Når kroppen overfortolker smerte

Selv at blive aet kan opleves smertefuldt for mennesker, der lider at fibromyalgi. Nyere forskning tyder på, at det skyldes, at patienternes centralnervesystem reagerer voldsommere end normalt

Når kroppen overfortolker smerte

Er der noget, der gør ondt nogen steder i kroppen?

Centralnervesystemet holder øje med det for dig døgnet rundt, scanner kroppen og tjekker det hele igennem, for at give dig mulighed for at reagere, når et fysisk problem kræver din opmærksomhed – hvis du uforvarende sætter hånden på en kogeplade, eksempelvis. Men hvis centralnervesystemet er forkert tunet og overfortolker kroppens signaler, kan resultatet blive en kronisk smerte. Som den, patienter med fibromyalgi må leve med.

Smertetærskel

"Vi har en smertetærskel for at kunne reagere, når noget truer os. Hvis det ikke gjorde ondt, ville vi være uvidende om, at der var noget galt i kroppen, og det ville være livstruende for os. Normalt er smertetærsklen høj – det gør ikke ondt, hvis du får et lille dask på armen. Men hvis din arm er solskoldet, og vævet derfor er skadet, gør det samme lille dask pludselig ondt. Og det er sådan mange med fibromyalgi oplever det," forklarer overlæge på Frederiksberg Hospitals reumatologiske klinik, Stine Amris, der samtidig er forsker i fibromyalgi og andre kroniske smerter på Parker Instituttet, der har adresse på samme hospital.

Nogle patienter med fibromyalgi føler smerte, bare man stryger dem over armen. I modsætning til den solskadede arm er der ingen påviselige skader at finde i vævet – men det føles fuldstændig, som om det var tilfældet, forklarer overlægen:

"Forskning tyder på, at det hænger sammen med, at patienter med fibromyalgi har et centralnervesystem, der overfortolker de input, det får. Der er opstået, hvad man kan beskrive som en art overfølsomhed overfor smerte. Det kan hænge sammen med en oprindelig skade hos patienten – måske sad den i bækkenet, i hoften eller i nakken. I stedet for at smerten forsvinder med skaden, kan smerten trække sig ind i centralnervesystemet, så smerten så at sige lagres dér – og derfra bredes ud til store dele af kroppen. Voldsomme stresspåvirkninger ser også ud til at kunne udløse fibromyalgi hos nogle mennesker."

Svært at få diagnosen fibromyalgi

Der er endnu mange ubesvarede spørgsmål, når det gælder fibromyalgi, og det er en af grundene til, at det ofte varer længe, typisk adskillige år, før en diagnose bliver stillet. Der er andre sygdomme, der kan give samme symptomer, som fibromyalgi udløser, og det er ikke muligt at stille diagnosen ved hjælp af blodprøver eller røntgen.

I stedet stilles diagnosen af en speciallæge, der blandt andet foretager en såkaldt tenderpoint-test. Tender betyder 'øm', og lægen udsætter 18 forskellige punkter på kroppen, hvor der er overgange mellem muskler og sener, for et tryk på fire kg. Hvis tilstrækkeligt mange af punkterne er ømme, kan lægen stille diagnosen. Stine Amris forklarer dog, at den måde at stille diagnose på er ved at glide lidt i baggrunden i takt med, at der kommer ny viden om fibromyalgi – blandt andet fordi forskerne nu er opmærksomme på centralnervesystemets rolle og ikke længere ser sygdommen som en ren muskelsygdom.

Læs mere: Musik virker som sund doping

På B-holdet

Ud over, at diagnosen kan være svær at stille, er lægerne også ofte tilbageholdende med at udstede den. Ifølge Stine Amris mangler der anerkendelse af sygdommen, der kun har haft diagnose siden 1990:

"Der er mange patienterne, der har fået at vide af deres læge, at de ikke anerkender diagnosen fibromyalgi – lægerne mener i stedet, at der er tale om noget psykisk, når de ikke kan finde noget på et røntgenbillede eller med andre prøver. Patienterne bliver på den måde delt op i et A og et B hold, og når patienter med fibromyalgi kommer her hos os, fortæller de som med én mund, at det er første gang, de mødes med respekt af folk i hvide kitler. Det kan vi i sundhedssystemet simpelthen ikke være bekendt. At møde patienter, der fortæller om voldsomme smerter, med en holdning om, at det nok er noget psykisk, og at de bare skal tage sig sammen! Det er en mistro, der virkelig trækker tænder ud."

Stine Amris mener, at mange lægers holdning og fordomme om fibromyalgi hænger sammen med, at den typisk plager midaldrende kvinder - omkring 90 procent af de ramte er kvinder, og sygdommen begynder ofte i 30-55 års alderen. Men det kan der være mange gode forklaringer på, siger forskeren:

"Mænd og kvinder er ikke ens, og der er andre sygdomme, der fordeler sig meget skævt kønsmæssigt. Desuden er det velkendt, at kvinder oftere går til lægen, når de har smerter. I stedet for at lytte til patienterne, bliver de mødt med forudindtagede meninger og sendt rundt i systemet til en stribe undersøgelser – og derefter skyder man dem i skoene, at de 'shopper' rundt til speciallægerne."

Også af socialforvaltninger møder ofte patienterne med mistro, fortæller Stine Amris:

"Nogle er eksempelvis ude for at blive sendt til psykiatrisk vurdering, selv om de har fysiske smerter og ingen psykiske problemer."

Læs mere: Lene Hansson: Helbredte selv sit syge hjerte

Svært i hverdagen

Til gengæld oplever patienter med fibromyalgi, at de på grund af smerter og træthed har vanskeligt ved at passe et arbejde - og endda ved at udføre almindeligt husligt arbejde.

Deres oplevelse af ikke at magte ret meget understøttes af en undersøgelse af 300 kvinder. De var igennem en test, hvor de blandt andet skulle støvsuge og skrælle kartofler, og det viste sig, at deres motoriske evner svarede til dem, man kunne forvente hos 70-80 årige kvinder – men reelt var deres gennemsnitsalder kun 45 år.

Fibromyalgi er kronisk, så de ramte er tvunget til at lære at leve med de smertesignaler, hjernen sender til dem uden påviselig grund. Og tvunget til at leve med, og at deres krop motorisk opfører sig, som om den er væsentligt ældre. Men det er muligt for nogle at opnå en bedre livskvalitet, viser erfaringer fra Frederiksberg Hospital.

Læs mere: Grin dig rask

Øget livskvalitet trods symptomer

Her har man i årevis kørt to ugers patientskole-forløb, hvor læger, sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter og smertepsykolog underviser i, hvordan patienterne opnår den bedst mulige livskvalitet trods symptomerne. Blandt andet bliver de gjort bevidste om, at stress kan forværre sygdommen, og at motion kan lindre.

"Patienterne melder tilbage, at de har glæde af undervisningen, og ikke mindst af at møde andre i samme situation - mennesker, der forstår, hvad man kæmper med," siger Stine Amris, der udtaler sig på baggrund af erfaring med knap 1.000 patienter, der har været igennem patientskolen. Den er meget populær, i øjeblikket er der op mod halvandet års ventetid – som kan lægges oveni de typisk fire-fem år, det tager at få diagnosen fibromyalgi.

En omdiskuteret sygdom

Fibromyalgi patienter oplever kroniske smerter i led og muskler, men årsagen er ikke endelig fastlagt, og det er omdiskuteret i læge- og forskningskredse, hvad smerterne skyldes. Nogle læger anerkender ikke diagnosen og mener, at der er tale om hypokondri og psykisk sygdom, selv om sygdommen har haft diagnose siden 1990 og anerkendes af WHO og Sundhedsstyrelsen.

Ifølge Dansk Fibromyalgi Forening skyldes sygdommen forstyrrelser i centralnervesystemet, og forskningsresultater peger i samme retning.

 

Symptomer

Patienter med fibromyalgi har udbredte smerter i muskler og led. Desuden er de ramte ofte trætte, bliver let udmattede, lider ofte af hovedpine, svimmelhed, hukommelses- og koncentrationsbesvær, foruden irritabel tyktarm og hyppig vandladning. Patienterne har ofte søvnbesvær og øget risiko for angst og depression.

Symptomerne kan være varierende i sværhedsgrad fra dag til dag.

Fibromyalgi er en kronisk sygdom. Antidepressiv medicin og medicin mod epilepsi kan dæmpe den, men fysisk træning, samtaleterapi og patientundervisning har også god effekt, viser erfaringer fra en patientskole på Frederiksberg Hospital.

Læs mere: Bevæg din dårlige ryg



Få de seneste artikler direkte i din indbakke