Spis dig i højt humør

Du bliver, hvad du spiser, siger man - og der er noget om snakken. Faktisk kan du spise dig glad! Her kommer vores forslag til humørstimulerende mad. Listen er god at have i baghovedet, når du køber ind og laver mad. Ikke mindst nu, hvor lyset svinder og årets mørke måneder står og tripper.

Spis dig i højt humør

Her kommer vores forslag til humørstimulerende mad. Listen er god at have i baghovedet, når du køber ind og laver mad. Ikke mindst nu, hvor lyset svinder og årets mørke måneder står og tripper. 

Læs også: D-vitamin godt mod depression

Mad der gør dig glad:

Mandler og nødder

- Fordi de indeholder fedtstoffer, som får hjernens nerveceller til at fungere godt. Nervecellerne er budbringere af signalstoffer, der blandt andet giver os humørforbedringer og glæde.

Kylling og andet fjerkræ

- fordi kødet indeholder proteiner og aminosyrer, som er nødvendige for, at kroppen kan danne humørgivende signalstoffer.

Broccoli, spinat og andre grønne grønsager

- fordi de indeholder gode kulhydrater og B-vitaminer, som er nødvendige for de enzymer, som omdanner kostens indholdsstoffer til energi og godt humør.

Græskarkerner og andre frø

- fordi de indeholder forstadierne til signalstoffer, der er vigtig for hjernens funktion. Nervecellerne bruger signalstofferne til at påvirke vores humør positivt.

Syrnede mælkeprodukter som yoghurt og ymer

- fordi de forbedrer fordøjelsen ved at øge tarmens bakterier. Det giver signal om velværefølelse til hjernen.

Læs også: Sæt krydderi på helbredet


Kilde: Ernæringsterapeut Marianne Fjordgård. Hun er forfatter til bogen ’Spis dig glad. Depression og vinterdepression’.

Se mere på www.sund-kost.dk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke