Nødder giver længere liv

Nødder giver længere liv

Et æble om dagen siges som bekendt at holde lægen fra døren. Men måske skulle det snarere være en håndfuld nødder.

I hvert fald hvis man skal tro en undersøgelse fra New England Journal of Medicine, som er den hidtil største af sin art. Ifølge den har mennesker, som spiser en håndfuld nødder hver dag, 20 procent lavere risiko for at dø af en hvilken som helst årsag over en periode på 30 år.

Læs mere: Grov kost slanker og forebygger sygdomme

Lavere risiko for sygdom

Undersøgelsen er en opfølgning på flere mindre studier, der alle har fundet en sammenhæng mellem nøddeindtag og en lavere risiko for alvorlige sygdomme. Når forskerne så specifikt på de enkelte sygdomme, kunne de se, at antallet af dødsfald som følge af hjertesygdom faldt med 29 procent og med 11 procent for kræft.

Det er ifølge undersøgelsen lige meget hvilken slags nødder, man spiser. Om man er til peanuts, valnødder, hasselnødder, mandler eller andre tænkelige varianter, er de gode egenskaber de samme og reduktionen i dødeligheden ens.

Læs mere: Fuldkorn giver længere liv



Få de seneste artikler direkte i din indbakke