Støt Hjerteforeningen når du går

Føler du dig inspireret til at gå for at komme i form og gøre noget godt for dit helbred, hvorfor så ikke støtte Hjerteforeningen, når du gør det. Hvis du downloader app’en "Gå for hjertet", så registreres din rute og for hver kilometer du går, donerer Becel en krone til Herteforeningen.

Støt Hjerteforeningen når du går

Hver time dør en mand og en kvinde af hjerte-kar-sygdom

430.000 danskere lever med en hjerte-kar-sygdom, og hver time dør en mand og en kvinde, hvilket gør hjerte-kar-sydom til en af de hyppigste dødsårsager i Danmark. Og omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk. Dyrker du motion, mindsker du risikoen for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom.

Læs også: Hvad er op og ned på blodtrykket?

25 gange rundt om Jorden – en gåtur der gav 750.000 kr. til Hjerteforeningen

Gå for hjertet, er en del af Hjerteforeningens ”Elsk Hjertet-kampagne”. I 2014 downloadede 65.000 danskere App´en, og tilsammen gik de mere end 1.000.000 km. Det svarer til en gåtur ca. 25 gange rundt om Jorden. Becel kvitterede ved at donere 750.000 kr. til Hjerteforeningens livsvigtige arbejde inden for forskning og patientstøtte med særligt fokus på kvinders vilkår. Startskuddet til årets indsamling med Gå for Hjertet går den 28. marts 2015, hvor danskere over hele landet har muligheden for at gå penge ind til hjerteforskning.

Læs også: Gå dig i topform

Kom godt i gang – download Gå for hjertet – den er gratis og nem at bruge

App´en kan hentes gratis i App Store eller Google Play. Brugere uden smartphone kan registrere deres tilbagelagte kilometer på Facebooksiden ”Gå for hjertet”.
App´en er udviklet til, at du enten kan gå alene eller samle et team af venner, familie eller kolleger. Hvert skridt tæller både for dig selv og for Hjerteforeningen.

- Vi er meget glade for samarbejdet med Becel om Gå for hjertet. Tusindvis af danskere bliver på den måde motiveret til at gå eller løbe i hverdagen. Og vi ved, at de mange små skridt tæller – i overført betydning og i bogstavelig forstand. Kvinder, der går mindst en time om ugen i moderat tempo, har langt mindre risiko for at blive ramt af hjerte-kar-sygdom end de, der er stillesiddende. Så Gå for hjertet giver stort plus på hjerte-kontoen, siger Ellen Smidt-Nielsen, der er Hjerteforeningens fundraising- og marketingchef.

Læs også: Sådan varierer du dine gåture

Alle kan gå sig sundere

En af landets førende eksperter i gang som motionsform, Kurt Jørgensen, der er cand. mag. i idræt og biologi og dr. scient. i arbejdsfysiologi og lektor på Institut for Idræt og Ernæring på KU, glæder sig over tiltag som Gå for hjertet app´en.
- App´en er et fint værktøj for de mange danskere, og ikke mindst aldersgruppen fra 50 år og op, som kan have stor gavn af at gå som hjertesund motionsform. Du kan gå overalt, og gang giver en hensigtsmæssig belastning af både hjerte og bevægeapparat, som gør den til en velegnet motionsform for mange. Og man kan dyrke den overalt – alene eller sammen med familie og venner. Det vigtige er, at man går med en vis hastighed og belastning – og det gør man ved fx at gå igennem bakket terræn.

Gode Apps når du skal gå

Hvis du gerne vil gøre dine gåture til en del af dit motionsprogram og gå så du får maksimalt ud af turen, findes der app's, du kan installere på din smartphone.

InterWalk

InterWalk er baseret på resultaterne fra et omfattende dansk forskningsprojekt. App'en tester din kondition og tilretter derefter din gå program, så det passer til dig. Programmet består  af intervaltræning og udviklet til type-2 diabetikere. Men alle kan have gavn af programmet.

Breeze

En skridttæller-app der hepper på dig og motiverer dig til at nå dine 10.000 skridt om dagen

Endomondo

Nok en af de mest benyttede app blandt danskere der løber, men den kan også bruges til hvis du går. App'en måler din rute, udregner dit kalorieforbrug og fortæller dig bl.a. hvis du er hurtigere end du plejer. 

FAKTA om hjerte-kar-sygdomme: 

Hver 4. dansker dør af en hjerte-kar-sygdom 

Der dør 13.500 danskere af hjerte-kar-sygdom hvert år. 6.800 af dem er kvinder

430.000 dansker lever i dag med en hjerte-kar-sygdom

Hvert år rammes 46.000 danskere af en hjerte-kar-sygdom

Hvert år rammes 8.600 dansker af en blodprop i hjertet for første gang

Omkring 1 million danskere lider af forhøjet blodtryk

Hjerteforeningen finansierer godt halvdelen af den samlede forskning i hjerte-kar-sygdomme i Danmark

Hjerteforeningen forebygger hjerte-kar-sygdomme

Hjerteforeningen støtter og rådgiver hjerte-kar-patienter og deres pårørende

 

Kilde: www.hjerteforeningen.dk

STØT HJERTEFORENINGENS ARBEJDE:

  • SMS HJERTE til 1414 og støt med 50 kr. (Det koster 50 kr. + alm. trafiktakst)
  • Ring på 9056 5700 og støt med 150 kr.
  • MobilePay 2929 3341


Få de seneste artikler direkte i din indbakke