Proteiner gør tarmbakterier skadelige

Forstoppelse er ikke bare ubehageligt, det kan også øge risikoen for alvorlige sygdomme. Så gør, hvad du selv kan - spis fiberrigt, drik vand og bevæg dig.

Proteiner gør tarmbakterier skadelige

Forstoppelse rammer med jævne mellemrum hver femte dansker og kan muligvis øge risikoen for sygdomme som tarmkræft, kronisk nyresygdom, Parkinsons og autisme, advarer forskere fra DTU Fødevareinstituttet.

Hvis maden bruger for lang tid på sin otte meter lange rejse, kan tarmbakterierne nemlig løbe tør for kulhydrater og begynde at nedbryde proteiner i stedet. Og netop affaldsprodukterne fra bakteriers nedbrydning af proteiner øger risikoen for en række sygdomme.

Det er postdoc Henrik Munch Roager ved DTU Fødevareinstituttet, der i sit ph.d.-projekt peger på forstoppelses langsigtede betydning for sundheden. Og som hans vejleder professor Tine Rask Licht peger på, at hvis du spiser fiberrigt, drikker masser af vand og er fysisk aktiv, hjælper du maden hurtigere igennem systemet.

”Måske kan man prøve at begrænse indtaget af for eksempel store røde bøffer, som er med til at sænke gennemløbsprocessen og desuden giver tarmbakterierne masser af proteiner at fordøje,” foreslår hun.

I september-udgaverne af Sundhed og Sundhed+ er der opskrifter på lækker mad, der gør tarmen glad!

Læs mere om dine tarme:BAKTERIER DU BØR ELSKE



Få de seneste artikler direkte i din indbakke