Ny app kan hjælpe med rygestop

Rygere, som vil stoppe, kan nu få hjælp fra programmet e-kvit, som findes i både i web- og app-udgave. E-kvit kan både hjælpe rygere med rygestop og nikotinafhængige med at slippe nikotinen, så der ikke udvikler sig en ny afhængighed. Programmet er gratis.

Ny app kan hjælpe med rygestop

Få hjælp til at forberede rygestop

E-kvit kan hjælpe med at forberede et rygestop og hjælpe undervejs. Brugeren opretter en profil og fortæller programmet om sine rygevaner og sine planer om at blive røgfri. Med udgangspunkt i brugerens oplysninger sender e-kvit beskeder og opmuntringer på de rette tidspunkter.

Læs også: Røgfrit liv med elektronisk hjælp

Få støtte i op til et år

Man kan blive fulgt af programmet i helt op til et år.
Rygestop, som understøttes af digitale medier, har en rigtig god effekt. Det tyder flere udenlandske undersøgelser på. Det gælder især, når programmet bliver skræddersyet efter den enkelte brugers oplysninger om rygevaner, forbrug m.m., sådan som det sker i e-kvit.

Udviklingen af den nye app er finansieret af staten, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Apotekerforening og Københavns Kommune i fællesskab. Målet er at nå mindst 15.000 brugere i 2014.

Her finder du e-kvit:
www.e-kvit.dk

eller som app fra

Appstore e-kvit

Google Play: e-kvit



Få de seneste artikler direkte i din indbakke