Raske kollegaer giver dig energi

Det er ikke kun influenza der smitter. Overskud og godt humør smitter også. Derfor skal man fokusere på de raske kollegaer og lære af dem, for deres sunde natur kan give lavere sygefravær på arbejdspladsen

Raske kollegaer giver dig energi

Der bliver brugt masser af energi på sygefravær, og hvordan man takler en medarbejder, der ofte er syg. Men nu er det på tide, at man begynder at fokusere på dem, der stort set aldrig er syge. De gør nemlig ifølge den nyeste viden noget, resten af virksomheden kan lære af, og dermed kan man nedbringe sygefraværet.

Derfor besluttede stresseksperten Henrik Krogh sig for at finde ud af, hvilke fællesnævnere der er mellem medarbejdere, der stort set aldrig er syge. Han håndplukkede 50 langtidsraske mænd og kvinder på forskellige virksomheder som SAS, Nørrebro Teater og Middelfart Sparekasse, og dem har han fulgt tæt.

"De langtidsraske bliver udsat for det samme pres som kollegerne, men de lader sig ikke mærke af det. De stortrives nemlig i jobbet, og føler sig på rette hylde. De får udfordringer og føler sig stimuleret. Når der opstår et problem, reagerer de på det ved at synes, det er spændende og ikke besværligt. For de får et adrenalinkick af en udfordring, og når opgaven er løst, får de et dopaminsus, der er kroppens belønningsstof. Så jobbet aktiverer kemiske reaktioner i hjernen, der gør, at de føler, de har det godt," forklarer han.

Og den gode nyhed er, at de smitter andre med deres overskud.

Læs mere: Lykke er...

Test dig selv

Tre faktorer afgør, om man kan blive en af de langtidsraske:

1. Lav lottotesten. Hvis jeg vandt i lotto, ville jeg så beholde mit job? Hvis svaret er ja, så er man på den rette hylde.

2. Hvis du har kollegaer, der gør dig i godt humør, så hold dig i nærheden af dem.

3. Hvis du har en god chef.

Det handler om kemi

Ifølge Henrik Krog handler det hele om kemi i hjernen og spejlneuroner.

"Den nyeste hjerneforskning viser, at mennesker spejler sig i hinandens humør. Derfor handler det om at være sammen med mennesker, der har det godt. Man bliver smittet af andres humør, og de gode sociale relationer fylder dig op, så du selv får det bedre. Man kan simpelthen måle det i hjernen. De langtidsraske kan hæve bundniveauet i en virksomhed, så det ikke er brok og frustrationer, man taler ud fra," forklarer han.

Men først skal man identificere de langtidsraske, og her viser hans undersøgelse, at virksomhederne har meget nemmere ved at udpege de syge end de raske. Virksomhederne interesserer sig nemlig slet ikke for de langtidsraske. Dem er der jo aldrig bøvl med. De redder situationen og trækker det tunge læs, så dem lader man være i fred. Men det kan give bagslag.

Pas på den raske

Den gode chef skal nemlig lære at passe på de langtidsraske, for de kan ikke altid selv sige fra, og de er ikke usårlige.

"En langtidsrask brænder jo netop for sit job og arbejder meget engageret. Så de kan have svært ved at sige nej og kan ikke altid selv mærke, når de er overbelastede. Derfor skal ledelsen skabe nogle rammer, hvor de ikke risikerer at brænde ud. Passer man ikke på dem, kan de pludselig blive langtidssyge. Og så opdager ledelsen ofte, at der skal to medarbejdere til at passe den enes job," fortæller Henrik Krogh.

langtidsrask

Stressekspert Henrik Krogh definerer langtidsrask, som når man to år i træk ikke har haft mere end fem sygedage pr. år. Børns sygedag er ikke med i tallet.

 

Han skønner, at 10 til 20 procent af medarbejderne i en virksomhed er spydspidserne, der er langtidsraske. Så er der 40 til 60 procent, der kan blive langtidsraske, hvis de lærer af spydspidserne. Endelig er der 10 til 20 procent, der er mere syge. Det handler om at få fat i den store mellemgruppe og gøre dem langtidsraske.

Læs mere: Skab din egen lykke



Få de seneste artikler direkte i din indbakke