Super-broccoli

Engelske forskere har krydset almindelig broccoli med vilde sorter og skabt en ny sort, Beneforté, som indeholder to-tre gange mere af et stof, der menes at være kræftforebyggende.

Super-broccoli

Ifølge verdenssundhedsorganisationen WHO kan 30 procent af alle kræftsygdomme forebygges ved ændringer i kost og livsstil. I Danmark arbejder forskere på højtryk med at renfremstille det kræftforebyggende stof, glucoraphanin, som findes i særligt store mængder i broccoli.


KRYDSNING MED VILD BROCCOLI

Gennem 30 år har britiske forskere ved Institute of Food Research, IFR, i England arbejdet med at udvikle såkaldt “superbroccoli”.

De lagde ud med at krydse almindelig broccoli og vildtvoksende broccoli fra Syditalien og Sicilien. Efter mange års forædling fulgte tre års dyrkningsforsøg på 50 forskellige lokaliteter i Europa og Nordamerika. Forsøgene viste, at superbroccoliens to-tre gange højere indhold af glucoraphanin var stabilt uafhængigt af dyrkningslokalitet.
Den nye broccoli-sort hedder Beneforté og vil fra næste år kunne købes i Danmark.


SKARP SMAG AF SUNDHED

Helt ny forskning viser, at broccoli med højt indhold af glucoraphanin reducerer blodets indhold af LDL kolesterol med op til 7.1 procent, mens almindelig broccoli reducerer LDL kolesterol med 1.8 -2.5 procent.

Forklaringen på det større indhold af glucoraphanin er ifølge IFR, at den vildtvoksende broccoli har bidraget med evnen til at kunne optage større mængder svovl fra jorden og viderebringe det i planten til dannelse af glucoraphanin, i hvilken svovl indgår som en essentiel komponent.

 

Superbroccoli ligner almindelig broccoli, og den er ved salg i England og Sverige kendetegnet ved, at der på indpakningen findes info omkring indhold af glucoraphanin.

Det højaktive stof glucoraphanin er et glucosinolat, som bruges i de korsblomstrede planters eget immunforsvar mod mikroorganismer og sygdomme. Mennesker kan ofte smage glucosinolater som er den skarpe eller bitre smag i f.eks. kål, sennep og karse.

 


TILBEREDES SKÅNSOMT

Forskerne anbefaler at dampe kål så lidt som muligt, højst seks minutter, og helst spise dem rå for at bevare de sunde indholdsstoffer glucosinolater, anthocyanin og C-vitamin.

 

Ifølge forsker Vibe Bach fra Institut for Fødevarer, Århus Universitet, viser videnskabelige studier, at indtagelse af kost med en stor mængde C-vitamin mindsker risikoen for udviklingen af hjertekarsygdomme og visse kræftformer. Broccoli kan indeholde op til dobbelt så meget C-vitamin som citroner og appelsiner og grønkål tre gange så meget.

  • Den kræftbeskyttende virkning skyldes:

  • 1. Grøntsager og frugt er rige på antioxidanter som forebygger kræftfremkaldende celleoxidationer, dvs. skader på celler. De er også rige på fibre, som nedsætter risikoen for udvikling af brystkræft.

  • 2. Korsblomstrede grønsager som broccoli, rosenkål, blomkål og grønkål indeholder særlige stoffer (glucosinolater og glucoraphanin), som har vist sig at kunne hindre dannelsen af kræftceller og stoppe spredningen af kræft.

  • 3. Bønner og linser indeholder en stor mængde fiber og protein, som kan reparere skader forårsaget af kræftceller.

  • 4. Mørke bladgrøntsager som spinat, kål og rødbeder er fulde af B-vitaminer, som styrker kroppens DNA og dermed reducerer risikoen for udvikling af kræft.

  • 5. Phytoøstrogener er planteøstrogener, som ligner de østrogener, der findes i kroppen. Når planter med phytoøstrogener indtages, nedsættes kroppens egen produktion af østrogener, hvilket kan hindre vækst af kræftceller.

     


    Kilde: Professor MohamadKeshtgar fra University of Westminsters Project Against Breast Cancer Unit.

Du kan købe Sundhed+ i kiosker og supermarkeder landet over eller abonnere HER



Få de seneste artikler direkte i din indbakke