Spis rigtigt og forebyg kræft

Har kosten så stor betydning, at du kan forebygge kræft ved at spise sundt og varieret? Det giver forskerne bag en stor undersøgelse om danskernes kostvaner og livsstil svar på i en ny og anderledes kogebog

Spis rigtigt og forebyg kræft

Hver tredje dansker får kræft. Hvert år får flere end 34.000 danskere kræft, og 235.000 danskere lever med en kræftdiagnose.

AnjaOlsen.jpgOg meget tyder på, at det, vi putter i munden, har en stor betydning for, om vi udvikler sygdommen.

Gennem 20 år har mere end 57.000 danskere fået kortlagt deres spisevaner og sundhedstilstand i undersøgelsen 'Kost, kræft og helbred'.

Forskerne fra Kræftens Bekæmpelse er nu så langt med resultaterne af undersøgelsen, at de kan drage nogle konklusioner, og dem deler forskningschef og overlæge Anne Tjønneland samt seniorforsker Anja Olsen ud af i kogebogen 'Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft'.

Første del af bogen giver os fakta om kost og sundhed, og anden del af bogen er spækket med gode opskrifter, som er blevet til i samarbejde med kok og køkkenchef Jens Jepson fra Kræftens Bekæmpelse.

Magasinet Sundhed mødte Anja Olsen til en snak omkring bogen, og om hvorvidt det virkelig kan passe, at vi kan forebygge kræft med den rigtige kost.

Den rigtige kost har stor betydning

"Vi kan klart se at nogle former for kræft, som brystkræft og tarmkræft og til dels også prostatakræft er relateret til vores kost og livsstil. Der er ingen tvivl om, at her vil den rigtige kost have en stor betydning for, om vi udvikler disse kræfttyper," fortæller Anja Olsen.

Det-gode-helbred.jpgBogen baserer ikke kun sin viden ud fra den danske undersøgelse, men bygger også på forskningsresultater fra andre steder i verden.

Hvorfor har I skrevet kogebogen?

"Vi får ofte henvendelser fra folk om kost og helbred, og da vi nu sidder med en guldgrube af fakta om sammenhænge mellem kost og kræft fra vores forskning, vil vi gerne dele denne viden med befolkningen. Vi vil forsøge på at give folk en chance for at agere rundt i alle de myter og modstridende råd, der findes om kost og kræft," siger Anja Olsen.

Bogen henvender sig både til folk, som vil leve sundt og undgå kræft, men også til folk som har haft kræft og gerne vil ændre kostvaner.

Spis varieret

Et af de største problemer med vores sundhed er, at vi spiser mere, end vi har behov for, hvilket ofte medfører overvægt.

"Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem overvægt og en lang række former for kræft. Blandt andet brystkræft og tarmkræft. De to kræftformer opstår hyppigere i den vestlige del af verden, hvor overvægt er et stort problem.

"I dag får en ud af ni kvinder konstateret brystkræft. Her har overvægt en stor betydning, fordi den overvægtige krop har et øget niveau af visse hormoner og vækstfaktorer, som kan forårsage både, at kræft opstår, og at en eksisterende kræfttumor vokser", pointerer Anja Olsen og tilføjer, at vi også kan konstatere, at rødt kød og alkohol spiller ind, når vi taler om tarmkræft og brystkræft.

Hvilken type kost anbefaler I?

"Vores råd i bogen er helt i tråd med sundhedsmyndighedernes anbefalinger om en sund kost. At spise med 'måde' er det vigtigste råd; der er absolut nogle fødevarer, der bør fylde mere end andre i vores daglige kost, men der er ikke noget, der er helt forbudt.

"F.eks. ved vi, at et stort indtag af kød fra svin, okse og lam – det såkaldte røde kød – giver en forøget risiko for kræft i tarmen. Alligevel frarådes det ikke direkte, anbefalingen er blot ikke at spise mere end 500 g om ugen. Til gengæld kan man med fordel spise masser af fuldkornsprodukter og selvfølgeligt grøntsager og frugt.

"Nøgleordet i en sund kost er variation. Så når du f.eks. spiser grøntsager, så vælg fra hele paletten – både de gule, grønne og røde, de tunge og fiberrige, " siger Anja Olsen.

Ofte popper nyheden om en ny powerfood op i medierne, og forbrugerne bliver vildledt i, at nu kan du forebygge en sygdom ved at spise masser af blåbær eller broccoli.

"Disse nyheder er ofte baseret på resultater fra dyreforsøg, men hos mennesker ved vi i virkeligheden ikke, om det gavner at spise et halvt kilo broccoli om dagen. Historisk har man haft meget fokus på at identificere præcis hvilke stoffer, der er ansvarlige for den gavnlige effekt, hver gang man i forskningen har konstateret, at en fødevare er sund. Så har næste trin været at lave en pille med stoffet i koncentreret form.

"Men gang på gang skuffer studierne, for det viser sig så, at stoffet i sig selv ingen effekt har. Derfor er det vigtigt ikke at favorisere en enkelt ingrediens, men hele tiden variere vores kost," fortæller Anja Olsen og siger, "at vi skal huske på, det er mad, vi spiser og ikke medicin."

DE BEDSTE RÅD TIL AT FOREBYGGE KRÆFT

  • Undgå overvægt
  • Spis ikke mere end 500 g rødt kød om ugen – og pas særligt på med det forarbejdede kød
  • Drik maks. 7 genstande alkohol om ugen hvis du er kvinde, og maks. 14 genstande hvis du er en mand.
  • Spis mindst 600 g frugt og grøntsager om dagen.
  • Pas på, når du steger og bager – undgå mørke overflader på kød, kartofler og brød.
  • Få vitaminer og mineraler fra kosten – kosttilskud er i bedste fald spild af penge og i værste fald skadelige.

Kilde: 'Det gode helbred – spis sundt og forebyg kræft'.

Nordisk kost kontra middelhavskosten

Vi har ofte hørt, at kosten i Norden ikke er ligeså sund, som den man spiser ved Middelhavet. I mange år har det lydt, at vi skal spise flere salater og eksempelvis erstatte smørret med olie.

"Der er ingen tvivl om, at vi spiser for meget fedt, kød og sukker herhjemme, Men det er ikke nødvendigvis en fordel helt at afskrive den nordiske kost. Man kan med fordel skrue op for indtaget af nogle af de velkendte fødevarer, som, vi ved, er sunde.

"Flere studier har vist at fuldkorn har en gavnlig effekt på helbredet, og alt tyder på, at det faktisk er bedre at spise flere rugbrødsmadder fremfor forgæves at prøve på at få nogle befolkningsgrupper til at spise grøn salat."

Kan vi ligesågodt supplere med kosttilskud?

"Danskere har nærmest verdensrekord i at indtage kosttilskud. Vi køber os fattige i piller, som vi selv administrerer uden forundersøgelser eller konsultation hos lægen. I den vestlige verden har de færreste af os brug for nogen former for kosttilskud. Faktisk viser flere studier, at folk, der tager kosttilskud, klarer sig dårligere.

"Der er steder i verden, hvor adgangen til en varieret kost er så dårlig, at kosttilskud kan have en berettigelse, men herhjemme er det spild af penge for de fleste forbrugere," slutter Anja Olsen, som allerede nu er i gang med en ny befolkningsundersøgelse.

Den vil danne grundlag for flere nye forskningsresultater, som vil være lige så vigtige som dem, der er opnået med undersøgelsen 'Kost, kræft og helbred'.

Læs mere: Hold øje med tegn på kræft



Få de seneste artikler direkte i din indbakke