Styrk sindet gennem kroppen

Alle er sårbare indimellem, og hver femte dansker får en decideret psykisk sygdom. Uanset, om du blot føler dig skrøbelig af og til, eller om du har tungere problemer at bokse med, så kan du få det bedre psykisk ved at være god mod din krop

styrk kroppen gennem sindet

Vi kender det godt: Vores følelser forplanter sig i kroppen. Trist humør gør os tunge. Glæde gør os lette. Spænding giver sommerfugle i maven. Angst giver svedige håndflader og hjertebanken.

Læs mere: 5 tegn på depression

Krop og sind følges ad

Krop og sind følges altså ad. Det betyder, at vi til en vis grad kan påvirke sindet gennem kroppen. Journalist og forfatter Signe Kierkegaard Cain ved både fra sig selv og sit arbejde med bogen ’Det handler ikke om lykke – Helt tæt på antidepressiv medicin’ en masse om, hvordan krop og sind hænger sammen. De ord, hun sætter på forbindelsen mellem krop og sind, er der nok mange, der kan genkende:

"Når tankerne bare kører derudaf – det skaber en stresstilstand i kroppen.”
Signe har selv lidt af depression og angst, og hun er ikke i tvivl: Krop og psyke hænger sammen.
”Det at have en depression er en meget kropslig oplevelse.”

Læs mere: Undgå at stress bliver til depression

Signe tager udgangspunkt i depression, for det er noget, hun har erfaring med. Flere gange i løbet af samtalen siger hun, at hun er bange for at lyde banal. For det virker så selvfølgeligt, at krop og sind hænger sammen.
”Vi er nødt til at have hele mennesket med. Det kropslige er enormt vigtigt. Der er nærmest ikke noget i det at have en depression, der ikke har med kroppen at gøre.”

"Depression giver mange symptomer i kroppen, men vi behandler med medicin og terapi og skærer så at sige hovedet fra kroppen..."

Kroppens symptomer 

Signe ved, hvor meget de fysiske oplevelser fylder, når man er deprimeret. Og lægerne bruger også kroppens reaktioner til at afgøre, om en patient har en egentlig depression, minder Signe om.
”Der er et depressionsskema med en lang række symptomer som øget appetit eller det modsatte, for meget eller for lidt søvn. Men de fysiske aspekter fylder generelt for lidt i vores opfattelse af depression. Vi har en tendens til at diskutere, om vi skal behandle depression med medicin eller terapi. Begge dele glemmer kroppen og handler så at sige om at skære hovedet fra kroppen og putte medicin ind i munden på det eller tale med det.”
Signe siger også, at medicin nok afhjælper psykiske problemer, men kroppen bliver også påvirket.
”Nogle af bivirkningerne ved medicin er også meget kropslige. De mest udbredte bivirkninger – seksuelle bivirkninger, vægtøgning – de er jo kropslige.”

Læs mere: D-vitamin godt mod depression

Brug kroppen

Signe har selv gået i terapi og taget medicin mod depression, men på en dag besluttede hun at supplere med en fysisk indsats.
”For seks år siden begyndte jeg at løbe, og det gør jeg stadig. Så vinterbader jeg så tit, som jeg kan. Det er noget af det mest angstdæmpende, jeg kan gøre. Det er næsten bedre end at løbe en tur. Og jeg dyrker en del yoga og mindfulness.”

Mindfulness opfattes ofte som en mental øvelse, men Signe minder om, at det også har et fysisk aspekt:
”Mindfulness kan både påvirke hjernen og kroppen. Det at trække vejret kan være en effektiv måde at bekæmpe angst og skabe ro i kroppen.”

Læs mere: Henriette Zobel- Man bliver aldrig den samme efter en depression

Motion må ikke give dårlig samvittighed

En af Signes pointer er, at motion ikke må være en kilde til dårlig samvittighed, når målet er at få det bedre psykisk.
”Da jeg var yngre, tænkte jeg, at jeg skulle motionere for at tabe mig. Men nu løber jeg ikke for at tabe mig, jeg løber, fordi jeg har det bedre psykisk, når jeg løber. Det samme med yoga. Det handler om at flytte fokus, så man siger, at man dyrker motion for at gøre noget godt for sig selv, men at det ikke er noget, man skal.”

Det er ikke let at skifte tankegang, men det er muligt.
”Jeg halser ikke efter et ideal, jeg vil bare gerne have det så godt som muligt. Man har det jo også bedre med sin krop, hvis man er tilpas med den måde, man ser ud på.”

Signe ved godt, motion kan virke uoverskueligt, hvis man har det psykisk dårligt.
”Når man er deprimeret eller har angst, så kan det også føles som et kæmpepres, at man skal ud og løbe. Det er vigtigt, at folk gør det, de kan rumme. Hvis de ikke kan løbe, så er en ti minutters gåtur også en mulighed. Medicin er en passiv behandling. Hvis man har en tendens til depression, så er det at kunne gøre noget i forhold til kroppen en form for empowerment og få en følelse af, at man kan gøre en forskel.”

Signe understreger, at man ikke bare kan erstatte sine eventuelt antidepressive midler eller beroligende medicin med løbeture.
”Man kan godt møde det synspunkt: ”Du skal da ikke spise medicin, du skal da bare motionere.” Det skal man passe ekstremt meget på med.”

At passe på sig selv

Selvomsorg kalder Signe evnen til at være god ved sig selv, så man får det bedre psykisk. For hende er en sund livsstil en vigtig del af det at passe på sig selv.
”Ved at bruge kroppen og blive opmærksom på den, har jeg fået en bedre fornemmelse for den helhed, som jeg er.”

Hun fortsætter:
”Jeg oplever nogle gange humørsvingninger, hvis jeg spiser for meget sukker. Med hensyn til alkohol, så kender de fleste nok det med, at når man har tømmermænd, så føler man sig sårbar. Med alkohol udsætter man sig selv for udsving, som ikke nødvendigvis er sunde i en sårbar periode.”
Hvis man først begynder at bruge mad eller alkohol til at dulme de psykiske problemer, skaber man nye problemer for sig selv:
”Især mænd har en tendens til at selvmedicinere mod angst og depression med alkohol, og det har en tendens til at forværre det,” siger Signe.

Find en balance og vær selvkritisk

Søvn er også et kropsligt element, som er værd at tage fat på, hvis sindet er skrøbeligt, men igen slår Signe fast, at det ikke nytter noget at være selvkritisk, hvis man ikke kan overkomme at leve sundt.
”Det er vigtigt at finde en balance. Vi tager enormt meget ansvar for vores egen sundhed og bliver påvirket af alle mulige trends. Det er vigtigt, at hvis man har en tendens til selvkritik, at man ikke lægger den oveni og siger, at man har det dårligt, fordi man har spist gluten eller sukker. Man skal ikke piske sig selv på den måde.”

De fysiske rammer

Selvomsorg handler også om at sørge for gode fysiske rammer.
”Omgivelserne betyder noget. Hvordan påvirker det os for eksempel at sidde i storrumskontorer og at skulle være på og online hele tiden? Hvordan påvirker det folk, der har tendens til depression og angst?”

Signe mener, at gode rammer har stor betydning:
”Det hedder helbredende arkitektur, når man arbejder med at skabe rammer, som møder mennesket og er indrettet til kroppen. Gængse hospitaler er meget lidt menneskelige,” pointerer Signe. Hun minder om, at også naturen spiller en rolle, når vi skal sørge for helende rammer.
”Forskning tyder da også på, at naturen og det at se noget vokse op har en velgørende effekt.”

Signe slutter af med et ønske:
”Jeg kunne godt tænke mig, at de prægede vores forståelse og behandling af angst og depression meget mere.”

Om Signe Kierkegaard Cain

Signe Kierkegaard Cain har skrevet en bog bl.a. om depression og sygdommens behandling, ’Det handler ikke om lykke – Helt tæt på antidepressiv medicin’, forlaget Møller, 2013. I dag er hun involveret i at udvikle et online brugerforum og en app til støtte under nedtrapning af antidepressiv medicin. Se mere her: www.betteroff.me. Nedtrapning er også i høj grad en kropslig oplevelse med kraftige fysiske nedtrapningssymptomer for en del menneskers vedkommende. 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke