Smertepatienten: Jeg har lært at tælle skeer

Pia Lorentzen er 46 år og tidligere social og sundhedshjælper og nu kronisk smertepatient. Hun døjer med gigtsygdommen hyper mobilitets syndrom, samt arvæv i nakken, som trykker på nervebanerne og giver hende konstant hovedpine

Pia Lorentzen har lært at leve med sin smerte

Hvornår holder smerterne op?

For seks år siden fik hun tilkendt førtidspension som 100 procent uarbejdsdygtig, med fulgte beskrivelsen ’intet vil kunne ændre hendes situation’.
’Hvornår bliver jeg rask, og hvad kan jeg tage, så det holder op med at gøre ondt’! Det var mit omdrejningspunkt i lang tid, fortæller Pia.
”Jeg var på genoptræning og rehabilitering Sano-center, og tænkte kun på, hvordan vi kunne finde en løsning, så jeg kunne blive rask, smertefri og begynde at arbejde igen. Men jeg blev erklæret 100 procent uarbejdsdygtigt, og så gik jeg ellers ned med depression i et halvt år.”

Læs også: Kroniske smerter - når smerterne bliver ved

Accepter smerterne - det gør en forskel

Efter i mange år at have håbet på bedring, været hos speciallæger og forsøgt forskellige medicintyper og i det hele taget følt sig som smerteoffer, har Pia i dag accepteret sine smerter. ’Og det gør en forskel’, siger hun med eftertryk.

Det var under et seks uger langt kursus sammen med andre smertepatienter, at 25 øren for alvor faldt for Pia.
”Jeg opdagede to ting, siger hun: At jeg ikke var den eneste og at det ikke bare var spekulationer i min egen knold”. Endnu et skridt på vejen mod accept af sin situation, var da den førende forsker inden for området sagde: ’Vi kan heller ikke sige, hvorfor denne særlige gigtform rammer netop dig’.
”Så tænkte jeg: Ved du hvad, hvis virkelig der ikke er nogen kur for hverken smerter eller sygdommen, så orker jeg altså ikke flere udredninger. Jeg er godkendt til pension. Og om jeg så måske også har fibromyalgi, jeg gider ikke flere undersøgelser. På et tidspunkt bliver man træt af at høre diagnoser.

Læs også: Smerter er et mysterium

Ligeglad med hvad andre tænker

Samen med accepten af sin sygdom og smerte, har Pia lært at være ligeglad med, hvad andre tror og ikke tror om hendes tilstand. ”Når jeg før gik uden skinner (støtteskinner til knæ-, hofte-, ankel- og fingre-led, red. ), kunne jeg være nervøs for, hvad folk nu skulle tro. Det værste folk kunne sige til mig var ’du ser ellers godt ud’… for tænk hvis de troede, jeg snød.

Læs også: Mindfulness mindsker smerter og træthed

Har lært at dosere sine energi

I dag har Pia lært sig ikke at have dårlig samvittighed over, ikke at se syg ud. Men bruger i stedet sin energi på at finde balancen mellem at være aktiv og ikke over-bruge sig selv.

”Jeg er blevet rigtig god til at mærke efter, hvad jeg har i tasken i dag. Der er et system, som hedder ske-teorien. Hvis vi nu siger, at du og jeg har 50 skeer energi til en dag, så bruger du måske en ske på at stå op, spise morgenmad og gøre dig stand. Der har jeg allerede brugt 5 skeer. Så det handler om at bruge sine skeer med omtanke og så ellers nyde, når der ikke er mere tilbage i tasken og sætte sig ned og nyde det. Jeg har lært lektien, man kan godt låne af de næste dages ration - og det bliver med renters rente. Men man kan ikke spare op”, fortæller Pia med et stort smil og fuglene pipper i baggrunden.

Tal med andre i samme båd

Pias bedste råd til andre med kroniske smerter:
”Tal med andre i samme situation som dig selv – for eksempel gennem patientforeningen FAKS. Erkend og accepter din situation - og lær at mærke efter, hvad du kan holde til.”

Besøg FAKS - Foreningen af kroniske smertepatienter her

 Smertecoach.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke