Smerter er et mysterium

Smerter er et mysterim, men lægevidenskaben er enig om at længervarende smerte øger nervernes følsomhed. Smerter kan ikke måles og vejes og der findes ikke indbildt smerte.

Smerte opstår i hjernen så føler du smerte, så har du smerte

Man kan ikke tænke sig til smerter

Fysioterapeut Simon Kirkegaard arbejder, ligesom smertecentrene, ud fra en biopsykosocial forståelse af smerte. Han underviser kroniske smertepatienter i at tackle kroppens faresignaler både mentalt og gennem fysisk træning.

Læs også: Kroniske smerter - når smerterne bliver ved

”Smerter er et mysterium, der ikke kan måles og vejes, smerten opstår instinktivt og ubevidst i vores bevidsthed,” siger han og understreger samtidig, at man ikke kan tænke sig til smerte.

Derfor køber han heller ikke begrebet indbildte smerte. ’Oplever du smerte – har du smerte’. Han medgiver, at man selvfølgelig kan lyve om smerte, for eksempel for at snyde sig fra skole som i børnesangen ’Op lille Ole’. Men de klienter, Simon Kirkegaard møder, har ingen som helst fordel ved at lyve om deres smerter.

”Det ville være spild af tid og penge ud af lommen,” siger han.

Smerter øger følsomheden

Lægevidenskaben er enig om, at længerevarende smerter øger følsomheden af nervesystemet. Men hvor meget der skyldes biologiske årsager, og hvor meget der skyldes psykosociale årsager, er endnu ikke sat på formel.
”Vi har en fasttømret opfattelse af, at skade er lig smerte og smerte derfor er lig med skade. For eksempel har alle mennesker over 60 år slidgigt i knæene, men derfor er det ikke alle mennesker over 60 år, der oplever smerte ved den slidgigt.”

Hverken lægevidenskaben eller Simon Kirkegaard kan sige, hvorfor nogle mennesker lever med udpræget slidgigt uden at være generet, mens andre med tilsvarende eller mindre slid på brusken knap kan slæbe sig ud af sengen.

Din krop er et hus – dine nerver husets alarmsystem

Simon forklarer nervesystemet med billedet af en bekymret mor, der vil beskytte sit barn. Eller med alarmsystemet i et hus:
”Forestil dig, at din krop er et hus. Du er glad for dit hus og vil gerne beskytte det. Derfor installerer du et alarmsystem.

Alarmsystemet skal lige som nervesystemet vurdere trusselsniveauet. En dag kommer der en indbrudstyv, der sparker hoveddøren ind for at stjæle dine ting. Heldigvis går dit alarmsystem i gang. På samme tid starter din krop øjeblikkeligt en helende proces. Du er nu blevet en erfaring rigere og ved, hvor indbrudstyven kunne finde på at komme igen for at stjæle dine ting. Du har lært at være ekstra opmærksom på dette område. Så også efter helingen er overstået, har du en tilbøjelighed til at være ekstra opmærksom på dette område.

I huset var det hoveddøren, der blev sparket ind. På din krop måske din skulder, ryg, knæ eller noget helt fjerde, der kom til skade.

Læs også: Smertepatienten - Jeg har lært at tælle skeer

Følsomt alarmsystem

Når du har fået en skade eller længe oplevet smerte, øges følsomheden i nerverne. Det betyder, at der skal mindre stimulus til, for at nerverne sender faresignaler til hjernen. Det vil altså sige, at alarmsystemet i huset aktiveres, næste gang postbuddet banker på hoveddøren. Der er ingen skade sket og ingen fare truer, men du kan opleve den helt samme smerte, som hvis der var, fordi dit nervesystem er blevet mere følsomt,” siger Simon Kirkegaard og tilføjer:

”Vi ved i dag, at smerter ikke kommer fra kroppen, men bliver produceret af hjernen 100 procent af tiden. Et praktisk eksempel er fantomsmerter, hvor man kan have ondt i en kropsdel - som er amputeret! Denne nye forståelse af smerter giver os mulighed for at behandle længerevarende smerte.” fortæller Simon Kirkegaard.

Afspænding gør godt

Når en del af kroppen gør ondt, vil musklerne ubevist spænde op i et forsøg på at beskytte det smertende område. Muskelspændinger er anstrengende og vil efter en tid blive smertefulde i sig selv og dermed bidrage til yderligere smerter og træthed. Afspænding påvirker din smerteoplevelse positivt ved at mindske muskelspændinger og bidrage til bedre søvn. 

Læs også: Stræk dig sund

Måling af smerter

Når fagpersoner forsøger at måle smerteoplevelser, måler man sædvanligvis ud fra tre faktorer.

  • Smertens intensitet: Hvor ondt, man synes, det gør. Man beder personen om at rangere styrken af smerten på en skala fra 0 til 10. Systemet er ikke neutralt, eftersom det bygger på selv-rapportering og fordi vidt forskellige typer og grader af smerte kan udløse samme værdi. Hvis man vil ’oversætte’ personens oplevelse til noget objektivt og målbart, må man bruge metoden ’cross-modality matching’, her udsætter man personen for elektrisk stød og justerer strømstyrken, indtil forsøgspersonen siger, at ’dette niveau svarer til det, jeg oplevede.’ 
  • Smertens kvalitet: Hvordan smerten føles. Kvaliteten af smerte er lige så svær at måle objektivt som smerte-intensiteten. På baggrund af et særligt spørgeskema, udviklet af smerteforskere i 1970erne, bliver patienten bedt om at beskrive smertens kvalitet ved hjælp af tillægsords som: Pulserende, jagende, synderrivende, varm, knusende, stikkende osv. Metoden kaldes McGill Pain Questionaire. 
  • Sidst men ikke mindst spiller konteksten, det vil sige i hvilken situation vi bliver udsat for smerte meget ind på oplevelsen. For eksempel er det velkendt, at det at føde i trygge omgivelser nedsætter smerteoplevelsen under fødslen. 
  • Derudover skelner man mellem forskellige smertetyper, nemlig neurogene og nociceptive smerter. Kort fortalt udgår neurogene smerter fra selve nerven og er ofte en følgetilstand fra tidligere vævs-skade, som eksempelvis nerveskader efter operation, arsmerter efter helvedesild eller fantomsmerter efter amputationer. Denne type smerter kan være svær at afhjælpe med smertemedicin. Nociceptive smerter derimod udgår fra indre organer og muskler, sener, knogler og væv. Her kan man sædvanligvis opnå lindring med almindelig smertestillende medicin. 
  • Kroniske smerter kan skyldes fysisk sygdom eller skade og/eller forstyrrelser i nervesystemet. Ofte vil der være tale om sammenblanding. 

Her kan du få hjælp

Foreningen af kroniske smertepatienter – og pårørende

Smertelinjen - Rådgivningstelefon til smerteramte og pårørende

Smerte Danmark

Smertevidenskab.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke