Når vores forældre bliver plejetrængende

På et tidspunkt bliver vores forældre gamle og får brug for hjælp og omsorg i hverdagen. Som pårørende bliver man ofte kastet ud i et uforudsigeligt og komplekst forløb, hvor der stilles store krav til en. Så hvordan forholder man sig bedst muligt, så det gavner den gamle og ikke bliver en opslidende proces for en selv?

Når vores forældre bliver plejetrængende

Klemt mellem generationerne

Vi er som regel selv i en meget aktiv livsfase, når vores forældre bliver gamle og plejetrængende. Det gælder både i forhold til arbejdsliv, fritidsinteresser og omgangskreds. Herudover har mange af os børn, som forventer, at vi tager os af deres børn.

Vi kan derfor føle os klemt mellem generationerne, når vi så også skal til at tage os af vores gamle forældre. For mange bliver det en meget udfordrende og kompleks tid. Det kan være svært at finde ud af, hvordan man skal forholde sig både i forhold til de gamle forældre og det offentlige. Det er desuden følelsesmæssigt hårdt at overvære og skulle vænne sig til, at det for alvor går den forkerte vej med ens forældre.

Vi er bange for alderdom og død

Birgitte Rask Sønderborg og Merete Rømer Engel har skrevet bogen ’Når de ældre bliver gamle’, som er en håndbog til pårørende, der har svært ved at løse praktiske udfordringer, når deres forældre ikke længere kan klare sig selv. Ifølge Birgitte Rask Sønderborg har de fleste af os ikke tilstrækkelig viden om, hvad det vil sige at blive gammel og plejetrængende.

”I vores samfund er der en udbredt angst for alderdom og død, og derfor ved mange mennesker ikke ret meget om aldring og mestring af alderdom. Det er en uønsket fase, samtidig med, at vi helst ikke vil blive gammel på en dårlig måde. Så det er vigtigt ikke at blive for skræmt, men turde sætte sig ind i det. Det er en god idé at indstille sig på, at der kommer en ny tid og begynde at undersøge, hvordan ældreplejen er skruet sammen, og læse lidt om hvad det vil sige at blive gammel,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Læs også: Tandbørsten kan redde ældres liv

Svært ikke at kunne klare sig selv

Det er en udfordring at støtte de gamle i den ny fase, for ofte er det en vanskelig periode, hvor de gør deres liv op og skal bære tab af flere funktioner. De gamle vil som regel forsøge at holde facaden, selv om de er blevet glemsomme og ikke kan overskue så meget. De bliver også let irritable. Det er vanskeligt ikke at kunne klare sig selv, og mange gamle mister troen på sit eget værd og vil ikke være til besvær.

Forstå alderdom

Gamle mennesker trækker sig ofte ind i sig selv, fordi de oplever det som skamfuldt at blive gammel og svækket. Det kan føre til, at de isolerer sig. Hvis man ved noget om aldring, kan man for eksempel bedre forstå sin gamle far, og ikke bare se på ham som en sur gammel mand.

”Det er vigtigt, at man tør tale åbent med dem om, hvordan de har det med at blive gammel. Det værste man kan gøre er at trække sig i en følelse af håbløshed, som i virkeligheden handler mere om ens egen angst for alderdom og død. Det får bare den gamle til at føle sig endnu mere alene. Man kan langt hen ad vejen undgå, at de isolerer sig ved at tale om de skamfulde følelser og lade dem forstå, at det godt kan være, at de er blevet gamle, men at det ikke betyder, at de er blevet til overs, som mange gamle føler,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Læs også: Alderdommens gåde

Modvillig over for ændringer

Ofte er de gamle modvillige over for ændringer. Her er Birgitte Rask Sønderborgs råd, at man lytter medfølende til sin forælder, og ikke bare siger, at deres modstand er noget pjat. Samtidig skal man holde fast i, at ændringerne er til det bedste for dem.

”Der skal ofte noget overtalelse til, når de har brug for hjælp. Snak positivt om det og respekter så vidt muligt din forælder. Hvis din gamle far ikke vil have et fremmed menneske til at gøre rent, kan du måske hjælpe lidt selv i starten eller få en fremmed ind og så være der imens,” siger Birgitte Rask Sønderborg, der også anbefaler, at man tager sine forholdsregler i god tid.

”Find en nabo, som du kan kontakte, hvis du ikke kan få fat i din forælder, og er bange for at der er noget galt. Det kan også være en god idé at kontakte kommunens visitation for at få installeret en faldalarm, hvis man er bekymret for sikkerheden. Samtidig skal man vide, at det er okay, at sætte grænser for, hvad man kan og vil være med til. Man behøver ikke åbne op for at gøre hvad som helst. Så hvis man vil hjælpe med et ugentligt indkøb, gør man det, og vil man ikke gøre rent, så kan man finde en, der kan gøre det og eventuelt høre, om kommunen kan hjælpe.”

Læs også: Vil du leve længe, så bevar nysgerrigheden

Dialogen om den gamle

Forudsigelighed er vigtigt for gamle mennesker, men det kan være svært at skabe en forudsigelig hverdag, uanset om den ældre bor hjemme eller er kommet på plejehjem. En ansat kan blive syg, eller der kan opstå forsinkelser. Alligevel opfordrer Birgitte Rask Sønderborg til, at man taler med hjemmeplejen eller de ansatte på plejehjemmet om, hvordan man kan få faste rutiner ind i hverdagen.

”Både i hjemmeplejen og på plejehjem er der mange helt unge ansatte, der ikke har så meget indsigt i, hvad det vil sige at være gammel, og ofte har de ikke så meget træning i at kommunikere med ældre og pårørende fra alle samfundslag. Så forklar dem, hvordan din forælder har det, og hvad der er behov for. Det er afgørende at få en god dialog, og det kræver, at man er diplomatisk og bliver på egen banehalvdel. Vær konstruktiv og fokuser på de gode ting, når du ønsker noget gjort. Sørg for at udveksle de relevante kontaktdata, så I kan få fat i hinanden,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Der er følelser involveret

”Man skal samtidig være bevidst om, at man har et forskelligt udgangspunkt – man er selv følelsesmæssigt involveret som pårørende, mens de ansatte er professionelle og kun tager sig af det praktiske. Så man kan ikke forlange, at de kan se de samme ting, som man selv kan.
Det er vigtigt at gøre sig synlig som pårørende for at sikre sig, at ens forælder får den bedst mulige pleje. Lige så vigtigt er det, at det offentlige ved, hvem de kan kontakte.”

Vær ærlig

Ifølge Birgitte Rask Sønderborg bliver de pårørende mere og mere en nødvendig ressource.
”Der bliver flere og flere ældre i forhold til erhvervsaktive, og arbejdspladser inden for ældreplejen forsvinder. Velfærdssamfundet er ved at ændre sig, så vi skal derfor indstille os på at skulle mere på banen som pårørende, også fordi vi bliver så gamle. I dag sørger samfundet for, at den gamle ikke lades i stikken, men tilbydes basal praktisk hjælp. Der står ikke i lovgivningen, at man har pligt til at gøre noget som pårørende i forhold til den gamle, så man må vurdere, hvor meget man føler, man kan være med til i forhold til, hvor tæt man er på sin forælder. Det er ikke alle familier, der har overskud til at hjælpe, for eksempel på grund af familiekonflikter eller andre kriser. Så se på hvad dit udgangspunkt er og find ud af, hvor meget du vil gøre for din forælder. Det bedste er, hvis du kan være åben og ærlig over for din forælder om, hvor meget du vil stå til rådighed,” siger Birgitte Rask Sønderborg.

Sådan hjælper du bedst: 

  • Find ud af, hvor meget du selv vil byde ind med. Vær ærlig både over for dig selv og din forælder.
  • Undersøg på din forælders kommunes hjemmeside, hvad det offentlige kan tilbyde.
  • På nettet kan du finde mange forskellige tilbud ¬– for eksempel tilbyder frivillige i Ældresagen at se efter din forælder, hvis du er bortrejst. Der findes også frivillige, der tilbyder at bringe og hente fra hospitalsundersøgelser. Visse kirkelige organisationer og menigheder hjælper også med praktiske ting. Gå på nettet og se, hvad der er af tilbud. 
  • Snak med andre i samme situation, og benyt dig af Ældresagens tilbud. Du kan også henvende dig til den ny forening ’Pårørende i Danmark – trivsel for alle’. 
  • I nogle kommuner findes pårørendekonsulenter, der kan hjælpe dig med at få overblik og rådgive.

 

Birgitte Rask Sønderborg og Merete Rømer Engel har skrevet bogen ’Når de ældre bliver gamle – Håndbog for pårørende’ (Nyt Nordisk Forlag). Bogen hjælper pårørende til plejetrængende ældre med at løse en række praktiske udfordringer, for eksempel i kontakten til hjemmepleje og hospital.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke