Pas ekstra godt på fødderne, hvis du har diabetes

Som diabetiker skal du være opmærksom på dine fødder og sørge for at få nogle gode vaner, så du kan forebygge fodkomplikationer.

Pas ekstra godt på fødderne, hvis du har diabetes

Hvis du er en af de mere end 320.000 diabetikere, bør du have særlig fokus på dine fødders sundhed, da fodsår hos både type 1- og type 2-diabetikere er en komplikation, der skal tages meget alvorligt. Fodsår kan medføre alvorlige infektioner, der i sidste ende kan føre til amputationer.

Nedsat følesans

Nedsat følesans (neuropati) i fødderne betyder, at din følesans nedsættes eller helt forsvinder i takt med din diabetes varighed, eller fordi din diabetes har været dårligt reguleret. Det kan medføre, at du får tør hud, fejlstillinger i fødderne og balanceproblemer. På grund af den nedsatte følesans kan du risikere at få sår på foden, uden at du mærker noget.

Læs også: Sådan for du sunde fødder

Nedsat blodforsyning

Hvis blodcirkulationen i dine fødder nedsættes, får du mindre næring til vævet. Det betyder, at et sår på dine fødder vil være langsommere om at hele.

Tjek selv dine fødder dagligt

Som diabetiker er det vigtigt, at du hver eneste dag tjekker dine fødder. Du skal holde øje med, at du ikke pludselig får hård hud, ligtorne, rødme, hævelser eller sår. Symptomerne er tegn på, at noget ikke er, som det bør være, og du skal kontakte din fodterapeut snarest. Skulle du være uheldig og få et fodsår, er det vigtigt, at du bliver behandlet hurtigst muligt hos din fodterapeut, da såret kan udvikle sig hurtigt.

Læs også: Diabetikere lever længere og bedre

Fodstatus hos din fodterapeut

Som diabetiker skal du en gang om året besøge din statsautoriserede fodterapeut og få lavet en fodstatus. Fodterapeuten vil blandt andet undersøge din blodforsyning og følesans, og kan desuden behandle fodsår, hjælpe med fodterapi, aflastninger, individuelle indlæg og information om egen omsorg. Som diabetiker er du berettiget til et tilskud på 50 procent hos en fodterapeut med ydernummer. Din læge skriver gerne en henvisning til fodterapi.

Beskyt din fod

  • Godt fodtøj, der passer korrekt, er en af de vigtigste faktorer, når du skal beskytte din fødder mod udefra kommende skader og efterfølgende fodsår. Dette gælder både hjemmesko og udendørs fodtøj. 
  • Fodtøjet skal passe til din fods facon, og være både lange og bredde nok. Du skal også sørge for, at der er god plads henover dine tæer, og at skoen har en bagkappe, så den sidder fast på foden. Tegn eventuelt en skabelon af din fod, klip den ud og se om den kan ligge fladt i skoene uden at krølle. Hvis ikke er skoen for lille. 
  • Gå aldrig barfodet eller på strømpesokker, hvis du har diabetes.

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke