Rugbrødet under pres

Danskerne har spist rugbrød siden jernalderen, og vi forbinder det med sund og nærende kost – og noget meget dansk. Men vi gider ikke spise det i samme mængder som tidligere, og det er skidt for folkesundheden

Rugbrødet under pres

 For nogle danskere er rugbrød så uundværligt, at de savner det dagligt på udlandsrejser – hvis de da ikke ligefrem har det med i kufferten. Men der bliver længere og længere imellem danskere, der har et passioneret forhold til det kompakte brød. Især unge vender det ryggen og foretrækker andre brødtyper, og det kan have sundhedsmæssige konsekvenser, mener forskere.

Læs også: Grov kost slanker og forebygger sygdom

Selv om det kan være svært at tro, at rugbrødet er under pres, så længe man i enhver bagerbutik og alle supermarkeder finder mange forskellige varianter at vælge imellem, viser statistikken, at der konstant bliver færre, som sætter pris på de mørke skiver. På tyve år er det samlede forbrug af rugbrød faldet til det halve, og faldet fortsætter med omkring halvanden procent årligt. Det er især de modne over 55 år, der sætter tænderne i rugbrødet – så hvis udviklingen fortsætter, er der ikke meget håb for brødklassikeren over dem alle på den lange bane.

"Det er en uheldig udvikling, for rugbrød er danskernes vigtigste kilde til fuldkorn. Og mange undersøgelser peger på, at fuldkorn nedsætter risikoen for en række livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og visse former for kræft. Desuden mætter fuldkorn og er godt for fordøjelsen," siger seniorforsker Heddie Mejborn fra DTU Fødevareinstituttet.

I mange andre lande klarer man sig glimrende uden rugbrød på menuen?

"Ja, men man skal tænke på, at kosten er forskellig sammensat, alt efter hvilken kultur, man vokser op i. I Danmark har rugbrød altid været en væsentlig del af vores kost, og uden risikerer man at komme til at savne kostfibre og vigtige mineraler - i hvert fald, hvis man ikke finder sunde alternativer".

Jernalder-mad

Hvis vi ender med at giver rugbrød sparket, siger vi farvel til en fødevare, der har været en del af vores madkultur i flere tusinde år. I Jernalderen, fra omkring år nul, begyndte man at dyrke rug i Danmark, og rugbrød blev det altdominerende brød, fortæller madhistoriker og arkæolog Bi Skaarup, der har skrevet bogen 'Bag brødet – Dansk brød og bagning gennem 6.000 år'.

"Vi er en nation, der er er opfostret på rugbrød. Det var så almindeligt, at brød ganske enkelt var lig med rugbrød – og man sagde, at en kvinde ikke skulle vurderes i dansen, men ved æltetruget. Det tog fire-seks timer at ælte de store portioner, der blev bagt på en gang, og det var hårdt arbejde."

At bage brød af hvede var dyrt, og kun for de rige:

"Først i 1800-tallet blev hvede så billigt, at almindelige mennesker kunne komme i nærheden af det. I tilgift fik de dårligere kostvaner, for rug er langt, langt sundere," konstaterer Bi Skaarup, der selv sætter stor pris på rugbrød.

Faktisk blev hvedebrødet så populært, at det allerede dengang var ved at fortrænge rugbrødet. Redningen kom i form af rugbrød, der blev serveret med gamle egnsretter lagt ovenpå: smørrebrød. Det blev populært på frokostrestauranter og hos borgerskabet, og det smittede af på holdningen i resten af befolkningen, og rugbrødet fik fornyet status.

Læs mere: Gode kilder til kostfibre

Dansk stolthed

Rugbrødet har også et vældig fint renomme i nutiden. For et par år siden viste en undersøgelse, som Arla Foods fik foretaget, at over 70 procent af danskerne mener, at vi herhjemme kan være særligt stolte af rugbrødet. Det betragtes af mange som det danske bidrag til verdensgastronomien – selv om det også spises i lande som Rusland og Tyskland.

Med stoltheden følger ikke nødvendigvis lysten til selv at tygge sig igennem rugbrødsskiver. I hvert fald er det kun godt 40 procent af de unge op til 34 år, der spiser rugbrød til frokost, og ikke engang i gruppen blandt de hårdeste rugbrødselskere over 55 år kan man svinge sig op på mere end 65 procent, der lægger rugbrød under frokostpålægget.

En af grundene kan være, at flere har mulighed for at spise i en kantine i løbet af arbejdsdagen og dermed har fået andre muligheder end rugbrødsmadder, der er oplagte valg for mange, hvis der skal medbringes madpakke.

Læs mere: Grov kost slanker og forebygger sygdomme

Rugbrødsmotoren

Rugbrød er hverdagsmad, og selv om det blandt andet i nogle kokkekredse ophøjes til gourmet, er det fra mandag til og med torsdag, vi spiser mest af det, viser tal fra FDB, Fællesforeningen for Danmarks Brugsforeninger.

Fredag og i weekenden bliver der spist mere af det lyse brød - ifølge en tidligere undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse skyldes det blandt andet, at det lyse brød kobles sammen med nydelse, hygge og socialt samvær, mens rugbrød opfattes som det fornuftige og sunde brændstof til kroppen.

Jo mere rustikt et brød ser ud, des sundere tror vi, at det er. Et mørkt rugbrød med masser af synlige kerner opfattes som indbegrebet af et fuldkornsbrød. Men vi kan nemt blive snydt af synsindtrykket. Et fuldkornsbrød kan også være bagt af malet mel af forskellige typer korn - det vigtige er, at det er fremstillet af fuldkornsmel, hvor hele kornet er malet med, så alt det sunde kommer med i brødet. Det kan være umuligt at afgøre uden at læse grundigt på pakken i supermarkedet – og hos bageren kan det være endnu sværere at få et svar.

Siden 2009 har forbrugerne haft mulighed for at lade sig guide af det orange fuldkornslogoet, lanceret af det såkaldte Fuldkornspartnerskab, et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer, fødevarevirksomheder og detailhandel. Der kommer hele tiden nye produkter med fuldkornsmærke til i forsøg på at få os til at spise fuldkorn nok – selv, hvis vi fravælger det traditionelle, kernesunde rugbrød.

Læs mere: Fuldkorn giver længere liv

Derfor er rugbrød sundt

Rug er rig på næringsstoffer og har højt niveau af mineraler som jern, kalcium, magnesium, kalium og zink. Rugbrød er den væsentligste kilde til fuldkorn i kosten for flertallet af danskerne. Og fuldkorn hjælper fordøjelsen, øger mæthedsfornemmelsen, holder blodsukkeret stabilt længe og kan være med til at nedsætte risikoen for en række alvorlige livsstilssygdomme – som hjertekarsygdomme, type to diabetes og forskellige kræftformer.

 

Rugbrød og lavt BMI

Undersøgelser har vist, at fuldkornsprodukter som rugbrød kan forebygge overvægt. Kvinder, der spiser meget fuldkorn, har tendens til en lavere BMI end kvinder, der ikke gør.

Forsøgspersoner, der spiser rugbrød til morgenmad, spiser 16 procent mindre i løbet af dagen end ikke-rugbrødsspisende.

 

Københavnere spiser mindst rugbrød

De mest rugbrødsspisende i landet er sønderjyderne, mens københavnerne spiser 13 procent mindre rugbrød end man gør i resten af landet, viser en undersøgelse, som FDB stod for.

 

For lidt fuldkorn

75 gram om fuldkorn om dagen – svarende til 1-2 skiver rugbrød og en portion havregryn - det er den officielle anbefaling fra Fødevarestyrelsen, men meget få danskere, nemlig 30 procent, efterlever den, viser en DTU-rapport. I gennemsnit spiser vi omkring 63 gram fuldkorn om dagen. Det meste kommer fra rugbrød, efterfulgt af havregryn.

 

Mange slags fuldkorn

Selv om rugbrød er den vigtigste kilde til fuldkorn for flertallet, er der mange andre muligheder. Fuldkorn er også hvede, byg, havre, ris, hirse, tørret majs og sorghum/durra. Så en skål havregryn, en salat med hele hvedekerner og fuldkornspasta er blandt de mange muligheder for at få mere fuldkorn i kosten.

 

Er dit rugbrød fuldkorn?

Mange forbinder fuldkorn med hele kerner, men det kan også være knækkede kerner eller malet til fuldkornsmel. Det vigtige er, at alle dele af kornet og skallen er med, for her sidder fibre, vitaminer og mineraler. Det kan svært at afgøre, om et produkt er fuldkorn, men du kan se efter det orange fuldkornsmærke, når du køber ind. Bag mærket står Fuldkornspartnerskabet, som er et samarbejde mellem Fødevarestyrelsen, sundhedsorganisationer, fødevarevirksomheder og detailhandel.

 Læs mere: De fine brød og kornprodukter er dømt ude



Få de seneste artikler direkte i din indbakke