Sorgen dør aldrig helt

Præsten Leif Ellerbek har mange års erfaring med at møde og hjælpe sørgende på tomandshånd, og når han har sorggrupper i Solrød Strandkirke. Han lytter til de sørgende og tager dem gerne med på en kajaktur.

Sorgen dør aldrig helt

”Min tilgang til sorg er som mennesket Leif. Man skal være i øjenhøjde med den sørgende uden at have for mange kloge ord - være magtesløs til stede”, siger Leif Ellerbek, der er præst ved Solrød Strandkirke.

Han gør opmærksom på, at det moderne menneske helst vil kunne løse og finde svar på alt i tilværelsen.  

”Det gør sorg til en vanskelig størrelse, og jeg kan ikke vække de døde til live. Jeg kan derimod turde være til stede uden at tale for meget. Uden at sige ”hvad kan jeg gøre?”, uden at tilbyde piller, terapi eller gode råd”, siger han og fortæller, at mange personer kommer med råd og forslag i stedet for blot at give tid og plads til de sørgende.

”Vi vil så gerne reparere og handle os ud af sorg, også andres. Så gerne, at det kan komme til at blokere for, at den sørgende bliver ”dus med sin sorg”, og at magtesløsheden er et livsvilkår, som de må slutte fred med”.

EN GOD LYTTERPræsten fra en af Københavns sydlige forstæder har mange års erfaring med at møde og hjælpe sørgende både på tomandshånd, og når han har sorggrupper.

”Når vi afbryder eller på andre måder distraherer sørgende, der har brug for at sætte ord på noget svært, så forhindrer vi dem i at komme i kontakt med de svære følelser og få lettet hjertet”.

”Det er en kunst at fornemme, hvor dybt og hvornår man må gå ind i sorgen med et andet menneske. Nogle gange skal der ikke spørges ind til noget… før, at den sørgende selv åbner for sine tanker”, siger han.

Leif Ellerbek lægger ikke skjul på, at sorg er en individuel proces, og at det er meget vigtigt at være til stede og fange den andens signaler. Det er det accepterende nærvær, som præsten taler om. Det giver den sorgramte mulighed for at mærke og lukke op for sine svære følelser i sit eget tempo. En god lytter, der ikke forsøger at ”fikse sorgen” og kontrollere samtalen, er helbredende.

HÅRDT ARBEJDESamtaler om sorg kan være tidskrævende. Det er hårdt arbejde og er ofte udmattende for alle parter, men den sørgende skal efter Leif Ellerbeks overbevisning have lov til og mulighed for i passende doser at mærke og udtrykke sorgens følelser - i stedet for altid at flygte fra dem ved at dulme med piller, tv, arbejde, mad og indkøb. Nogle personer kan bedst bearbejde deres sorg ved at skrive tankerne på papir.

”Det er ofte lettere at få hul på de svære følelser, når man bliver styrket af det stille nærvær med et medfølende medmenneske, der anser og forstår, at selv stærke følelsesmæssige udbrud er naturlige i sorgprocessen - og at gråd eller hulken kan forløse ligesom vrede og fortvivlelse uden, at der er nogen, der straks afbryder med gode råd. Det er vigtigt at fastholde sine følelser - følelser må mærkes for at kunne rummes”, siger han.

En trøstende arm eller et medfølende blik kan erstatte mange ord.

”Sorg er en zappen - man går ind og ud af den. Jeg er til stede, når den sørgende går ind i sorgen. De store begivenheder f.eks. julen kan vække ting, så man kigger tilbage og igen rammes af sorgen over at have mistet”, påpeger præsten.

FÆLLESSKAB OG TILLIDAt vide, at man ikke er den eneste med svære følelser, som til tider er ”langt ude i tovene”, kan også lindre.  ”Det er rart, når ens følelser normaliseres, fordi man møder genkendelse hos andre, der har forståelse for, at man f.eks. sagtens i en periode kan være vred på den, der er mistet. Og, at det også er acceptabelt”, fortæller Leif Ellerbek og tilføjer: ”Der opstår ofte en stor indbyrdes forståelse og venskab mellem mennesker, der deler livserfaringer i sorggrupper. Derfor har mange gavn af at komme med i en gruppe”.

Præsten nøjes ikke med at lytte. Han roer også i kajak med sørgende, hvor de kan dele den fysiske aktivitet.

”Vi vil gerne give de sørgende en række sejre under trygge forhold, da sorgen over tabet af f.eks. en ægtefælle kan vælte omkuld”.

”Døden kan stjæle menneskers selvtillid. Tilliden til dig selv, til livet og til, at du kan blive lykkelig igen. Man kan miste troen på, at det nok skal blive godt. Sorgen berøver os både noget af vores selvtillid og tillid. Så en sorgproces handler derfor også både om at genopbygge os selv og tilliden til livet, hvor der ikke nødvendigvis venter ubehagelige overraskelser i morgen”.

SORG OG STRESSSom kajakinstruktør begynder Leif Ellerbek med at lære de sorgramte at vælte ud af kajakken, for man dør, hvis man ikke kan komme ud af en kajak, der vælter rundt.

”Du skal lære at sejle og styre og blive kaptajn på eget skib. Det er en sejr, når du kan få den der hen, hvor du vil. Du kan vinde over nogle bølger! Du kan måske stadig ikke sove om natten og få weekenden til at hænge sammen endnu, men…”.

”Man skal passe på med at presse folk i sorg. Døden har presset dem nok i forvejen. Ryger de ned i vandet tyve gange, så har man sat overliggeren for højt. Derfor starter vi med en rundspørge: Hvad er dit niveau i dag - fysisk og psykisk - på en skala fra et til fem? Så alle får en fornemmelse for hinanden og af, hvordan den enkelte har det”, forklarer han.

DÅRLIGE DAGE RESPEKTERESDet respekteres, når nogle har en dårlig dag. Man kan melde sig til roture på to eller 15 km. Og der er spisning og kaffe med, når gruppen mødes. Det sociale og nærværet betyder meget.

”Det handler om tryghed og om at komme ud af ensomheden, hvis man f.eks. har mistet sin ægtefælle, så man ikke begynder at tænke, at ”det er ligegyldigt, om jeg overlever”. Vi skal opleve, at vi passer på hinanden og betyder noget for hinanden. Bliver lagt mærke til. Når livsgnisten er taget fra folk, må den gives tilbage”, understreger Leif Ellerbek.

Det er vigtigt at få rørt sig, selvom man har det dårligt. Er man ikke til kajak, er f.eks. traveture en god kombination med sorg.

”Som en psykiater engang sagde til mig: ”Man kan ikke lave noget psykofarmaka, der er stærkere end, når kroppen bevæger sig”. Sorg er stress, og derfor er en god gåtur for det meste bedre end at løbe. Så man ikke fodrer sin stress med flere endorfiner. Det er stress nok. Det er udmattende nok, at være i sorg”.

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke