Saml tankerne

En helt almindelig hverdag stiller store krav til vores tænkning. Fra vi står op om morgenen, til vi går i seng om aftenen, skal vi kunne igangsætte os selv, danne os et overblik og planlægge dagen

Saml tankerne

Vi starter f.eks. dagen med at lægge en plan, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse, overblik og planlægning. På vej til arbejde støder vi måske på uforudsete hændelser, som vejarbejde eller forsinkede busser, så vi må lave en ny plan for, hvordan vi kommer på arbejde, eller hvordan vi får aflyst og flyttet morgenens møde. Det kræver opmærksomhed, overblik og planlægningsevne.

Arbejdspladsen kræver opmærksomhed

Når vi endelig er nået frem, taler vi med et par kolleger, hvilket kræver opmærksomhed, hukommelse og overblik. Opgaverne på arbejdspladsen kræver igangsætning, arbejdshukommelse og koncentration, og en kedelig, men vigtig konference senere på dagen stiller krav til vores opmærksomhed, overblik og impulsstyring. Når vi har hentet børnene, står vi måske og laver mad, mens vi hjælper dem med lektierne. Det kræver overblik og delt opmærksomhed. Trætte efter en lang dag bør vi gå tidligt i seng – også det kræver opmærksomhed, planlægning og igangsætning.

Alle kan opleve kognitive vanskeligheder indimellem, f.eks. hvis man er meget træt eller føler sig stresset. Man mister måske overblikket, taber tråden i en samtale og glemmer, hvad man var i gang med. Det går dog som regel over igen, når man har fået sovet eller slappet af.

Læs mere: Musik påvirker din koncentration

Hvad er kognition og kognitive funktioner?

Kognition er en samlebetegnelse for de mentale funktioner og processer, der tilsammen udgør tænkningen. Vores kognition er delvist bestemt af genetik, og vi fødes med forskellige forudsætninger for at fastholde opmærksomheden, huske og indlære.

Tænkningen er også miljøafhængig og påvirkelig, og den udvikles i løbet af vores liv, afhængigt af hvordan vi bruger den, og af hvilke udfordringer og begivenheder vi oplever. Tænkningens forskellige funktioner forudsætter hinanden og er afhængige af hinanden i et komplekst samspil, som gør os i stand til at fungere og udvikle os i forskellige sammenhænge.

Hvis kognitionen ikke fungerer optimalt, påvirker det mange funktioner og aktiviteter i hverdagen. I nogle tilfælde får de kognitive vanskeligheder en til at lade være med at deltage i bestemte aktiviteter, fordi man ved, at man ikke kan klare situationen. I de tilfælde begrænser vanskelighederne ens udfoldelse og kan medføre, at man isolerer sig eller bliver passiv. Vanskelighederne viser sig imidlertid også ofte i forbindelse med kontrol og regulering af følelser.

Læs mere: Blev skarpere af hjernefitness

KOGNITIVE VANSKELIGHEDER

Hvis man har kognitive vanskeligheder som følge af længerevarende stress eller depression, kan det vise sig ved at:

  • man ikke længere er så effektiv.
  • man ofte glemmer aftaler og ting.
  • man har svært ved at nå flere forskellige ting i løbet af en dag.
  • man udmattes i større selskaber, hvor flere mennesker taler på en gang.
  • det er svært at overskue planlægning af aktiviteter frem i tiden.
  • det er vanskeligt at takle uforudsete hændelser i dagligdagen.
  • det er svært at honorere kravene på studiet eller på arbejdet.

Få flere gode råd og konkrete øvelser i at takle kognitive problemer ved at besøge det mentale motionscenter. Besøg dem på tænkdigstærk.dk 

Kognitive vanskeligheder efter depression, angst og stress

Mennesker, der har haft depression, angst eller stress, har ofte kognitive vanskeligheder længe efter, at de er blevet erklæret raske igen. Man siger, at der er et 'efterslæb' af kognitive symptomer, og det betyder, at selv om man ikke længere oplever, at ens humør er påvirket, så kan man stadig have svært ved at fungere i hverdagen, sådan som man gjorde, før man blev syg.

At stress, angst og depression medfører kognitive vanskeligheder hænger sammen med den hjernepåvirkning, en stress- og belastningstilstand udgør. Dybereliggende områder i hjernen aktiveres som en art alarmberedskab. Denne aktivering sker på bekostning af aktivitet i den forreste del af hjernebarken, frontallappen, som bruges til opmærksomhedsregulering, igangsætning, overbliksdannelse, problemløsning og andre overordnede kognitive funktioner.

Læs mere: Henriette Zobel: Man bliver aldrig den samme efter en depression

Usynlige problemer

Kognitive vanskeligheder er ikke synlige i sig selv. De forveksles derfor ofte med dovenskab og manglende evne til at tage sig sammen. Ens omgivelser kan ikke forstå, hvorfor man ikke kommer i gang med sine opgaver og aktiviteter, hvorfor man ikke får gennemført de opgaver, man endelig er kommet i gang med, og hvorfor man ikke kan samle sig om en ganske almindelig samtale.

Nogle gange ved man heller ikke selv, at ens vanskeligheder i dagligheden skyldes, at de kognitive funktioner ikke fungerer optimalt. Man kan også tænke, at man er doven og uduelig og bare burde tage sig sammen. Det kan nemt blive en ond cirkel og være medvirkende til, at man bliver deprimeret igen.

Læs mere: D-vitamin godt mod depression

Styrk og støt de kognitive funktioner

Hvis man oplever, at man har svært ved at fungere i dagligdagen, kan man træne og støtte sine kognitive færdigheder.

Når man lærer sin egen 'kognitive stil' at kende og bliver bevidst om, hvad der henholdsvis støtter og stresser, samt får indsigt i, hvordan man selv fungerer bedst, er man godt på vej til at forbedre sine kognitive funktioner – og dermed sin dagligdag.

Ændring af vaner og etablering af nye rutiner tager tid og kræver en målrettet indsats, hvis det skal have en effekt. Helt overordnet er det vigtigt at prioritere søvn og pauser, fordi for lidt søvn påvirker tænkningen. I perioder med søvnunderskud er ens opmærksomhed, problemløsningsevne, overblik, fleksibilitet og evne til at regulere impulser og følelser nedsat.

Mange af os har oplevet, hvordan et problem eller en opgave, som syntes helt uoverskuelig, da vi gik trætte i seng om aftenen, virker betydeligt mindre udfordrende, når vi vågner udhvilede næste morgen. Denne erfaring støttes af undersøgelser, som viser, at vores kognitive ressourcer forbedres efter søvn eller hvile.

SÅDAN STYRKER DU SELV DIN KOGNITION

  • Hold regelmæssige pauser for at styrke dit samlede funktionsniveau
  • Minimer forstyrrelser og støj for at forbedre opmærksomheden.
  • Få hold på forstyrrende tanker om ting, du skal huske, ved konsekvent at bruge to-do-lister.
  • Opøv faste rutiner for daglige gøremål for at støtte overblikket og planlægningen og kompensere for manglende kognitiv energi.
  • Sørg for at bruge en kalender konsekvent for at støtte overblikket og hukommelsen.
  • Hav faste pladser til ting som nøgler, mobiltelefon og vigtige breve og papirer, hvis du har svært ved at huske og skabe overblik.
  • Lav aftaler med familiemedlemmer og venner om sammen at gå til sport og deltage i sociale aktiviteter, hvis du har svært ved at igangsætte og motivere sig selv.

Denne artikel er bragt i samarbejde med Psykiatrifonden.

Læs mere på Psykiatrifonden.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke