Slidgigt er folkesygdommen, der er værre end sit rygte

800.000 danskere har mistanke om, at de har slidgigt, mens over 200.000 har fået diagnosen. Det er store tal, men er det et stort problem, og kan vi gøre noget ved det? Svaret er ja til begge dele. Slidgigt er en smertefuld kronisk sygdom, som koster – både i kroner og ører og i tabte gode leveår. Men det er også en sygdom, som man kan gøre meget for at leve bedre med, og som man til dels kan forebygge

Slidgigt er folkesygdommen, der er værre end sit rygte

"Er det bare gigt? Det er da sådan noget gamle mennesker får."

Det er en helt almindelig kommentar, folk bliver mødt med, når de har fået diagnosen slidgigt. Og det er der over 200.000 danskere, der har. Men er du en af dem eller måske en af de endnu flere, som endnu ikke har fået diagnosen, så vil du nok ikke være enig i, at det 'bare' er gigt. Slidgigt er en smertefuld kronisk sygdom, som man skal tage alvorligt, og som rammer både yngre og ældre. Og selv om man ikke kan kurere den, er der masser, man kan gøre for at få det bedre, hvis man rammes af slidgigt.

Brusken går i stykker

Det er sandt, at vi alle får slidgigt med alderen, men nogle får det langt tidligere end andre, og også helt unge kan få slidgigt. Sygdommen kan gå fra ganske milde symptomer til at være meget smertefuld.

"Ordet slidgigt er egentlig lidt misvisende, da mange tror, det er ensbetydende med, at leddet er slidt, og at de derfor bør holde sig i ro. Men det er reelt set brusken i leddet, der er ved at blive flosset, og i værste kan det blive så slemt, at knoglerne gnides mod hinanden, hvilket giver den skurrende fornemmelse. Slidgigt kan ikke kureres, men det kan blandt andet lindres med motion," fortæller Gigtforeningens direktør Lene Witte.

"I gamle dage lød anbefalingen: har du slidgigt, så hold dig i ro. I dag ved vi, at det er helt afgørende, at man holder sig i gang og dyrker regelmæssig motion, hvis man får diagnosen slidgigt. Det er en effektiv og god måde at holde smerterne nede og styrken i kroppen oppe," forklarer Lene Witte, som dagligt kæmper med myterne om, at man bare skal lære at leve med smerterne.

"Man kan og skal gøre noget ved slidgigt. Jo tidligere – jo bedre. Hvis du lever et aktivt liv og træner med omtanke, så vil det gøre en stor forskel for graden af smerter og livskvalitet," understreger Lene Witte.

Læs mere: Ømme og trætte knæ kan være slidgigt

Hvorfor får vi slidgigt?

Men hvorfor får nogle slidgigt i en ung alder, mens andre kan springe rundt til de er langt oppe i 80'erne? Vi ved det faktisk ikke. Der er dog en række risikofaktorer, som kan spille ind i forhold til om, hvor og hvornår, du vil få slidgigt:

Køn

Mænd og kvinder får slidgigt lige ofte, men mens kvinder særligt får det i knæ og fingre, rammer det særligt mænd i hofterne.

Alder

Alderen spiller også ind, fordi vi med alderen får mere skrøbelige led og svagere muskelstyrke, og det øger risikoen for slidgigt. Alderen kan muligvis også spille ind på den måde, at slidgigt er en sygdom, der er mange år undervejs.

Gener

Du kan også arve slidgigt forstået på den måde, at nogle har en fejl i arvemassen, der betyder, at proteinet kollagen i ledbrusken ikke er så stærk som normalt, og så bliver brusken hurtigere nedbrudt. Undersøgelser viser, at gener spiller en rolle på helt op til 50 procent for slidgigt i hofte og hænder, mens det kun kan forklare cirka 30 procent af forekomsten af slidgigt i knæet. Arveligheden spiller muligvis en større rolle for kvinder end for mænd.

Vægt

Eventuel overvægt er også en vigtig risikofaktor – og det gælder særligt slidgigt i knæene, da høj vægt belaster knæet.

Tungt ensidigt belastende arbejde

At eksempelvis balletdansere og landmænd ofte udvikler slidgigt bestemte steder skyldes, at de belaster visse led kraftigt og vedvarende.

Medfødte defekter eller gamle skader

Medfødte defekter i led og muskler øger risikoen for slidgigt, men selv en gammel sportsskade kan også udvikle sig til slidgigt. Så der er ekstra god grund til at være varsom, eksempelvis når man står på ski eller spiller fodbold.

Andre gigtsygdomme

Endelig spiller andre gigtsygdomme som eksempelvis hypermobilitet eller leddegigt ind på risikoen for at udvikle slidgigt, fordi sygdommen påvirker den måde, dit led virker og slides på.

Læs mere: Scanning kan give bedre slidgigtbehandling

Mindsk risikoen

Slidgigt bliver i dag betegnet som en folkesygdom, da eksperter anslår, at de godt 200.000 danskere, der har fået konstateret sygdommen, kun er toppen af isbjerget. Og intet tyder på, at sygdommen er på tilbagemarch – tværtimod.

"Vi forventer, at flere fremover vil få ledproblemer og smertesymptomer. Både fordi vi bliver ældre og ældre, men også fordi der bliver flere overvægtige. Derfor er det så vigtigt, at vi tager vores krop alvorligt og passer godt på den," siger Lene Witte og henviser til, at der er meget, man selv kan gøre for at forebygge problemer med led, ryg og muskler.

"Generne kan vi jo ikke ændre på, men hvis du sørger for at holde en passende vægt og dyrker motion, så mindsker du risikoen for at udvikle slidgigt eller for, at din slidgigt forværres," siger Lene Witte og supplerer:

"Hvis du er overvægtig og for eksempel taber fem kilo, så halverer du risikoen for at få slidgigt i knæene inden for de kommende ti år. Nye studier viser også, at en vægtreduktion på 10 procent gør, at du mindsker dine smerter og forbedrer din evne til at bevæge dig med 28 procent."

Motion giver udbytte hele livet

Regelmæssig motion på det rette niveau kan også holde slidgigten på afstand eller forhindre, at den bliver værre, og det gode budskab er, at det aldrig er for sent at komme i gang.

"Selv ældre mennesker har stort udbytte af regelmæssig træning, for det påvirker både muskler, knogler og led meget direkte i positiv retning," forklarer Lene Witte.

Det er dog vigtigt, at finde den motionsform, som passer til den enkeltes temperament og formåen.

"Du skal lytte til din krops signaler og tænke på, at lidt sved på panden, kortvarige jag og ømhed under og efter træning er normalt. Det må dog ikke gøre ondt i længere tid bagefter," understreger Lene Witte.

Læs mere: Livsstilsændringer kan give kronisk syge et lettere liv

Pas på pillerne og pengene

Mange tyer til medicinskabet, når de mærker de første symptomer på slidgigt, og det er en løsning, jeg meget gerne vil advare om påpasselighed med. Vi ved, at der er en masse – meget alvorlige – bivirkninger ved over længere tid at anvende visse typer af smertestillende midler. Mavesår og blodpropper er nogle af dem," forklarer Lene Witte og understreger, at det under alle omstændigheder er bedst at starte med de milde smertestillende midler som paracetamol, og så kun gå videre med de såkaldte NSAID-præparater efter aftale med sin læge, hvis de milde ikke har effekt.

I nogle tilfælde er operation et nødvendigt skridt på vejen, og sommetider kan det være nødvendigt at få indsat en kunstig hofte, et kunstigt knæ eller lignende. Men en operation kan på ingen måde betragtes som 'den nemme løsning' og kommer først i spil, når andre og mildere tiltag er forsøgt. "Når det kommer til slidgigt, er der desværre ingen mirakelkure, men man kan lære at leve godt med sin gigtsygdom, hvis man får hjælp til den nødvendige behandling og lærer at passe godt på sig selv," slutter Lene Witte."Der er også mange, der forsøger sig med dyre naturlægemidler og kosttilskud i håb om, at de kan jage smerterne på flugt, men der er desværre meget sparsom dokumentation for, at det virker. Det bedste værktøj mod smerterne er motion i den rette form og dosis, og det er noget, Gigtforeningen kan hjælpe folk i gang med," siger Lene Witte.

Gode råd til dig med slidgigt

1. Bliv stærk - Når dine muskler er stærke, støtter de op om de skadede led, og det betyder færre smerter.

2. Dyrk motion - Når du dyrker motion regelmæssigt, holder du slidgigten på afstand og sikrer dermed, at du kan bruge din krop aktivt så længe som muligt.

3. Hold den slanke linje - Hvis du vejer for meget, bør du tabe dig for at undgå eller forværre slidgigt. Jo mere du vejer, des mere skal dine ben bære, og det kan belaste dine led.

4. Kend din sygdom - Tal med din læge om sygdommen og brug den information, som Gigtforeningen stiller til rådighed om slidgigt.

5. Lev med smerter - Smerte er et centralt problem for mange slidgigtpatienter - for mange er det faktisk den største gene. Smerter er subjektive, hvilket vil sige, at de ikke kan måles direkte, fordi de opleves forskelligt fra menneske til menneske.

slidgigt

Hvad er slidgigt?

Slidgigt, eller artrose som det også hedder, er en kronisk sygdom, der rammer dine led. Det er den mest almindelige ud af cirka 200 gigtsygdomme. Når man har slidgigt, ødelægges brusken rundt om leddene gradvist, og leddet bliver stift og sværere at bevæge. Så kan ledfladerne ikke længere bevæge sig gnidningsløst mod hinanden med ledvæsken som smørelse, og det kan man i mange tilfælde både høre, føle og se. Leddet bliver irriteret og betændt, og derfor hæver det og bliver varmt. Det kan også lyde som om, der er grus i maskineriet. Brusken mister desuden en del af sin stødabsorberende funktion.

 

Hvor opstår slidgigt?

Slidgigt opstår hyppigst i tommelfinger, storetå, nakke, lænd, hofte og knæ. Der opstår sjældent slidgigt i skulder, albue, håndled, ankler, fodled, ribben og kæbeled.

 

Symptomer på slidgigt

  • Smerter
  • Ømhed
  • Stive led
  • Knasen og skurren i leddet
  • Hævede og ømme led hvis betændelse i leddet

Læs mere på www.gigtforeningen.dk/slidgigt eller ring til Gigtforeningens rådgivning på 39 77 80 80 – linjen er gratis og åben for alle.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke