Piger med uklare HPV symptomer

Piger med uklare HPV symptomer

Siden HPV-vacciner i 2006 blev indført i Danmark i 2006 er der givet mere end 1.5 millioner doser HPV-vaccine. Formålet med vaccinationen er at forebygge tilfælde af livmoderhalskræft. 

Siden HPV-vaccinen blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 2009, har Sundhedsstyrelsen til og med fjerde kvartal 2014 modtaget i alt 1228 indberetninger om vaccinen. Heraf er 322 blevet klassificerede som alvorlige.

Én indgang til sundhedsvæsenet

De såkaldte HPV-piger med uklare symptomer, som mistænkes for at kunne være bivirkninger efter HPV-vaccinen, får nu en særlig tovholderordning i sundhedsvæsenet. Ordningen træder i kraft 1. juni 2015 i alle regioner, hvor pigerne vil kunne henvises af deres egen læge til en tovholderfunktion. 

Piger der henvender sig med mistanke om bivirkning fra en HPV-vaccine, oplever symptomerne som mange og komplekse. Pigerne har ofte gennemgået et grundigt undersøgelsesforløb, uden at det har været muligt at finde forklaringen på symptomerne. 

Den nye tovholderordningen skal sikre, at piger med uklare og diffuse symptomer ikke føler sig fortabt i systemet. Formålet er at sikre bedre støtte og rådgivning til pigerne ved kun at have én indgang til sundhedsvæsenet.

de mest almindelige HPV bivirkninger

  • Hovedpine
  • Kvalme
  • Smerter i ekstremiteter
  • Smerter, rødme eller hævelse på injektionsstedet

Hvis der opleves bivirkninger bør man kontakte egen læge.

Kilde: Danske Regioner, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen



Få de seneste artikler direkte i din indbakke