På vej mod et U-Turn

Tvprogrammet U-turn med Chris MacDonald i spidsen har gjort det muligt for en gruppe diabetikere at forandre deres liv. Masser af træning og sund kost var medicinen.

u-turn med chris macdonald

Træning seks gange om ugen, sund kost samt fokus på mere søvn og mindre stress har gjort det muligt for fire deltagere med type 2-diabetes i TV-programmet 'U-Turn' at tabe sig drastisk, smide deres diabetesmedicin og få normale blodsukre.En vandretur på 850 kilometer i Pyrenæerne var med til at give dem troen på, at de kunne lave en U-vending i deres liv sammen med livsstilscoach Chris MacDonald. Men hvordan er det gået dem, siden optagelserne sluttede for et halvt år siden – og kan man sige, at de er kurerede for deres diabetes?

Chris MacDonald laver programmet U-turn

Vores helt normale liv er med til at gøre os syge. Vi bevæger os for lidt, spiser for meget – og forkert – og har alt for travlt. På den måde er vores normale liv gået hen og blevet ekstreme, mener livsstilscoach og fysiolog Chris MacDonald.

"Vores hverdag og omgivelser er i dag strikket sammen, så vores sundhed bliver direkte modarbejdet. Mennesker får livsstilssygdomme og har brug for medicin allerede i 40-årsalderen. Vi har brug for at stoppe op og spørge os selv: Hvad er egentlig normalt, hvis jeg skal have et godt liv? Derfor ville jeg lave et eksperiment, hvor vi opstillede nogle rammer for syge mennesker med livsstilsrelaterede sygdomme for at se, hvad der skete," siger han.

Det blev til TV-programmet 'U-Turn', der blev sendt på DR1 i maj og juni. Her får otte danskere, der lider af overvægt, for højt blodtryk, for højt kolesterol, stress, depression og type 2-diabetes, coaching og træning af Chris MacDonald gennem et halvt år. Forudenmotion, som bliver superviseret af Chris MacDonald og tre andre fysiske trænere, kommer der efter cirka fire uger også fokus på kost, og efter seks uger desuden på søvn.

Midt i udsendelsesrækken står det klart, at behandlingen i form af motion, sund kost, fokus på søvn og mindre stress virker. De fire deltagere med type 2-diabetes taber sig, og tre ud af fire smider al deres medicin.

Den ene deltager, Linda Bak, får stadig kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl ved programmets afslutning. Selv om hun i dag ikke længere har type 2-diabetes, viser en granskning af hendes blodsukkerværdier, at hun har forstadier til diabetes.

Læs mere: Livsstilsændringer kan give kronisk syge et lettere liv 

Kureret for type 2-diabetes?

Gik de tre andre til lægen for at få et helbredstjek, ville lægen til gengæld ikke opdage, at de havde type 2-diabetes eller var i risiko for at få det.

Spørgsmålet er så: Kan man sige, de er kurerede, og at deres diabetes er forsvundet?

Professor, overlæge, dr.med. Tina Vilsbøll fra Gentofte Hospital er den lægefagligt ansvarlige i programmet. Hun siger:

"Vi har tradition for at sige én gang diabetes, altid diabetes, men var de samme mennesker kommet ind af døren den dag, programmet sluttede, så ville de ikke have fået diagnosen. De har ikke noget, der ligner diabetes overhovedet. De har fuldstændig normale blodsukkerprofiler – på nær Linda.

I USA vurderer den amerikanske diabetesforening, at har man i fem år undgået medicin og ikke opfyldt kriterierne for at have diabetes, ja så er man principielt helbredt, men er resten af livet i risiko for igen at få diabetes."

"Det er flot, hvis man som deltagerne i 'U-Turn' foretager livsstilsændringer og efter et halvt år stadig kan undvære medicin. Et år vil være imponerende, og bliver det livslangt, så er det fantastisk," siger Tina Vilsbøll.

Læs mere: Type 2 diabetes: Disse symptomer skal du reagere på 

Drømmescenarie

Men er det realistisk, at alle med type 2-diabetes kan gøre, hvad de gør i 'U-Turn'?

"Nej, det er fuldstændig urealistisk! Mit drømmescenarie er, at jeg ville kunne tilbyde alle patienter det, som de har fået i 'U-Turn': intensiv, personlig coaching, individuel fysisk træning og hjælp til at ændre mad- og søvnvaner – men det kan vi desværre ikke, selv om vi ved, at livsstilsændringer gør en forskel. Det har vi vidst i mange år. Derfor er det heller ikke raketvidenskab, men naturligvis meget imponerende og tankevækkende, at det går dem godt i 'U-Turn'," siger Tina Vilsbøll.

Det er væsentligt, at ingen af deltagerne med type 2-diabetes lå særlig højt i deres langtidsblodsukre til at begynde med. De svingede mellem 5,9 og 6,3 – med eller uden medicin – da de begyndte i 'U-Turn'.

Pressede man deres system, viste sukkerbelastningstesten, at alle fire havde en klar diagnose på type 2-diabetes. To undgik at få diabetesmedicin på grund af deltagelsen i 'U-Turn', mens de to øvrige fik diabetespillen metformin, kolesterolsænkende medicin og hjertemagnyl ved programmets start.

Deltagerne havde haft diabetes i kort tid – maksimalt i syv år – og ingen fik flere diabetespræparater, insulin eller GLP-1-baseret medicin.

"Havde nogle af deltagerne været derhenne i deres diabetessygdomsforløb, havde det været en langt vanskeligere opgave," siger Tina Vilsbøll, der er formand for Diabetesforeningens Forskningsråd.

Læs mere: Lægens ord ændrer virkningen af medicinen

Medicinfri ikke et mål

Succeskriteriet er ikke, at man undgår medicin, når man har type 2-diabetes, men derimod at diabetes er velreguleret, understreger Tina Vilsbøll:

"Vi ved, at tidlig behandling og god regulering er virkelig vigtig, så man kan leve godt og længe med diabetes uden følgesygdomme. Vi ved også, at det er meget svært for de fleste at foretage livsstilsændringer. Derfor skal man starte med at tage metformin, når man får diagnosen. Gå så endelig hjem og gi' den gas. Hvis du taber dig og spiser sundere, så tallene bliver pænere, så kan vi begynde at lette på låget og reducere eller ændre medicinen, hvilket er præcis det, der sker i 'U-Turn'.

Medicinen bør ikke stoppes, før man kan se en effekt af ændringen i livsstil og bør altid ske i samråd med lægen.

Nogle er både psykisk og fysisk klar til at ændre livsstil og slippe medicinen. Andre kan opretholde en god livsstil, men har brug for medicin som støtte, mens andre igen har brug for medicin og ikke formår at ændre livsstil."

"Alle patienter skal støttes, og det må ikke være en falliterklæring at få medicin," siger Tina Vilsbøll.

For Chris MacDonald er der ingen tvivl om, at motion er en mulig vej frem, hvis man skal undgå medicin:

"Det, der overraskede mig mest undervejs, var, hvor meget mere raske, de blev, og hvor hurtigt det gik. Det var vanvittig chokerende for mig og viser virkelig, hvor stærk en medicin motion er. Motion kan ikke altid afløse medicin, men det kan være et fantastisk supplement. Har man held til at ændre livsstil og undvære medicin, skal man til gengæld ikke se det som en fiasko, hvis medicin igen bliver nødvendig på et tidspunkt."

Tina Vilsbøll supplerer:

"Det er ikke et mål at være medicinfri, og for de fleste diabetikere er det sådan, at bugspytkirtlen bliver dårligere og dårligere til at producere insulin. På et tidspunkt kan medicin være uundgåeligt, lige meget hvor sund en livsstil man har. Patienter, som har haft type 2-diabetes i mange år, frygter at skulle starte på insulin, men sådan udvikler sygdommen sig for mange, uden at man har gjort noget forkert." 

Har blottet sig selv

Ændrer man livsstil så drastisk som deltagerne i U-Turn, kan det også hurtigt gå den anden vej.

"Diabetes kommer tilbage for fuld skrue, hvis de begynder at slække på træningen og den sunde mad," siger Tina Vilsbøll.

Det samme mener Chris MacDonald:

"Jeg har næsten lyst til at sige, at alle 'U-Turn'-deltagerne bliver syge igen. Bare for at provokere dem så meget, at de vil modbevise det. Men ærlig talt – jeg tror mere og mere på deres evner til at fastholde deres nye livsstil, det gør jeg virkelig. Jeg ved, deltagerne har en enorm styrke. De har blottet sig selv ved at gå med i et fjernsynsprogram som det her. De har indrømmet, at de ikke selv magtede opgaven og havde brug for hjælp. Det er enormt svært at sige: Jeg har brug for hjælp. Nu har de overvundet sig selv, og jo flere gange du gør det, jo mere begynder du at tro på dig selv: At du kan. Og så lykkes du."

SÅDAN GJORDE DE

  • Kredsløbstræning: 60-90 minutter fem til seks gange om ugen. Den primære træningsform var gang.
  • Styrketræning:Tre gange om ugen med 20-30 minutters effektiv styrketræning.
  • Daglig fysisk aktivitet: Målet var 10.000 skridt om dagen, og i gennemsnit gik deltagerne omkring 9.000.
  • Mad: Udgangspunktet var at spise mad fra naturen. I starten fik deltagerne fisk, fjerkræ, grøntsager, frugt og nødder, men spiste i perioder 100 procent plantebaseret kost.
  • Juice og smoothies: Juice og smoothies var en del af deltagernes kostplan under hele forløbet.
  • Stress: Deltagerne blev bedt om at slukke ting med knapper (mobil, computer og TV) en times tid inden sengetid for at reducere de mange input og lukke butikken ned.
  • Søvn: Målet var syv til otte timers søvn hver nat, og i gennemsnit sov deltagerne cirka 6,8 timer hver nat.

Artiklen er udarbejdet i samarbejde med Diabetesforeningen. Læs mere om dem på deres hjemmeside diabetes.dk 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke