Send flere unge mænd, tak!

Det er et paradoks: Unge danske mænd er åbenbart ikke bange for smerte, når der skal nye seje tatoveringer på overarmen. Men omvendt er de tilsyneladende hunderæd for at melde sig som bloddonorer. I hvert fald melder unge mænd sig ikke så tit som bloddonorer, mens de unge kvinder strømmer til

Send flere unge mænd, tak!

'Jeg besvimer, når jeg ser blod...', 'Jeg er bange for nåle...', 'Jeg har ikke rigtig tid...' Der er rigtig mange undskyldninger for, at man ikke lige får meldt sig som bloddonor.

Dårlige undskyldninger

Nogle af undskyldningerne er selvfølgelig reelle, men der er særligt én gruppe af den danske befolkning, der har særdeles svært ved at finde frem til den nærmeste blodbank, og som tilsyneladende har det meget skidt med tanken om at blive stukket: De unge danske mænd.

"Jeg har mødt unge mænd, der påstår, at de nærmest er ved at besvime, bare fordi vi skal tale om, at de kunne overveje at melde sig som donorer," fortæller Jesper Villumsen, der er generalsekretær hos Bloddonorerne i Danmark.

Han undrer sig meget over, at de unge mænd ikke tør eller orker at melde sig, men samtidig er Jesper Villumsen forsigtig i sin kritik af de unge mænd. Han nøjes med at konstatere:

"Når vi ser på de nye tilmeldinger, vi får til donorkorpset, er det blot en tredjedel, der er mænd, mens to tredjedele er kvinder. Vi vil gerne have en ligelig fordeling mellem kønnene, så vi er noget bagud," siger Jesper Villumsen.

Kvinder melder sig flittigt

De seneste statistikker fra landskontoret for Blodddonorerne i Danmark tegner et meget klart mønster: Hver gang to unge kvinder melder sig, kommer der blot én ung mand:

I løbet af årets første otte måneder er der for eksempel 670 unge kvinder på 18 år, der har meldt sig som bloddonor - i samme periode er der blot 240 mænd på samme alder, der har valgt at donere blod. Og billedet er stort set det samme for alle unge danskere mellem 17 og 30 år. De unge mænd melder sig ikke i nær samme omfang som kvinderne. Det giver anledning til frustrationer hos Bloddonorerne i Danmark:

"Vi er ikke ude for at råbe alarm, men faktum er, at det vil presse vores donorkorps på lang sigt, hvis vi ikke får rettet op på den skæve kønsfordeling i rekrutteringen," forklarer Jesper Villumsen.

Behov for nye donorer

I dag består det danske korps af bloddonorer af cirka 225.000 personer, der hver især giver blod mellem 1 og 4 gange årligt, frivilligt og ulønnet. Men da cirka 10 % af donorerne stopper på grund af sygdom eller falder for aldersgrænsen, er der hvert år brug for 25.000 nye donorer, og hvis det kun er kvinder, der melder sig, skal donorkorpset være større end det er i dag, forklarer Jesper Villumsen.

"Det er lidt af en balancegang, vi er ude i. Der mangler faktisk 25.000 nye donorer hvert år, og det er der mange, der ikke ved. Men blodbankerne har altid nok blod til de patienter, som har behov for blod, takket været landets bloddonorer," forsikrer Jesper Villumsen.

"De unge mænd som gruppe kan vi som regel tappe oftere end de unge kvinder. En af grundene er, at unge kvinder bliver gravide. Det giver i sagens natur en længere periode med karantæne, hvorimod vi kan tappe de unge mænd 'uafbrudt' - medmindre de kommer i kortere karantæne af andre årsager," forklarer Jesper Villumsen.

Læs mere: Håb for dem der venter

Udødelighed og ud over stepperne

Man kunne få den tanke, at de unge mænd er mere egoistiske end de jævnaldrende piger og derfor ikke melder sig som bloddonorer. Men Jesper Villumsen vælger at udtrykke sig diplomatisk:

"Jeg ved ikke, om de unge mænd er mere egoistiske. Men jeg kan se, at der er dobbelt så mange kvinder end mænd fra en årgang, der melder sig. Så må andre jo konkludere på det," siger Jesper Villumsen.

"Vi har lavet undersøgelser, for at finde ud af, hvorfor folk ikke melder sig, og der er altså ingen markante forskelle på, hvad de unge mænd svarer i forhold til, hvad resten af befolkningen angiver som årsag," siger Jesper Villumsen.

"Jeg troede egentlig, at vores undersøgelser ville afsløre, at de unge mænd var markant mere bange for nåle. Cirka 20 procent af de unge mænd svarer, at de er bange for nåle, og det er faktisk det samme som resten af befolkningen," siger Jesper Villumsen.

"Det er da lidt paradoksalt at stå over for en fyr, der er fyldt med tatoveringer, som svarer, at han er bange for nåle og derfor ikke ønsker at være bloddonor, men det kan jo også blot være en hurtig undskyldning, så han slipper for at tage stilling til sagen," siger Jesper Villumsen.

"Svaret er, at vi simpelthen ikke har et decideret bud på, hvorfor de unge mænd ikke melder sig, men vi har da nogle mistanker. For eksempel kan jeg se, at det er noget lettere at rekruttere en mand, der kommer gående med sit barn i en barnevogn," siger Jesper Villumsen.

"Jeg tror, at når først manden er blevet far, så bliver han mere åben over for at tænke på andre. Altså, at det kan være at nogen, jeg holder af, får brug for blod. Indtil da, så er det bare 'udødelighed' og ud over stepperne," siger Jesper Villumsen.

Læs mere: Sådan skal ventelisterne til organer kortes ned

Tvang er ikke svaret

Der har indtil midt i 80'erne været praktiseret blodtapninger på de danske kaserner, hvor de unge soldater havde mulighed for at give blod. Man vurderede, at de unge mænd på grund af gruppepres kunne være 'fristet' til at afgive urigtige oplysninger i interviewet før tapningen:

"Som ung soldat har man måske ikke lige lyst til at indrømme over for befalingsmanden eller delingen, hvis man eksempelvis har en sygdom, som gør at man ikke kan donere blod. En del af sikkerheden i det danske bloddonorsystem hviler på, at det er frivilligt, og at man svarer oprigtigt på spørgeskemaet om ens adfærd forud for tapningen," forklarer Jesper Villumsen om baggrunden for, at kaserne-tapninger blev standset, og at det ikke i dag er løsningen på problemet med de manglende unge mænd.

Læs mere: Blodbanker laver jerntjek

Seje fyre giver blod

Det er ikke fordi, man hos de lokale bloddonorkorps ikke har forsøgt at få de unge mænd i tale. Jesper Villumsen kender til tilfælde, hvor frivilllige hververe ville besøge den lokale tekniske skole, ud fra ideen om, at der her er mange unge mænd at få i tale. Men ideen blev skudt ned af skolens administration:

"Svaret var, at skolen vurderede, at eleverne ikke var klar til at tage stilling til spørgsmålet, så det ville være spild af tid at forsøge at rekruttere nye donorer på skolen," fortæller Jesper Villumsen. Generalsekretæren sætter nu sin lid til en ny gimmick: Små seje midlertidige tatoveringer skal deles ud til de unge mænd.

"Når vi tænker på, hvor bange de her unge mænd er for nåle, så må det altså være rigtig sejt at give blod, og det skal vores nye tatovering gerne sætte fokus på," siger Jesper Villumsen.

 

Bloddonor fakta

  • Organisationen Bloddonorerne i Danmark repræsenterer de 65 frivillige bloddonorkorps, der findes spredt rundt om i de danske regioner. 
  • Der er i dag cirka 225.000 bloddonorer i Danmark.
  • Der er brug for 25.000 nye donorer hvert år for at erstatte de donorer, der forlader korpset pga. alder, karantæne eller sygdom.

 

Karantæneregler
Der findes en række faktorer, som kan betyde varig udelukkelse eller karantæne fra bloddonor-korpset. Personer med for højt eller for lavt blodtryk kan for eksempel ikke give blod. Har du været på en penicilinkur, får du karantæne, og et besøg ved tatovør giver 4 måneders karantæne. Rejser til udlandet kan i nogle tilfælde også give karantæne. Karantænereglerne er indført for at sikre en høj sikkerhed i det danske bloddonorsystem, og reglerne opdateres løbende.

 

Sådan bruges blodet
Det meste af det tappede blod bliver straks centrifugeret og adskilt i blodets forskellige bestanddele. På denne måde bruges én portion blod til at hjælpe flere patienter.

De røde blodlegemer bruges i forbindelse med operationer og anden patientbehandling. Blodpladerne gives ved store blødninger eller ved manglende egenproduktion, f.eks. ved behandling af kræftsygdomme. Plasmaet fryses ned og anvendes senere til transfusion til patienter der har brug for de faktorer, der indgår i størkningsprocessen.

Blodplasma bruges desuden til fremstilling af medicin.

Man anslår, at ud af ti portioner blod går cirka fire til kræftbehandling og to til sygdomme i kredsløbsorganer. De resterende fire portioner går til diverse ulykker og mange forskellige sygdomme.

 

Sådan bliver du bloddonor

  • Du kan melde dig som bloddonor på www.bloddonor.dk
  • Du kan melde dig som donor, allerede fra du er 17 år
  • Du kan være donor til man bliver 67 år, men du skal starte som bloddonor senest dagen før, at du fylder 60 år.
  • Du skal veje mindst 50 kilo. Blodbanken tapper 450 ml blod ved en tapning, og da denne blodmængde ikke må overstige 13 procent af donors samlede blodvolumen, skal man veje mindst 50 kilo.
  • Du giver blod mellem en og fire gange om året.

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke