Hvad er protein og hvordan får jeg det?

Protein er en vigtig byggesten i kroppen. Vi får protein via kosten og vi optager protein fra dyreriget bedre end fra planteriget.

Protein

Øh, hvad er proteiner i grunden?

Proteiner er livsvigtige for kroppen, fordi de indgår i rigtig mange af kroppens processer. Såsom celledeling, ilt¬– og fedttransport i blodet, energiproduktion og reguleringen af blodsukkeret.
Proteiner består af tusindvis af aminosyrer, der er koblet sammen i komplekse forhold. Der findes 20 forskellige aminosyrer. De 11 af dem kan dannes i kroppen. De øvrige ni skal du tilføre via den kost, du spiser. De kaldes for de essentielle aminosyrer.
Når du tilfører kroppen protein via din kost, bliver den spaltet til aminosyrer, som kroppen fører derhen, hvor der er brug for dem.

Læs også: Find vej gennem junglen af protein

6 stærke proteinkilder, fordi …

Protein findes i råvarer fra både dyreriget og planteriget. Kroppen er bedst til at optage protein fra dyreriget med undtagelse af nødder og frø, som også er rigtig gode proteinkilder. Det er en sund idé at mikse og variere proteinerne, fordi du – udover proteiner – også henter en række andre sunde stoffer i råvarerne.

Læs også: Spis dig i højt humør

Kylling

Indeholder masser af protein og stort set ingen fedt, og derfor kan du spise kylling uden begrænsninger. Til gengæld skal du holde lidt igen med proteiner fra de firbenede dyr, fordi det røde kød menes at være kræftfremkaldende. Hold dig under 400 gram om ugen inklusiv pålæg.

Fisk

Udover gode proteiner giver fisk dig især D-vitamin og sunde fedtsyrer, som du ikke selv kan producere og som derfor skal tilføres via kosten. Spis gerne små fisk, fordi de indeholder mindst kviksølv og variér gerne de forskellige fisk, så du både får fede og magre fisk.

Læs også: Grov kost slanker og forebygger sygdom

Magre mejeriprodukter 

Flere i den store familie fodrer din krop med gode proteiner. For eksempel parmesan, skyr og hytteost. Derudover indeholder de jo masser af kalk. Godt for din knogler og din vægt. Kalken binder nemlig noget af fedtet fra den mad, du spiser og passerer således ufordøjet igennem
systemet.

Æg

Indeholder 13 gram protein pr. stk. og er altså lidt af en proteinbombe. Protein forbrænder fedt og reducerer altså dit fedtindhold i kroppen. Æg påvirker ikke kolesterolindholdet i blodet, som man troede engang. Er dit kolesterolniveau normalt, kan du spise to æg om dagen. Men har du et forhøjet kolesterolniveau, skal du holde dig under fire æggeblommer om ugen. Æggehvider består af rent protein, så dem kan du bare spise løse af.

Nødder

Spækket med proteiner og hvilket gør dem uundværlige i en sund, proteinrig kost. Giver dig desuden et godt skud af fibre, vitaminer, mineraler og sunde fedtstoffer. Det er også grunden til, at de er mange kosteksperters yndling. Spis højest 100 gram om dagen grundet det høje kalorieindhold.

Bælgfrugter

Har en sund forening af mange proteiner og fibre, hvilket gør bælgfrugter både mættende og gunstige for din fordøjelse. Blot skal du være opmærksom på, at de generelt indeholder ret mange kalorier.

Så meget protein skal du have

Er du kvinde og vejer omkring 60 kilo, skal du have cirka 125 gram protein om dagen. Det svarer til cirka to æg, 200 gram skyr, 200 gram hytteost og 200 gram kylling og 100 gram edamame bønner.

Kilder: ”Protein” af Pia Andreassen, foodoflife.dk, diaetistforum.dk,  iform.dk sundhed.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke