.000 herhjemme, der hvert år får en hjernerystelse, er det nok at holde sig i ro et par dage. Men omkring hver tiende slås stadig med følgevirkninger af hjernerystelsen et år efter, og nogle kommer til at leve et liv med kroniske følger. Mange føler sig oversete og misforståede, og vi ved slet ikke nok om hjernerystelse, lyder kritikken

Når hjernerystelsen bliver ved

Hver tiende får postcommotionelt syndrom (PCS)

Cirka hver tiende, dvs. omkring 2.500 af de omkring 25.000, der hvert år får en hjernerystelse, lever med følgerne længe efter. Postcommotionelt syndrom, PCS, kalder man det. Herhjemme er det defineret ved, at man fortsat har direkte følger af hjernerystelsen 12 måneder efter.

Symptomer på hjernerystelse er diffuse

Det er svært at finde to hjerneskader, der ligner hinanden. Det gælder de almindeligste hjerneskader som skader efter blodprop eller blødning i hjernen, hvor følgerne er halvsidig lammelse, synsvanskeligheder, talehandicap, kognitive handicap og meget andet. Det samme gælder varige følger af en hjernerystelse. Og hvor en blodprop eller en blødning rammer et eller flere bestemte områder af hjernen, rammer hjernerystelsen meget mere diffust. Hjernen bliver kastet rundt i kraniet, f.eks. ved et slag eller et fald, og bliver derfor ramt på mange måder, mange steder.

Læs også: Hjerneskader skal opdages tidligere

Man kan ikke se en hjernerystelse

Man kan ikke se en hjernerystelse, når man skanner hjernen. Det er en af grundene til, at mennesker med PCS møder fordomme både i sundhedsvæsenet, blandt familie og venner og på arbejdspladsen. Det mærker man hos de ramte, som er i rehabilitering på Center for Hjerneskade i København, fortæller neuropsykolog Peter Christiansen:

”De fleste har været igennem rigtig mange former for behandling, når de kommer her, både i det etablerede system og i det mere alternative. Mange har også forsøgt at træne sig igennem uden held,” tilføjer fysioterapeut på center for Hjerneskadede Henriette Henriksen.

Læs også: Saml tankerne

Specialtræning har effekt

Center for Hjerneskade er et af de få steder i Danmark, hvor man rehabiliterer mennesker med langvarige følger af hjernerystelse. Her har man fulgt 89 mennesker, delt op i to grupper, og man har nu data fra de 77. Grupperne er blevet målt op mod hinanden for at se, om centerets program for mennesker med følger efter hjernerystelse har en dokumenterbar effekt. Og det ser det ud til at have på flere områder.
”Vi kan se af de første resultater, at dem, der følger vores program for mennesker med PCS, på nogle punkter får det bedre psykisk og fysisk, og de har højere livskvalitet,” fortæller neuropsykolog Susan Svensson, der har visiteret patienter til projektet.

Træthed og ingen kræfter

Fysisk træning er en del af programmet, og det har givet en stor gruppe af patienterne kræfter til at lave flere ting i løbet af en dag end før. En af grundene til, at Center for Hjerneskade begyndte at interessere sig mere for følgerne af hjernerystelser var, at mange af de PCS-ramte ikke havde de samme kræfter som mennesker med andre hjerneskader, der kom på centeret. Den massive træthed og det lave energiniveau gjorde dem også mere udsatte for at blive psykisk sårbare og udvikle depressive tanker.

”Det betød, at vi var nødt til at se på dem på en ny måde. Mange af dem havde endnu ikke erkendt det fulde omfang af de følger, de havde af hjernerystelsen,” fortæller neuropsykolog Peter Christiansen.
”Derfor satte de for ambitiøse mål for sig selv og kom til at bruge for mange ressourcer, så de fik hovedpine, blev trætte osv.,” fortæller han.

PCS-ramte skal lære at tilpasse sit niveau

Mange PCS-ramte er yngre, ressourcestærke mennesker med job og karriere, børn og travle liv.
”De sammenligner hele tiden med det, de kunne før, og bliver skuffede og frustrerede, når de ikke kan. Vi skal virkelig arbejde med at hjælpe dem med at tilpasse sig det niveau, de har nu og her,” siger han.
Når man læser om mennesker med hjerneskader i medierne er det ofte historier om elendighed. Men det er heldigvis langt fra det liv, de fleste får med hjerneskade. Mange lever gode liv, mange vender
tilbage til deres arbejdsplads på hel eller deltid, og mange lærer at leve med de følger, hjernerystelsen efterlader.

Tidlig rådgivning hjælper patienter med hjernerystelse

Forløbet efter en hjernerystelse kunne blive mindre voldsomt, hvis der ikke var så mange misforståelser, mener Peter Christiansen og Susan Svensson.
”Hvis man fik god og tidlig information om, at en hjernerystelse ikke nødvendigvis ’bare’ er en hjernerystelse, ville flere være opmærksomme på risikoen for længerevarende følger. Det ville forhåbentlig betyde, at de ikke gik så længe i uvished om, hvad der skulle ske med deres liv, men at de hurtigere kunne få kvalificerede råd og vejledning,” mener Peter Christiansen.

”Samtidig ville færre forhåbentlig tænke, at det nok er deres egen skyld, at de har det, som de har det. Det oplever vi alt for ofte. Og det gør det sværere for dem at acceptere, hvordan de har det, og at ting tager tid,” siger Susan Svensson.

Hvem får langvarige følger?

En ung kvinde slog hovedet op i familiens puslebord, da hun skulle rejse sig. Fik en hjernerystelse og lever i dag med følgerne. En anden faldt bagover på en skøjtebane og hamrede hovedet hårdt i isen uden hjelm og kom sig i løbet af et par uger. Det er umuligt at sige, hvem der får de langvarige følger af en hjernerystelse. Og fordi skaderne er diffuse, er det også meget svært at sige, hvor grænserne går for mennesker med PCS.

”Vi er nødt til at gå på opdagelse med dem, kan man sige. De prøver sig frem her. Hvor længe kan de sidde ved en computerskærm uden at blive trætte osv.? Og mange af dem har jo været vant til at have det der ’sjette gear’, man lige bruger, når man har ekstra travlt. Det kan de ikke længere,”
siger Peter Christiansen.
Og Susan Svensson supplerer:
”Ofte bliver de faktisk overraskede over, hvor langt, de skal ned, før det står klart for dem, hvor hårdt, de er ramt.”

En overset folkesygdom

De kommende år håber centeret, at der bliver forsket meget mere i følgerne af hjernerystelse. For lige nu er der stort set ingen forskning i, hvad der virker. Centerets eget projekt falder derfor på
et tørt sted.

”Der mangler i den grad dokumentation af genoptræningsmetoder, og der mangler forståelse og viden i sundhedsvæsenet og i kommunerne. Alt for mange bliver stadig mødt med misforståelser
og fordomme. Nogle gange kan misforståelserne betyde, at PCS-ramte lever med nogle følger, der måske kunne afhjælpes, eller at de kommer igennem alt for krævende jobafklarings forløb.
Man kan jo ikke se på dem, at de har følger efter en hjernerystelse,” siger Susan Svensson.
Jan Hartvigsen, professor og forskningsleder på Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet, bekræfter behovet for evidensbaseret viden. Han betegner kroniske gener efter en hjernerystelse som en overset folkesygdom. Jan Hartvigsen deltager i et internationalt
forskningsnetværk om hjernerystelse og bliver løbende spurgt af praktiserende læger, om han kan holde foredrag. Ifølge ham mangler der i den grad forskning i det, der rammer flest mennesker, som f.eks. hjernerystelse.

”Vi forsker mere i kræft end i slidgigt og mere i hjerneblødning end i spændingshovedpine. Jeg forstår godt, patienterne kan være frustrerede,” sagde han til Berlingske Tidende i sommer.

Hvad er hjernerystelse?

Hjernerystelse hedder Commotio Cerebri på latin.
Post Commotio Syndrom eller PCS betyder ”Efter-rystelses-syndrom”.

 

Definition af PCS:

Gener forårsaget af et hovedtraume

Nedsat hukommelse og/eller opmærksomhed

Mindst tre af disse symptomer er til stede senest fire uger efter traumet og varer i mindst 12 måneder:

  • Abnorm træthed
  • Søvnforstyrrelse
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Irritabilitet eller aggressivitet ved mindste provokation
  • Angst, depression eller affektlabilitet (stærke og svingende følelsesudbrud)
  • Oplevelse af personlighedsændring
  • Apati eller følelse af manglende spontanitet

 

Symptomerne har påvirket personen negativt, hvad angår skole, arbejds- eller socialt liv

Symptomerne må ikke opfylde kriterierne for demens efter hovedtraume og må ikke kunne forklares med anden mental forstyrrelse

Kilde: Sundhedsstyrelsen



Få de seneste artikler direkte i din indbakke