Så smart er en moderne benprotese

Den ligner en reservedel til en robot fra en sciencefiction-film. Men tag endelig ikke fejl. Højteknologiske benproteser har betydet øget livskvalitet for patienterne. Vi ser nærmere på, hvordan en computerstyret benprotese virker

Så smart er en moderne benprotese

Vi begynder med et eksperiment, kære læser:

Tag din yndlingskop og fyld den op med skoldhed kaffe.

Hold nu koppen i den ene hånd, mens du stiller dig på ét ben, og forsøg nu at sætte dig ned på en stol, mens du stadig står på ét ben. Vel at mærke uden at du får kaffe ud over hånden. Det er faktisk ikke helt let, vel?

Nu har du på din egen krop prøvet én af de helt almindelige dagligdags begivenheder, som man normalt slet ikke behøver tænke nærmere over, men som bliver en udfordring, når man er benamputeret.

Højere livskvalitet

Når en benamputeret patient i dag skal sætte sig ned med en kop kaffe, gå op ad en trappe eller måske gå tur med hunden på en lidt knoldet skovvej, behøver det ikke længere at være et mareridt at koordinere sine bevægelser.

Den teknologiske udvikling, har betydet, at det er i dag er muligt at fremstille computer-styrede benproteser, der kan ‘lære’, hvordan brugeren går.

Det betyder, at protesen ‘overtager’ en stor del af den koordinering, som den benamputerede tidligere skulle bruge masser af energi på at tænke over, og det betyder i sidste ende en højere livskvalitet for brugeren.

Tysk ingeniørbedrift

Det var den tyske virksomhed Otto Bock, der i 1997 kom først med en computerstyret protese. Forud var gået næsten 10 års videreudvikling af en prototype, som den canadiske opfinder Kelly James stod bag. Protesen fra Otto Bock fik navnet ‘C-leg’, hvor C’-et, måske ikke så overraskende, står for ‘computer’. C-leg kom til at sætte helt nye standarder for benproteser, og iI dag er der ca. 80-100 danskere, der har fået et C-leg, på verdensplan er der over 40.000 brugere.

Læs mere: Ballerina laver pilates med kampsoldat

Ikke et robot-ben

Benprotesen består af et kegleformet hylster, som brugeren har sit lårben i. Hylsteret er monteret på det avancerede computerstyrede knæ-led, som igen er forbundet med et underben og endelig en kunstig fod.

Hylsteret er fremstillet i enten kulfiber, silikone eller termoplast. Hvilket materiale, der vælges, afhænger af, hvor aktiv brugeren er.

For at gøre selve protesen så let og stærk som muligt, er den fremstillet af titanium og aluminium, og det giver protesen et udseende, der sender tankerne hen på et robot-ben. Men der er ingen motor i protesen, det er brugerens egen muskelkraft, der flytter benet. En anden vigtig detalje er, at det er lydløst.

Benprotesen er ikke noget billigt hjælpemiddel. Selve protesen, med mikroprocessor og kulfiberramme, koster cirka 300.000 kroner. Men dertil kommer omkostningerne til bandagisten, som sørger for, at protesen er indstillet og tilpasset helt perfekt til brugeren. Desuden er der stor forskel på, hvilken kunstig fod, patienten vælger. Selve foden alene kan koste op til 40.000 kroner, det afhænger igen af, om brugeren er et ungt og aktivt menneske eller en ældre, knap så rørig person.

 

Sådan fungerer det

Når brugeren har fået sin computerstyrede benprotese, skal det allerførst indstilles, så protesen kender det gangmønster, som brugeren har. På den måde kan protesen sørge for at efterligne brugerens normale gang.

Denne grundindstilling af protesen foregår hos bandagisten.

Bandagisten måler, hvor meget brugeren svinger sit ben frem og tilbage, og også hvor meget vægt, brugeren lægger på sin hæl og tå, når han eller hun bevæger sig rundt.

Disse værdier sørger bandagisten for at lagre i protesens mikroprocessor, så protesen på den måde ‘kender’ brugeren.

Når brugeren så senere ude i virkeligheden trykker med en bestemt vægt på hælen eller tåen, og knæet samtidig har en bestemt vinkel, ved computeren hvor i gangfasen brugeren er.

Mikroprocessoren kan nu sørge for at åbne og lukke for ventilerne i protesens hydraulikbeholder, og på den måde øge og formindske modstanden i protesen, når benet bevæges frem og tilbage.

Når brugeren for eksempel tager et skridt fremad, registrerer sensorerne hvilken vinkel benet er nået til, og sidst i skridtet øger computeren så modstanden i knæet, så benet langsomt bremses ned. På den måde sørger computeren altså for, at protesens bevægelse kommer til at se naturlig ud, og så det ikke ser ud som om, at brugeren går og sparker til en bold med hvert eneste skridt.

Læs mere: Skadade soldater gennemførte New York Marathon

Duer også til cykling

Hele indstilingen af protesen foregår altså hos bandagisten, da det kræver et indgående kendskab til anatomi, biomekanik og gang-cyklus at indstille protesen korrekt.

Men brugeren har med den computerstyrede protese alligevel mulighed for selv at vælge nogle forskellige indstillinger til hverdagsbrug.

Som udgangspunkt er protesen indstillet til normal gang. Men ved hjælp af en fjernbetjening, som brugeren for eksempel kan have i lommen, er det muligt lynhurtigt at få protesen til at skifte til ‘cykel-indstilling’, hvor knæet skal have mulighed for at bevæge sig anderledes.

Når brugeren så stiger af cyklen igen, klikkes på fjernbetjeningen igen, og protesen skifter tilbage til normal gang-indstilling. Har man glemt fjernbetjeningen derhjemme, kan man også skifte mellem protesens indstillinger ved at trykke tre gange hurtigt efter hinanden med tåen.

For en benamputeret er det altså muligt at ‘hoppe’ på en cykel, uden at skulle igennem en kompliceret manøvre med at skrue på protesen, og uden at alle forbipasserende behøver at lægge mærke til det.

De mest avancerede af de computerstyrede proteser har mulighed for flere indstillinger, sådan at brugeren for eksempel kan skifte til ‘rulleskøjte-indstilling’ eller ‘golf-spiller-indstiling’.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke