Skær ned på sukkeret

Har du problemer med hjerterytmen, bør du ikke indtage store mængder sukker på én gang. Ny forskning viser nemlig, at der er en sammenhæng mellem blodsukker- og hjerteregulering.

Skær ned på sukkeret

”Hvis du har problemer med hjerterytmen, bør du ikke indtage store mængder sukker på én gang”. Sådan lyder opfordringen fra Signe Sørensen Torekov, der er lektor og leder af en forskergruppe ved Biomedicinsk Institut og Metabolismecentret fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun har netop fået publiceret sin gennembrydende forskning i det prestigefyldte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation.
”For meget sukker på én gang kan give et farligt lavt blodsukker og påvirke hjerterytmen”, siger Signe Sørensen Torekov.

Hun gør samtidig opmærksom på, at forskningen har vist, at der er endnu stærkere sammenhæng mellem hjerterytme og blodsukker end først antaget.

”Er hjerteslaget (QT intervallet) forlænget eller lider du af langt QT syndrom, så har du også større risiko for meget lavt blodsukker.”

En sodavand er nok 1 ud af 2.000 lider af det, som i fagsprog kaldes for langt QT syndrom (LQTS). Det er dette syndrom, som kan give hjertestop. Når raske personer spiser sukker, udsender bugspytkirtlen insulin, men for personer med udfordringerne med hjerterytmen er det anderledes.

”Faktisk er en mellemstørrelse sodavand nok til at give risiko for farligt lavt blodsukker, som så igen går ind og forlænger dit QT interval. Det kan i allerværste fald give rytmeforstyrrelser og hjertestop,” forklarer lektoren fra Biomedicinsk Institut og Metabolismecentret.

Forskere fra Københavns Universitet har tidligere påvist, at det blandt andet er kalium-kanaler, der regulerer, hvor meget insulin bugspytkirtlen sender ud. Når kalium-kanalen ikke virker, bliver der sendt for meget insulin ud, og blodsukkeret falder til et lavt niveau. Det er disse kalium-kanaler, der ikke virker hos LQTS-patienter.

”Det kan vise sig at blive farlig lavt”, siger Signe Sørensen Torekov.

I det nye studie viser forskerne, at kalium-kanalen, kaldet HERG, ikke blot har forbindelse til niveauet af insulin, men også til to andre hormoner, GLP-1 og GIP, som bliver overaktive og sender signaler til kroppen om at udskille endnu mere insulin. Samtidig er det hormon, der skal beskytte mod lavt blodsukker, sat ud af spil hos LQTS-patienter.

”Når en rask person får for lavt blodsukker, går hormonet glukagon ind og signalerer, at der skal sendes mere sukker ud i blodet. Men det her hormon er for lavt hos folk med LQTS. Så ikke nok med at patienternes insulinniveau stiger til det dobbelte som hos en rask person, så virker det hormon, som skal hæve blodsukkeret fra et farligt lavt niveau heller ikke,” siger Signe Sørensen Torekov.

Den nye danske forskning viser for første gang, at der er en sammenhæng mellem blodsukker- og hjerteregulering, som indtil nu har været totalt adskilt. Samtidig resulterer det i et råd til LQTS-patienter: undgå at indtage store mængder sukker på én gang, hvis du vil minimere risikoen for lavt blodsukker og dermed yderligere forlængelse af QT intervallet.

Når raske personer spiser sukker, udsender bugspytkirtlen insulin. Insulin er det hormon, der sørger for, at blodsukkeret bliver sænket til et stabilt niveau igen, når vi spiser sukker.

Signe Sørensen Torekov er lektor og leder af en forskergruppe ved Biomedicinsk Institut og Metabolismecentret fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet. Hun har netop fået publiceret sin gennembrydende forskning i det prestigefyldte tidsskrift inden for hjerteforskning, Circulation. 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke