Sov dig til et bedre liv

En ordentlig nattesøvn er lige så vigtig for helbredet som sund kost og motion. Når man sover nok, reparerer kroppen sig selv, og man styrker den mentale balance. Men mindst hver tiende dansker sover for lidt eller har søvnproblemer, og det giver både fysiske og psykiske skader

Sov dig til et bedre liv

Når løsningen ligger lige for, er det næsten altid umuligt at få øje på den. Sådan er det med det meste her i livet, og helbredet er ingen undtagelse. Så mens man anstrenger sig for at optimere helbredet med rigtig kost og motion, glemmer mange, at søvnen er helt grundlæggende for det gode liv.

"Der er en tæt sammenhæng mellem søvn, livskvalitet og helbred. Søvn er lige så vigtig som kost og motion. Under en god nats søvn får kroppen produceret en masse vigtige hormoner, der er med til at genopbygge cellerne og immunforsvaret, så sover man ikke nok, udvikler man sig ikke rigtigt. Hjernen behandler og videreudvikler også de stimuli, man har fået om dagen. Og man bliver både klogere og får et større intellektuelt overskud af at sove," siger lægen og søvneksperten Søren Berg, der er associeret professor på Lunds Universitetssygehus i Sverige, hvor han hjælper folk med søvnproblemer.

Og dem er der mange af. Søvnforskere skønner, at mindst hver tiende dansker sover for lidt eller har søvnproblemer. Men det er ikke kun et dansk fænomen. Generelt sover mennesker i dag én til to timer mindre i døgnet, end mennesket nogensinde før har gjort.

Menneskets søvn har fulgt lyset og årstiden, men siden det elektriske lys blev opfundet, og i takt med at samfundet er blevet et 24-timers samfund, har vi gradvis suspenderet den biologiske rytme. Det har en helbredsmæssig pris.

Læs mere: Du er slave af din døgnsrytme

Syg af søvnunderskud

"Hvis man i lange perioder sover for lidt eller for dårligt, så stresser man kroppen. Risikoen for at få for højt blodtryk, eller at man udvikler diabetes 2, stiger, fordi stofskiftet ikke fungerer optimalt. Man risikerer endvidere at få forstoppelse og vægtproblemer," siger Søren Berg, der har stiftet søvnklinikken ScanSleep.

Forsøg viser også, at man nemmere bliver syg af infektionssygdomme, når man sover for lidt.

"Efter en operation reparerer kroppen også hurtigere sig selv, hvis man får den dybe søvn," forklarer søvneksperten.

Men det er ikke kun fysisk, man tager skade af søvnunderskud. Det påvirker også psyken, fortæller Gordon Wildschiødtz, der er psykiater, søvnforsker og ledende overlæge ved psykiatrien i Storstrøms Amt.

"Mange mennesker får depressive symptomer som tristhed, bliver mere irriterede og føler sig slået ud når, de er trætte. Der er forskellige teorier, men man ved ikke præcist, hvorfor søvnunderskud påvirker psyken. Man skal altid tage søvnproblemer alvorligt og udrede det som en sygdom i sig selv. Det er et meget komplekst område, for det kan være en søvnforstyrrelse, men det kan også være et symptom på en anden sygdom. Det er et faktum, at tre ud af fire mennesker, der lider af en psykisk sygdom, også får søvnproblemer," siger Gordon Wildschiødtz.

Læs mere: Skifteholdsarbejde spolerer søvnen

Kroppen regulerer sig selv

I løbet af en god nats søvn har man først meget af den dybe søvn. Jo længere hen ad morgenen, man kommer, des mindre bliver den dybe søvn, og jo mere fylder drømmesøvnen. I korte perioder kan man godt sove mindre uden, at det får helbredsmæssige konsekvenser. Men den dybe søvn er helt grundlæggende:

"Man kan ikke undvære dyb søvn flere nætter i træk uden, at man begynder at gå til grunde som menneske. Men bare man sover lidt, så får man den livsbevarende søvn," forklarer Søren Berg.

Senere på natten er det drømmesøvnen, der fylder mest. Man kalder den også den paradoksale søvn, fordi man er helt slap i musklerne, mens hjernen er i fuld aktivitet. Måler man kun på hjerneaktiviteten, kan man ikke se, man sover. Modsætninger er den dybe søvn, hvor hjerneaktiviteten er meget langsom.

"Drømmesøvnen er meget vigtig, fordi den påvirker os mentalt. Men kroppen kan til en vis grad regulere sig selv. Efter et par nætter uden drømmesøvn, vil man automatisk få en nat med en masse drømme, så der kommer balance igen. Men når man over længere tid ikke får sovet nok, så kan kroppen ikke altid løse problemet, fordi det indre biologiske ur kommer i ubalance," forklarer søvnforskeren.

Det biologiske ur er et center i hjernen, der regulerer søvnen lidt ligesom en menstruationscyklus. Det sørger for, at man vågner og sover, når man har brug for det, og det hænger tæt sammen med de hormonelle processer i hjernen. De fleste, der har prøvet at flyve til Europa fra USA, kender det som jetlag.

Læs mere: God søvn forlænger livet hos kvinder med brystkræft

Søvnens mysterium

Søvn er et relativt nyt forskningsområde. Helt frem til 1900 vidste man intet om søvnen. Først i 1910 begyndte man at forske i søvn samtidig med, at hjerneforskningen tog fart. Det var et stort gennembrud i søvnforskningen, da man fandt ud af, at man kunne måle på hjerneaktiviteten, at folk sov. Man behøvede altså ikke længere at vække dem for at se, om de sov. Men det er indenfor de sidste tyve år, søvnforskningen virkelig har taget fart, så man i dag har en større forståelse for, hvor indgribende søvnen er i vores liv. Og især kvinder døjer med søvnproblemer:

"Kvinders søvnproblemer skyldes både det psykiske og det hormonelle. Især kvinder i overgangsalderen lider af søvnproblemer. Det er en nærliggende tanke, at nybagte mødre fra naturens side sover let, for at kunne høre babyen. Og endelig er det jo også kvinden, der bliver vækket af en mand, der snorker," siger Gordon Wildschiødtz.

SEKS TRICKS TIL DEN GODE SØVN

  1. Ro og regelmæssighed er en dyd både for babyer og voksne. Gå i seng nogenlunde samme tid hver dag.
  2. Man skal forberede sig på en god nats søvn. De fysiske rammer skal være i orden, så man skal have en god seng, gode puder og en god dyne. Temperaturen i soveværelset må også være sval, der skal være mørkt og stille, og der må ikke være noget fjernsyn i soveværelset.
  3. De psykiske rammer skal også være på plads, før man kan starte på en god nats søvn. Det betyder, at man ikke skal gå i seng med sine bekymringer og spekulationer. Er der noget man ligger og grubler over, så stå ud af sengen og gå ind i stuen og tænk over det. Først når man er færdig, kan man gå i seng igen.
  4. Hvis man ligger i sengen og ikke kan falde i søvn, så er det et godt trick at ligge og prøve at holde sig vågen, det gør nemlig ofte det modsatte, at man falder i søvn. Hvis man vågner flere gange, er det heller ikke noget problem, bare man falder i søvn igen.
  5. Vågner man midt om natten og ikke kan falde i søvn igen, så lad være med at stresse over det. Hvis man kigger på uret hele tiden og tæller timer, til man skal op, så kan man udvikle søvnangst. Derfor skal man stå op og gå ind i et andet rum, og sidde med dæmpet lys og læse en kedelig bog, til man føler sig træt igen.
  6. Du skal dog være klar over, at kronisk træthed kan være et symptom på en psykisk sygdom, og derfor skal man tale med en læge, og ikke på egen hånd gå i gang med søvntræning.

 

Så meget skal du sove:

Søvnbehovet varierer fra person til person og gennem livet. Teenageren skal sove mellem otte og ni timer, en voksen mellem syv og otte og ældre mennesker kan ofte klare sig med seks timer - dog ofte med en lille middagslur oveni.

 

Powernapping, eller en lille eftermiddagslur, skal helst kun vare tyve minutter og tages inden kl. 16. Men den svarer til halvanden times god nattesøvn.

Kilder: Søren Berg og Gordon Wildschiødtz

Læs mere: Sms´er og Facebook forstyrrer din nattesøvn

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke