Ondt i maven

For et stigende antal danskere er luft i maven et alvorligt, smertefuldt og socialt invaliderende problem, som praktiserende læger ofte melder pas overfor. Men der findes behandlingsmuligheder.

Ondt i maven

Få ting er på én gang så almindeligt og så tabubelagt som at ’slippe en vind’. De fleste kan i dag højlydt ’liiige smutte ud og tisse’, være ’sat til i snot’ eller have ’damn, lus IGEN!’. Men prøv lige at spørge ’hvem har slået en prut?’. Så kan det nok være, der bliver stille. Statistisk set burde alle sunde og ærlige børn og voksne ellers række hånden op efter et par timer i hinandens selskab. For det er normalt at prutte ti-tyve-måske flere gange hver eneste dag. 

Men et stigende antal danskere slås efterhånden med så meget luft i maven, at de må søge læge. Mange går forgæves, men den gode nyhed er, at der findes effektiv behandling; Fodmap-diæten fra Australien har allerede hjulpet mange af de 15-30 procent af den danske befolkning, der døjer med ’irritabel tarm’ også kaldet ’irritabel tyktarm’. Andre bliver hjulpet af en klassisk behandling mod forstoppelse. Det er nemlig langt fra alle forstoppede, der ved, de er det.

Læs mere: Ro i maven

Stress stopper tarmen

Masser af moderne mennesker er forstoppede uden at vide det og prutter derfor både ofte og ildelugtende. Tarmstimulerende medicin og sund levevis, er speciallæge i tarmsygdomme Dennis Raahaves bud på behandling. Og han har aldrig oplevet, det ikke hjalp.

”Samtlige luftarter, der findes i atmosfæren, bliver også produceret i vores tarm. Ilt, metan, svovldampe, brint, kuldioxid. Nogle prutter lugter meget grimt, mens andre ikke gør. Det afhænger af, hvilke bakterier vi har i tarmen og hvordan de arbejder,” siger Dennis Raahaves.
For overlæge på Tarmlaboratoriet på Hillerød Hospital og speciallæge i kirurgi og kirurgiske tarmsygdomme Dennis Raahave, er luft i maven og tarmen ikke et tabu. Det er en del af hans speciale.

Sund mad giver flere prutter

Tarmluft kan faktisk være et sundhedstegn, forklarer overlægen. For de gavnlige tarmbakterier, der blandt andet er vigtige for immunforsvaret, udskiller luftarter, når de bliver fodret med deres livret: Kostfibre fra fuldkorn, frugt og grøntsager.

Men det første Dennis Raahave tænker, når en patient klager over mange prutter, oppustethed og mavesmerter – specielt i højre side – er nu ikke ’sund kost’ men ’forstoppelse’.
En lidelse, der rammer stadig flere danskere – 10-15 procent anslås det og mange af dem er børn. Mange bliver overraskede, når de får stillet diagnosen. For man kan sagtens have afføring hver dag og alligevel være forstoppet.
”Vores moderne livsstil med tidspres, bilkørsel og stillesiddende arbejde virker tilsyneladende som en bremse på fordøjelsen. Tarmen, der er et transportorgan, ender med at fungere som en opbevaringssilo,” forklarer Dennis Raahave.

”Føden passerer gennem systemet, men den gør det for langsomt. Tarmen bliver aldrig ordentligt tømt. Og når bakterierne arbejder i sådan et stillestående tarmindhold, kan det komme til at lugte kraftigt af både svovl og harsk smør,” siger overlægen, der endda ofte ser, at luft fra maven og tarmsystemet går over i blodbanen for at blive udskilt gennem patientens mund og hud.

”En del patienter – også børn – kommer faktisk på grund af lugt fra f.eks. armhulerne. Når de så får behandlet deres forstoppelse, forsvinder lugten,” har overlægen erfaret.

Læs mere: Lyt til din mavefornemmelse

Kassedamer er udsatte

Behandlingen består af medicin, der får tarmen i gang med at arbejde igen. Og sund levevis, det vil sige motion, fiberrig kost med udgangspunkt i kostpyramiden, masser af vand at drikke, regelmæssige toiletbesøg og – om muligt – mindre stress i hverdagen.De fleste patienter kan efter nogen tid droppe medicinen.

”Det er i høj grad et spørgsmål om livsstil og arbejdsforhold. Kassedamer er f.eks. ekstra udsatte, fordi de sidder i mange timer og har faste pauser. Fra naturen er vi jo indrettet til at bevæge os rundt udenfor og sætte os i skovbunden, straks behovet melder sig. Den impuls er især kvinder og skolebørn tilbøjelige til at undertrykke. Og selv om forstoppelse ikke i sig selv er en farlig sygdom, kan den over årene forhøje risikoen for blandt andet kræft og udposninger på tarmen,” advarer Dennis Raahave.

Småtspisende patienter anbefaler han gerne et tilskud af kostfibre – typisk ’Husk’. Med masser af vand til.
”Fordi fibre får føden til at passere hurtigere gennem tarmen. At fibre så også giver ekstra luft, må man tage med,” siger overlægen.

Kostændring gør underværker

Tre ud af fire personer med lidelsen ’irritabel tarm’ er symptomfri efter få uger på ’low fodmap diet’, der bygger på australsk forskning og bliver kaldt ’Det bedste, der er sket for diætiken i mange år’.

"Du kan kende dem på, at de sidder lidt stille, blege og anspændte efter middagen. De går gerne tidligt hjem. Eller isolerer sig socialt. Men her hos os er de nogle af de mest imødekommende og taknemmelige patienter, vi har med at gøre. Endelig er der nogen, der forstår dem og lytter til dem.

"Som medforfatter til bestsellerbøgerne ’Lowfodmapdiet giver ro i maven 1&2’, ansat ved Aarhus Universitetshospital, Hepato-gastroenterologisk Afdeling og i egen klinik har klinisk diætist Mette Borre ofte patienter, der døjer med for meget luft i maven.

”Mange af dem lider af det, man kalder ’irritabel tarm’ også kaldet ’irritabel tyktarm’. Hen ad aften kan disse patienter være så udspilede af luft, at de ser gravide ud. En ufarlig men smertefuld tilstand. Både fysisk og psykisk,” forklarer Mette Borre.

Læs mere: Sådan overlever maven julen

Hvidløg og sukkerfrit tyggegumme er store syndere

Hun er én af de få diætister herhjemme, der har været i London og tage den autoriserede uddannelse i low-fodmap-diæten på King’s College. Det er en udelukkelsesdiæt, der bygger på et stort australsk forskningsprojekt, hvor fødevarer én for én blev analyseret og testet på mennesker med irritabel tarm for at finde frem til, hvilke fødevarer og næringsstoffer, der giver fordøjelsessystemet ro.
Forskerne, der nu også bakkes op af dansk og engelsk forskning, fandt frem til fire forskellige typer kulhydrater, som patienterne skal undgå.

”Low fodmap er det bedste, der er sket for diætiken i mange år. Vi ved stadig ikke, hvorfor ’irritabel tarm’ opstår, men vi hår fået videnskabeligt bevis for, hvad der fremkalder symptomerne hos de her patienter. Hvis de undgår de fødevarer, vi kalder ’high fodmap’, får tarmen ro og symptomerne forsvinder efter få uger hos tre ud af fire patienter," siger Mette Borre.
Herefter kan patienterne langsomt vænne sig til high-fodmap-fødevarerne igen. En ad gangen.

”Når tarmen er kommet til sig selv, må man stille og roligt prøve sig frem og se, hvad der sker. Måske helt droppe hvidløg og sukkerfrit tyggegummi, der er to af de helt store syndere. Det er individuelt, hvor meget patienterne kan tåle, men da diæten indeholder helt almindelige fødevarer som speltmel, havregryn, gulerødder, knoldselleri, banan, jordbær og tomat, lever de fleste faktisk helt normalt og sundt. Hvis diæten brydes, eksempelvis når der serveres kage på arbejdspladsen, må patienten indstille sig på at blive oppustet, men det er jo ikke en farlig tilstand. Mange finder faktisk ud af at leve med en slags kalkuleret risiko,” siger hun.

Mette Borre skal nu i gang med at uddanne andre diætister i fodmap-principperne, der gør tre ud af fire patienter symptomfri i løbet af uger eller måneder.

”Det er ikke en særlig restriktiv kur. Kaffe, kød, æg, olie og sukker er f.eks. tilladt. Man kan også sagtens leve sundt på Fodmap-kuren. Men nogle fødeemner kan være svære at undgå. Hvedemel findes f.eks. i mange fødevarer, hvor forbrugeren ikke nødvendigvis kan se det,” siger hun.

Nogle patienter viser sig at fejle noget andet end ’irritabel tarm’. Det kan være overfølsomhed overfor mælk, ’laktoseintolerans’, som forhindrer tarmen i at optage mælkesukker og sætter tarmbakterierne på ekstraarbejde.

Læs mere: Fibersund uden fibre

Andre sygdomme skal udelukkes

"Nogle har en ’sekundær laktoseintollerans’, der kan afsløres ved en pusteprøve hos lægen, men ikke i en blodprøve. Det er en midlertidig tilstand, der ofte vil forsvinde igen. I det hele taget kan luft i maven skyldes mange forskellige sygdomme og tilstande, som lægen bør udelukke først," siger klinisk diætist Bettina Birk-Sørensen, der har klinik i Faxe, og ligeledes oplever gode resultater med low fodmap-diæten.

Hun har også gode erfaringer med at give patienterne mælkesyrebakterier som kosttilskud. "Efter en penicillin- eller antibiotikakur kan man godt få symptomer på ’irritabel tarm’, fordi medicinen har slået de gode tarmbakterier ihjel. Der kan probiotika medvirke til at genoprette balancen i maven," siger hun.

At lægen skal udelukke andre sygdomme, er Mette Borre meget enig i: "Hvis du er over 40 år og pludselig begynder at få uro i maven, skal du først og fremmest søge læge og udredes for alvorlige sygdomme som tyktarmskræft," siger hun.

Glutenallergi/cøliaki eller glutenintolerans kan også give meget luft i maven, ligesom en række inflammatoriske sygdomme eller en omgang ’turistmave’ kan gøre tarmen irritabel i kortere eller længere tid.

Mere info:

Danskere med irritabel tyktarm og andre tarmsygdomme har deres egen hjemmeside og en lukket facebookgruppe, hvor man kan stille spørgsmål. Du finder hjemmesiden på ccf.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke