Sæt krydderi på helbredet

Krydderier er ikke medicin, men kan udmærket have sundhedsmæssige effekter – også effekter, ingen endnu ved noget om, siger professor i ernæring

Sæt krydderi på helbredet

Vintertid er toddytid – sæson for varme drikke krydret med ingefær, kanel, nelliker og kardemomme. Nu og da i selskab med stjerneanis, lakridsrod eller hel sort peber.

varm-drikVarme tæpper, tørklæder og ild i pejsen. Så kan forkølelsen bare komme an.

Men om de varme krydderier nu også virker, om deres indholdsstoffer overhovedet hjælper kroppen med at knække sygdomskurven, og om ukendte indholdsstoffer vinder kampen mod virus og bakterier, det ved man faktisk meget lidt om, fortæller professor ved Institut for Idræt og Ernæring på Københavns Universitet, Lars Ove Dragsted.

Mere tro end viden

"Du kan finde masser af artikler og bøger, der beskriver det som hævet over al tvivl, at det ene eller det andet krydderi kan bruges som mirakelmiddel mod én eller flere skavanker. Fra dårligt hjerte og gigt til blærebetændelse og bumser. Typisk dokumenteret med laboratorieforsøg, dyreforsøg eller forsøg med ganske få personer.

"Større, tilbundsgående studier af krydderiers effekt på mennesker har vi stadig til gode, og de små undersøgelser peger i alle mulige forskellige retninger. Derfor ved vi reelt ikke, om krydderierne i en toddy har nogen som helst effekt mod f.eks. forkølelse. Vi tror det – mange fordi erfaringer tyder på det. Men som forsker må man forholde sig til undersøgelsesresultater. Og dér er nogle positive, mens andre viser, at krydderier absolut ingen sundhedsmæssig effekt har," siger han.

Ingefær mod kvalme og smerter

En googlesøgning på 'ingefær' og 'sundhed' giver over 65.000 hits.

Den krasbørstige rodknold virker angiveligt mod alverdens onder, fra Alzheimers, hjerteproblemer, diabetes og leverskader til overvægt, parasitter, skaldethed og slangebid.

Ingefaer lilleLars Ove Dragsted kan imidlertid kun nikke genkendende til tre påviste virkninger: Mod smerter, mod akut inflammation og mod kvalme.

"Ingefær er nok det bedst undersøgte krydderi. Så der er en vis sikkerhed for, at roden i et eller andet omfang virker mod bl.a. menstruationssmerter, mildere gigtsmerter, graviditetskvalme og kvalme i forbindelse med kemoterapi," siger han.

Han tilføjer til trøst for dem, der ikke bryder sig om smagen:

"Kapsler med ingefærekstrakt ser endda ud til at virke lige så effektivt som selve roden."

Læs også: Ingefær - en kurerende knold

Advarsler kan være grundløse

"Vi ved bare ikke særlig meget om, hvordan det virker. Eller om ingefær kan have bivirkninger i større doser. Det er simpelthen ikke undersøgt," siger Lars Ove Dragsted.

Når gravide anbefales at holde lidt igen og kun bruge ingefær som krydderi i mad fremfor som kosttilskud i høje doser, betyder det ikke, at krydderiet har vist sig potentielt farligt. Det er blot for at være på den helt sikre side, fortæller han.

"Masser af gravide bruger og har brugt ingefær mod kvalme uden problemer. Men vi ved så lidt om, hvordan hvilke stoffer i ingefær virker, at vi ikke kan udelukke uheldige påvirkning af nogle gravide eller nogle fostre," forklarer han.

"Måske er advarslen grundløs. Måske er ingefær endda gavnligt for fostret. Ingen ved det, men der er mange meninger om det," konstaterer professoren.

Overdreven skræk for kanel

Historien om, at kanel kan give leverskader, ramte medierne lige op til jul i såvel 2012 som 2013. En klokkeklar sensation at julens mildt duftende signaturkrydderi således truede uskyldige børns sundhed i alt fra bagersnegle, brunkager og morgenmadsprodukter til kiks og knækbrød.

En sandhed med modifikationer, understreger professor Lars Ove Dragsted.

"Ud fra et rent toxikologisk synspunkt er det bestemt relevant at tage forholdsregler overfor den teoretiske risiko for kanelforgiftning.

Kanel2 lille"Men der skal altså både uheldige sammentræf og ekstremt store mængder til. Grænseværdien er en hundrededel af den mængde kanel, der skal til at udgøre en marginal risiko for leverskade hos rotter, som oven i købet er ca. ti gange så følsomme overfor det her giftstof som mennesker.

"En sikkerhedsmargen helt efter bogen, men her savner jeg altså en cost-benefit analyse, hvor man vejer fordelene op mod ulemperne," siger han.

Læs også: Det kan dine krydderier ...måske

Julekrydderi stabiliserer blodsukker

Troværdige forsøg har nemlig vist, at kanel har en gunstig effekt på regulering af blodsukkeret efter et måltid og forbedrer insulinresponsen hos diabetespatienter.

"Meget tyder på, at det netop er det lever-skadelige stof, kumarin, der gør kanel virksomt. Det ved vi heller ikke med sikkerhed, men stoffet kan i givet fald både være gavnligt og risikabelt. Det gør efter min mening dilemmaet komplekst," siger han.

At et uvist antal mennesker tilsyneladende er født med en øget sårbarhed overfor kumarin øger kompleksiteten. Sandsynligvis kan selv disse mennesker dog tåle mere kanel pr. kg. kropsvægt, end rotter kan, forklarer Lars Ove Dragsted.

Og så er der i øvrigt markant forskel på kanel. Kassiakanel, den mest almindelige type herhjemme, som især fødevareindustrien sværger til, indeholder således store mængder kumarin, mens 'ægte kanel', der også kaldes Ceylon-kanel indeholder så lidt, at der end ikke teoretisk er risiko for kumarinforgiftning.

Tvivlsomt afrodisiakum

"Det siger lidt om, hvor svært det er at definere grænseværdier for de her ting. Folk ved jo ikke nødvendigvis, hvilke typer kanel de indtager," siger professoren.

Han har ikke kunnet finde dokumentation for, at kanel kan sænke kolesteroltallet, bremse en madforgiftning, lette menstruationssmerter eller øge lysten til sex, som nogle kilder ellers hævder.

Dronningen af Saba skal således have forført Kong Salomon ved hjælp af kanel.

"Det er da en sjov historie, men jeg tror nu, mange af de her effekter er tankespind, formodninger, lidt for lemfældige slutninger," siger Lars Ove Dragsted.

Menneskets fordøjelse er så kompliceret, at laboratorieforsøg let kan give fejlagtige resultater, peger han på.

"Hvis mavebakterier svækkes eller bliver dræbt af et stof som f.eks. kumarin i et reagensglas, betyder det altså ikke nødvendigvis, at det samme vil ske i tarmsystemet.

"Vi kan faktisk kun stole på forsøg, der er foretaget på et stort antal mennesker. Hundreder eller tusinder. Fordi vi er så forskellige," siger Lars Ove Dragsted.

Nelliker virker lokalbedøvende

Kryddernelliker er tørrede blomsterknopper fra det indonesiske nelliketræ, Syzygium aromaticum.

Hele og stødte nelliker indeholder en olie, eugenol, som dels konserverer julens pynteappelsiner dels leverer duft og smag til gløgg, brunkager og pebernødder.

Nelliker lille

Traditionelt bruges nelliker som bakteriedræbende middel, der kan koges med i mad og drikke eller tygges mod begyndende ondt i halsen eller dårlig ånde.

Den karakteristiske duft hos tandlægen stammer således fra netop eugenol, som siden de gamle egyptere har været anvendt til tandoperationer på grund af sin smertelindrende effekt og antibakterielle egenskaber.

Men også her kniber det med troværdig forskning. Lars Ove Dragsted har til dato ikke set beviser for, at nelliker bekæmper bakterier.

"To undersøgelser synes at vise en lokalbedøvende effekt. I den ene sammenlignes med det kløe- og smertestillende middel, lidokain, og nellikeolien viser sig lige så virksom. Men der mangler yderligere undersøgelser, også af mulige bivirkninger," siger han.

Ingen penge til krydderiforskning

Kardemomme fremstilles af frø fra den tropiske skovplante Elettaria cadamomum, der er i familie med ingefær.

Et dyrt krydderi, der blandt andet bruges til pandekager og varme hveder, hvis bageren ikke sniger sig til at spare det væk.

Der kan være flere tusinde kroner at spare på en enkelt Store Bededag.

Kardemomme lille

Kardemomme siges at virke mod luft i maven og hovedpine. Ligesom krydderiet har været anvendt mod plak på tænderne. Men Lars Ove Dragsted har ikke kunnet finde nogen som helst dokumentation for effekten af kardemomme.

"Forskning i krydderier er svært at få midler til. Masser af mulige effekter er aldrig undersøgt og de resultater, der ligger, er sjældent fyldestgørende," siger professoren, der ikke lægger skjul på, at han gerne selv ville forestå et større forskningsprojekt omkring krydderiers effekt på mennesker. Han tvivler dog på, sådan et forsøg kan finansieres.

"Ofte findes der et lægemiddel, der virker mere effektivt end det ene eller andet krydderi. Og så er det jo alt andet lige mere oplagt at sætte ressourcerne ind dér," som han siger.

Læs også: Ginseng - måske en misforstået rod

Stærk mad slanker

Krydderier skal slet ikke bruges som medicin, men til nydelse og tilfredsstillelse, synes Lars Ove Dragsted.

"Men hvis vi forstod dem bedre, kunne vi måske få større glæde af dem," siger han.

Stærke krydderier siges f.eks. at virke slankende, og forskningsresultater fra Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, tyder på, at der er noget om snakken.

"Krydret mad, der smager af noget, mætter simpelthen bedre og hurtigere. Peber, chili og ingefær kan derfor til en vis grad være en hjælp, hvis man vil tabe sig. Også fordi stærke krydderier sætter ekstra gang i forbrændingen. De virker endda også biokemisk, når vi ikke kan smage dem, f.eks i kapselform," siger professor Lars Ove Dragsted.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke