Små piger lever i skjul med autisme

Hidtil har man troet, at autisme var en udviklingsforstyrrelse, der hyppigst ramte drenge. Men mange småpiger har også diagnosen, man har bare ikke opdaget dem

Små piger lever i skjul med autisme

Et lille, larmende barn er urolig og på tværs af fællesskabet i vuggestuen eller børnehaven, så det bliver der lagt mærke til. For barnet fylder mere, end der er plads til, og så bliver der grebet ind, så barnet kan tilpasses institutionens rammer.

Det er her, man typisk opdager et barn med autisme. Men hvor man hidtil har antaget, at autisme mest af alt var en drengediagnose, så tyder de nyeste erfaringer på, at mange piger også lider af det. De er bare ikke blevet opdaget. Pigerne får i stedet en vanskelig barndom, hvor de alene forsøger at håndtere deres problemer og lidelser, ingen tilsyneladende ser.

"En dreng, der ikke føler sig forstået i sine behov, reagerer typisk udadvendt, mens piger gør det indad. Det betyder, at den stille pige, der holder sig lidt for sig selv og ikke laver noget væsen af sig, måske lider af autisme. Men hun bliver overset, fordi hun ikke skaber problemer," forklarer Tony Attwood, der er psykolog og en af verdens førende forskere indenfor autisme og Aspergers Syndrom. 

hvad er autisme?

Autisme er en medfødt biologisk betinget udviklingsforstyrrelse. Autisme er et bredt spektrum, hvor man kan være mere eller mindre påvirket af tilstanden. Der er ingen fysiske kendetegn, men personen bliver for det meste opfattet som anderledes, fordi de har svært ved at begå sig socialt og har svært ved at sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser. Autister med Aspergers Syndrom er ofte meget optaget af særlige interesser indenfor logik og systematik.

 

Autisme og især Aspergers er nye diagnoser, og mange voksne har diagnosen uden at vide det.

 

Kender man en voksen, man mistænker for at have autistiske træk, så skal man kun konfrontere personen, hvis de kommer i en krise. For så kan det være svært for en autist at komme ud af den.

Kan udvikle spiseforstyrrelser

Tony Attwood arbejder i Australien, men rejser rundt i hele verden for at holde foredrag om emnet, og vi mødte ham, da han for nylig var i København, for blandt andet at gøre opmærksom på de oversete piger:

"De små piger med autisme lider ofte i det skjulte. Ingen opdager det, fordi de ikke er til besvær. Det er de piger, man kender som 'stillepiger'. De vender deres frustration og smerte indad. De bliver ikke forstået, og så vokser deres lidelser, indtil de i puberteten får spiseforstyrrelser, skærer i sig selv eller får en anden psykisk lidelse. Hvis man undersøger dem for autisme, så vil de ofte have det," siger Tony Attwood.

Han mener, at hvor der hidtil har været fire gange så mange drenge som piger med Aspergers Syndrom, der er en variant indenfor autisme, så tyder det nu på, at pigerne haler ind på drengene, og at der højst er dobbelt så mange drenge som piger med diagnosen.

"Udfordringen er at opdage pigerne tidligere. Men det er svært, fordi piger er dygtigere til at kopiere de sociale mønstre end drenge. En pige med autisme vil forsøge at opføre sig som et normalt barn, men sker der noget uventet, kan hun ikke regne ud, hvad hun skal gøre," forklarer han.

Læs mere: Computerspil giver handicappede børn nyt liv

Mor ved besked

Tidligere diagnosticerede man først børn for autisme ved fire-fem års alderen. Men nu kan man allerede gøre det ved 18 måneder.

"Når en mor instinktivt ved, at der er noget anderledes ved babyen, så skal hun gå til lægen med det. For det betyder uendelig meget for barnets udvikling, at man får stillet en tidlig diagnose," siger Tony Attwood.

"En baby vil fra naturens hånd søge ansigter, læse dem og forsøge at kopiere udtryk og grimasser. Men en baby med autisme vil ikke respondere på samme intense måde som andre babyer. Det er for eksempel svært at trøste en baby med autisme, og det vil en mor mærke. Tidligere handlede man ikke på moderens følelse og fornemmelse. Man ventede, til man kunne teste det lidt større barn. Men nu handler man heldigvis tidligere," forklarer han.

Ansigtsudtrykket er ikke det eneste, der vil afsløre barnet. Børn med autisme er grundlæggende forskellige fra andre børn. En autist vil også ofte være overfølsom for forskellige lyde, for eksempel fra en støvsuger. De vil ofte sige anderledes lyde og have et sprog, der adskiller sig fra andre. Deres følelser fylder også meget, da de har svært ved at håndtere dem. De bliver både meget vrede og meget kede af det. Et knus kan de opfatte som et kvælertag, og de bliver bange, når man vil trøste dem.

Læs mere: Børn med sprogvanskeligheder lades i stikken

Vi har brug for autister

Gevinsten ved at diagnosticere tidligere er dels, at børnene føler sig forstået, og derved slipper for en masse smerte og sorg over ikke at kunne finde sig til rette i en social sammenhæng og leve op til de forventning, der bliver stillet til dem. Men når de møder forståelse fra omverden, får de også en chance for at lære. Derfor er der for eksempel ikke længere så mange autister, der ikke kan tale, for de bliver opdaget tidligere og får den rigtige hjælp.

Tony Attwood mener, at man snart vil kunne genteste fostre for autisme. Men han understreger også, at samfundet slet ikke kan undvære autisterne:

"Uden dem ville mange store opfindelser slet ikke finde sted. De kan blive specialister indenfor især det tekniske område, hvor det ikke er mennesker men logik, man skal forholde sig til. Man kan måske sige, at autisme er vores næste trin i evolutionen," siger han med et smil.

Fødes flere med autisme

For tyve år siden regnede man med, at 1 ud af 2500 var autist. I dag er tallet 1 til 150. Antallet af autister vokser, og forklaringen skyldes til dels, at man er blevet dygtigere til at diagnosticere. Men der er også meget, der tyder på, at der vil blive født flere af følgende årsager:

  • Ældre forældre. Risikoen for at føde en autist er seks gang så høj, når forældrene er over 35 år sammenlignet med forældre i tyverne.
  • Undersøgelser af somaliske indvandrere i USA viser, at indvandrere oftere får autister end indfødte. En af forklaringerne er højst sandsynlig, at kvindens immunforsvar ikke er parat til det nye klima og bakteriekultur, hvilket påvirker fostret.
  • Vores globale rejseaktivitet. Vi udsættes for virus og bakterier fra hele verden, som vores krop ikke er programmeret til at møde. En teori handler om, at det påvirker vores immunforsvar og i sidste ende også vores børn.

"Aspergers Syndrom", af Tony Attwood, Dansk Psykologisk Forlag, 504 s. 468 kr.

Læs mere på www.autisme.dk og www.apergerforeningen.dk

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke