Regler og forbud gør os usunde

Forfattere bag ny bog giver gældende sundhedsråd baghjul og gør op med “sundhedsdiktaturet”.

Slut med forbudt

Alt for mange går alt for højt op i, hvilke madvarer der er usunde og fedende. Restriktioner og forbud imod junkfood, kager og ris er nemlig ikke vejen til et sundere og slankere liv, skriver forfatterne til livsstils- og debatbogen ”Slut med Forbudt”, Morten Svane og Morten Elsøe.

Faktisk viser forskning, at regler og forbud ofte har den stik modsatte effekt; folk spiser mere af det forbudte. Dårlig samvittighed, skyld og skam plager mange mennesker, som ellers bestræber sig på at leve sundt, oplever Morten Elsøe. Han er kandidat i ernæring, har i de sidste fire år arbejdet som livsstilscoach, sundhedsdebattør, foredragsholder og gæsteunderviser på Aarhus Universitetet.

“De fleste, der stræber efter et sundere liv, kender til det at falde i. Man har f.eks. indgået en nul-sukker-kontrakt med sig selv, men allerede på tredjedagen kaster man sig så alligevel over en nybagt chokoladekage,” forklarer han og peger på, at ambitiøse mål om at træne meget og spise meget sundere samt de ukonstruktive selvbebrejdelser, der hører med, helt kan knække viljestyrken og selvtilliden.

Læs mere om, hvorfor de skrappe forbud er uhensigtsmæssige i oktober-udgaven af Sundhed+

Sundhed+ kan købes i kiosker og supermarkeder, eller du kan prøve et abonnement gennem dette særtilbud!



Få de seneste artikler direkte i din indbakke