Så er det tid til Halloween – pas på sminken

Så er det tid til Halloween – og børn i hele landet klæder sig ud som zombier, hekse og farlige monstre. Men før du sminker de kære poder til ukendelighed, så vær opmærksom på, at sminken kan være allergifremkaldende.

Så er det tid til Halloween – pas på sminken

Det er sjældent farligt at blive sminket en gang imellem, men sminke og ansigtsmaling til børn, kan sagtens indeholde allergifremkaldende stoffer, som kan blive problematiske hvis man ikke tænker sig om.

Læs også: Pas på sorte hennatatoveringer

Gode råd før du sminker

Derfor har Astma og Allergiforbundets lavet en guide til sminkeglade børnefamilier De anbefaler bl.a. at

  • Køb faste farver frem for flydende. Jo mere flydende, jo mere konservering er der i
  • Køb kun produkter, hvor du kan læse, hvad der er i
  • Brug en fed creme under sminken
  • Lad ikke sminken sidde for længe og lad være med at sminke for tæt
    på øjnene
  • Brug kun sminke ved særlige lejligheder
  • Undgå parfumestoffer og essentielle olier
  • Nogle typer udklædnings-sminke må ikke komme på læberne, så undlad at gøre det

Du kan læse hele guiden på Astma-Allergi Danmarks hjemmeside her

DE FARLIGE FARVER

  • Rød farve: kan virke irriterende på huden og kan give allergi.
  • Blå farve: kan indeholde kobolt, som er allergifremkaldende.
  • Mørke farver (brun og sort): kan indeholde nikkel, som mange er, eller bliver allergiske overfor.

 

Kilde Astma-Allergi Danmark



Få de seneste artikler direkte i din indbakke