Sund livsstil giver bedre kræftoverlevelse

Antallet af mennesker, der får en kræftsygdom, er steget markant gennem de seneste 50 år. Der er især to grunde til den stigning: vi lever længere, men vi lever også mere usundt.

sund livsstil giver bedre kræftoverlevelse

Spis grønt, dyrk motion, undgå rygning og alkohol. Man har længe vidst, at en sund livsstil beskytter mod tarmkræft. Nu viser forskning, at hvis man har levet sundt, før man får kræftdiagnosen, har man også en bedre chance for at overleve. 

Læs mere: Spis rigtigt og forebyg kræft

En sund livsstil øger muligheden for helbredelse og overlevelse

”Den ny viden er altså endnu en god grund til at forsøge at leve sundt, uanset om man har kræft eller ej. Skulle man siden hen få tarmkræft, så har man langt større mulighed for at blive helbredt og overleve sygdommen, hvis man tidligere i livet også har levet sundt,” fortæller Anne Tjønneland, overlæge og forskningsleder i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Undersøgelsen er baseret på data fra en af verdens største befolkningsundersøgelser, det såkaldte EPIC studie, som forskere i Kræftens Bekæmpelse deltager i.

Sådan kan du mindske risikoen for kræft

Der ingen garanti for, at man kan undgå kræft, selvom man efterlever alle gode råd om en sund livsstil. Ved at følge nedenstående råd til en sund livsstil, kan du mindske risikoen for at få kræft:

  • Lad være med at ryge. Undgå enhver form for tobak
  • Gør dit hjem røgfrit. Bak op om en røgfri politik på din arbejdsplads
  • Gør noget for at undgå overvægt
  • Vær fysisk aktiv i hverdagen. Begræns den tid, du sidder ned
  • Spis rigeligt med fuldkorn, ærter, bønner, linser, grøntsager og frugt
  • Begræns mængden af fødevarer med mange kalorier (fødevarer med meget sukker eller fedt), og undgå sukkerholdige drikkevarer
  • Undgå forarbejdet kød. Begræns mængden af rødt kød og fødevarer med meget salt
  • Begræns dit forbrug af alkohol i enhver form. Det er bedre helt at undgå alkohol, når kræft skal forebygges
  • Undgå for megen sol — det gælder især for børn. Brug solbeskyttelse. Brug ikke solarier

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Læs mere: Kosten har betydning for blærekræft

 

 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke