Sådan slipper du din teenager

Det tager år at bryde de bånd, der binder børn og forældre sammen. Især de voksne har svært ved at gennemføre denne naturlige men smertefulde skilsmisse. Så må deres store børn selv skabe plads til at baske med vingerne og gøre sig flyveklare

slip din teenager

"Hva' sagde jeg?"

Tre ord. Mere skal der faktisk ikke til for at bremse en teenager i sin naturlige udvikling. Overlade styrepinden til far og mor, som alligevel altid ved bedst. Droppe ethvert tilløb til selvstændighed. For nuværende i hvert fald.

Familievejleder, forfatter og foredragsholder Lola Jensen kan sige "Hva' sagde jeg?" og referere letgenkendelige klip fra moderne børns og unges overbeskyttede, men umyndiggjorte hverdag, så forældre og pædagoger ligger flade af grin. Over sig selv.

Men ret beset er det blodig alvor. Bagkloge voksne, der ikke tør eller vil lade deres store børn træne i kunsten at klare sig selv, kan gøre stor skade, advarer hun:

"Især mødre snakker gennemgående for meget og lytter for lidt til deres store børn. Vi er godt på vej til at få italienske tilstande. Mama (M/K) står i vejen for sine børn med al sin gode vilje og bekymring."

Læs mere: Bumser er bare tegn på kønsmodning

Løsne tøjlerne

Omkring barnets 12. år skal både far og mor løsne tøjlerne og skifte til en ny, mere passiv ledelsesstrategi, siger Lola Jensen, der selv er mor til tre voksne børn.

"Forældrene skal langsomt trække sig tilbage. Være nærværende og lyttende. Svare når man bliver spurgt, men holde op med at blande sig i alt. Nyde resultatet af sin egen opdragelse. Vise tillid. Sige sin mening respektfuldt og ellers holde mund," lyder familievejlederens opskrift.

Det er gerne sværest for mor, fordi hun har flest bånd, der skal kappes.

Samtidig opstår der helt nye konflikter i familien. Om emner der ikke har været til diskussion før; Uddannelse, udseende, nattesjov, risikoadfærd...

Her gælder det for de voksne om at vælge sine kampe med omhu, råder Lola Jensen:

"Løsrivelsen fra far og mor begynder allerede få uger efter fødslen. I løbet af teenageårene skal den unge gradvis overtage det fulde ansvar for sit eget liv. En god idé er at begynde, hvor det er mindst farligt og mest lærerigt."

Læs mere: Hvilken forælder er du?

Vælg kampene med omhu

"En tolvårig vælger selv sine venner og – når det bliver aktuelt – kæreste. Lommepenge og fritidsjob kan man langt hen ad vejen selv styre, når man er 13. Sengetider, sunde madvaner, lektier og oprydning på værelset bliver garanteret sjoflet indimellem. Men det bør være den 12-13-åriges eget ansvar," siger hun.

Forældrene kan give en usynlig hånd i kulissen ved eksempelvis at lade være med at fylde skabene med usunde fristelser som chips og slik. Men de skal samtidig stole på, at teenageren selv ved, hvad der er bedst.

Nogle emner er desuden så personlige, at de kræver ekstra taktfulde forældre. Sex og udseende eksempelvis.

"Hvis du siger til din store søn, at du lige ville glæde ham ved at gøre grundigt rent på hans værelse, så ved han jo godt, at du har fundet den pornofilm, han ellers har gemt så omhyggeligt under Anders And bladene derinde. Du behøver ikke gå i detaljer – bare sig til ham, at han ikke behøver gøre det samme som de tyske mænd og damer i filmen. Længere er den jo ikke," siger familievejlederen.

"Og lad dem dog lege med deres udseende. Bukser der hænger helt nede om knæene, pangfarvede frisurer eller Frankensteinforklædninger. Det er ikke værd at blive forarget over. Gem krudtet til de vigtige spørgsmål om alkohol, stoffer, medicin og ubeskyttet sex," råder hun.

"Hvis din datter så kommer og vil pierces, kan du jo stikke hende en pjece om allergiske reaktioner og faren for at blive vansiret. Lad hende tænke selv. Der skal også være plads til dumheder, når man er ung."

Læs mere: Unge mænd bliver syge af parfume

Far og mor kan beroliges

"Til de unge vil jeg sige 'Lad jer ikke slå ud. Far og mor vil virkelig jeres bedste. De er bare så bange for, der skal ske jer noget. Prøv at få dem til at slappe af'," blinker Lola Jensen.

I sin konsultation møder hun masser af familier, der er kørt fast i bekymringer, trods og misforståelser. Hun indrømmer, at bekymrede forældre kan virke både fjendtlige og misundelige:

"Men de prøver altså ikke at ødelægge aftenen, når de sætter en fast komme-hjem-tid eller sender 50 SMS'er på fire timer. De har bare hovederne fulde af trafikulykker, overfald, mobning, stoffer, dummebøder... ," forklarer hun.

En smart teenager husker derfor at informere sine forældre om alt det gode og fornuftige, der sker i hverdagen.

Når far og mor hører, at lektierne ER lavet, at deres børn tør sige fra overfor venner, der er for langt ude, at hele kliken hader lugten af cigaretrøg, og at man selvfølgelig hjælper hinanden og får ringet til forældrene, hvis én bliver for fuld, slækker de jerngrebet, får mere overskud og bliver meget meget sødere, forsikrer Lola Jensen:

"Den bedste gave, børn kan give deres far og mor, er jo evnen til at overleve," siger hun.

Mange voksne er faktisk usikre på, om ungerne nu også fik lært det, de skulle, mens de stadig hørte efter.

"Da min søn for år tilbage ringede klokken fire om morgenen og bad om at blive hentet ved en motorvejsafkørsel udenfor Roskilde, blev jeg først irriteret. Men da det viste sig, han havde bedt om at blive sat af derude midt på motorvejen, fordi chaufføren var fuld, blev jo bare stolt og glad. Så skidt med, at jeg skulle køre hele vejen til Roskilde og tilbage igen, " erindrer familievejlederen.

Den unge skal nok lære det

Teenagere kan i princippet også kickstarte egen løsrivelse ved at være ekstremt pligtopfyldende og ansvarlige. Sige 'jeg vil egentlig gerne skrælle kartofler om tirsdagen og sætte i opvaskeren om aftenen' – og gøre det.

En effektiv metode, men den bliver aldrig et hit, spår Lola Jensen:

"Ingen tvivl om, at forældrenes skyhøje serviceniveau gør de unge passive og afhængige. Dovenskab er skidt for deres selvværd og bekymrende for far og mor. Men teenagere har ikke overskud til at springe ud som husalfer. Alle mødre ved, at der skal klistres gule sedler på opvaskemaskinen og skrives fire SMS'er, før teenageren tømmer den."

"Så vil jeg hellere råde de unge til at se tiden an. Den er nemlig med dem. Før eller siden tvinger studiet, kæresten eller noget andet ungerne til at flyve fra reden. Og lad os så håbe, at de, der ikke lige fik lært at vride en karklud op derhjemme, finder ud af det selv."

Læs mere: Skønhedsguruer skyld i unges inkontinens

Gør ondt at sige farvel

Afsted skal de store børn nemlig og det gør ondt på alle forældre, husker familievejlederen udmærket selv:

"Når man har afleveret sidste flyttelæs i århus og vinker tåreblændet farvel, er aviserne pludselig fulde af rædselshistorier om vold og uro i lige netop århus. Og når turen kommer til sidste barn i flokken, bliver der virkelig stille derhjemme..."

En uskreven regel siger, at forældre kun bør besøge deres børn, hvis de er inviteret.

Til gengæld tilbringer mange voksne børn mere tid i familiens skød, efter de er flyttet hjemmefra, end mens de boede under tag med far og mor.

Varm mad og hjemlig hygge kommer pludselig i høj kurs. Og til jul går Lola Jensens voksne børn helt i barndom.

"Juleaften skal jo bare være fuldstændig som for 10 år siden. Ingen spændende krydderier i rødkålen, mor. Og ikke noget med at pynte træet sådan lidt trendy. Næ, ungerne leder gerne i timevis på loftet efter de gode gamle, orange julehjerter, de lavede i fritidshjemmet."

"Det er godt nok nye toner. Den slags interesserede dem ikke et hak, da de var teenagere," griner hun.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke