Tårer har mange formål

Vores forhold til gråd er dybt personligt. Nogle er stort set ude af stand til at fælde en tåre, andre vander høns ved mindste anledning. Tårer kan bruges som pression, men også skaffe os opmærksomhed, når vi mindst ønsker det

Tårer har mange formål

Der klirres på vinglasset, og brudens far rejser sig. Han når ikke langt i talen om datterens barndomstid, før han overmandes af sine egne ord. Stemmen knækker over, han må holde pause og blinke heftigt, se mod loftet og koncentrere sig voldsomt, før han kan fortsætte. Er det sødt og rørende eller tåkrummende patetisk? Formentlig vil bryllupsgæsterne være delt i deres opfattelse, for vores forhold til tårer er dybt personligt.

Kvinder gråder ikke efter fødsel

"Som udgangspunkt har vi et ukompliceret forhold til gråd. Mange af os fødes med små eller større vræl, og det er slet ikke så dårligt," siger Birgitte Hovedskou, der har knap ti års erfaring som jordemoder og arbejder på fødegangen i Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg:

"Vi vil godt lige høre, at de nyfødte åbner for ventilationen og får foldet lungerne ordentligt ud og blodet iltet. Hvis de ikke er så gode til det og ikke bliver lyserøde, kan vi drille dem lidt ved eksempelvis at nulre deres tæer, så de lige giver et vræl og kommer i tanke om, at de skal i gang med selv at trække vejret."

Der kommer sjældent tårer fra nyfødte, selv om det kan forekomme. Mødrene græder heller ikke ved og lige efter fødslen, men til gengæld ofte nogle dage senere, når mælken løber til, hormonerne koger, og følelsen af stort ansvar melder sig. Hvis der grædes ved fødsler, er det som regel fædrene, der triller tårer:

"Mødre er optaget af fødslen og går nærmest ind i sig selv, men det sker ikke så sjældent, at fædrene bliver overrumplet af følelserne – de står jo på sidelinjen og har en helt anden oplevelse," siger Birgitte Hovedskou.

Når barnet er godt hjembragt, venter år med mange tårer forude. Vi er de eneste dyr, der græder med tårer, og vi lærer effekten af gråd, når vi er nogle måneder gamle: Mor eller far kommer os til undsætning og trøster os.

Dermed opstår en bevidst og kommunikativ gråd. Hvor meget vi senere bruger den, afhænger blandt andet af den kultur, vi vokser op i.

Læs mere: Få bugt med vreden og brug den godt

Tårer og status

Danskere vil generelt helst ikke vise tårer. Vi vil ikke ligne en, der har grædt, når lyset bliver tændt i biografen, og mange af os bliver kejtede og har svært ved at tackle, hvis en voksen græder af sorg eller frustration foran os. Men vi har alligevel et forholdsvis afslappet forhold til tårer i hvert fald sammenlignet med et land som Japan, hvor det i al almindelighed er ekstremt pinligt at græde og vise følelser. Til gengæld må eksempelvis en skandaleramt japansk forretningsmand gerne give los med voldsom gråd for at vise anger.

Herhjemme kan bedragerisigtede Stein Bagger vise det samme ved at have tårer i øjnene under grundlovsforhøret. Ekstra Bladet var optaget af dem og gættede på, at de i stedet kunne skyldes gensynet med hustruen, der var til stede i retsbygningen.

Langt mere opmærksomhed får det dog, når danske mænd med høj status viser deres følelser med tårer. Vi har set vores forhenværende statsminister, Poul Nyrup Rasmussen, med tårer i øjnene, og ved flere lejligheder har kronprins Frederik ikke kunnet holde tårer tilbage i offentligheden. Senest græd han i forbindelse med en sang under åbning af DR's nye koncerthus. Nogle fremhæver grædende statusmænd som forbilleder, der tør vise følelser, men alligevel har kronprinsen fået øgenavnet 'Tudeprinsen' hæftet på sig.

Læs mere: Saml tankerne

Kønsforskel

De fleste børn, især drenge, lærer tidligt, at de skal lægge en dæmper på gråden, og det er både kulturelt og universelt betinget, forklarer professor cand.psych ph.d. Henrik Høgh-Olesen fra Psykologisk Institut i århus:

"Det ligger i alle kulturer, at drenge socialiseres hårdere end piger, når det gælder gråd. Den klassiske drenge- og manderolle dikterer, at vi skal kæmpe mod andre hanner, og vi står os ikke ved at være alt for offentlige med vores følelser. Det kan true vores status."

Kvinder har med mange millioner års yngelpleje i ryggen en anden tilgang til gråd:

"Kvinder har altid været dem, der var tæt på børnenes signaler og skulle aflæse dem. Deri ligger også en anden ret til at vise følelser," siger Henrik Høgh-Olesen.

Såvel mænds mere sjældne tårer som kvinders kan udløse medfølelse og omsorg hos artsfæller. Også hos en professionel som Henrik Høgh-Olesen:

"Jeg kan slet ikke lade være at reagere på tårer eller bare en svag væskefylde i øjenkrogen, når jeg sidder overfor et menneske, jeg kan mærke er i smerte. Men omvendt kan jeg sidde med et neurotisk menneske, der er teatralsk og græder, så det står ud med snot og tårer, uden at det berører mig følelsesmæssigt. Det behøver man ikke være psykolog for at se forskel på, det kan stort set alle mennesker aflæse."

Men der er tvivlstilfælde. F.eks. er det blevet diskuteret, om Hillary Clinton var beregnende eller ægte, da hun for et år siden talte med grødet stemme og lod et par tårer vibrere i øjenkrogen på et valgmøde. Det skete, da en moden kvinde spurgte hende, hvordan hun holdt det hele ud. Kampen mellem Hillary Clinton og Barack Obama var på det tidspunkt ved at spidse til, og hun var blevet anklaget for at være følelseskold, så tårerne faldt påfaldende belejligt, påpegede mange. Bagefter mente iagttagere dog, at det styrkede hendes position og gav flere stemmer.'

Læs mere: Gør dig fri af jalousi

Tåresøen

Vi er det eneste dyr, der lader tårerne løbe for at kommunikere følelser, som forstås på tværs af sprog og grænser. Andre dyr kan hyle, pibe og på anden vis græde, men synlige tårer i den anledning bliver det ikke til, selv om deres øjne som vores kan løbe ved kulde og infektion.

For tårer har praktiske funktioner. De holder øjet rent, beskytter det mod udtørring, holder det varmt med 37 grader varm væske, når vi går ud i frostvejr, og så indeholder tårene infektionsbekæmpende stoffer. De produceres i to kirtler, der ligger i øjenkrogen og har til opgave at holde øjet fugtigt.

Den væske, der ikke fordamper, samler øjet i det, der så smukt kaldes tåresøen, trekanten i øjenkrogen. Hvis der er for meget væske, suges tårerne videre til tåresækken, der har forbindelse til næsen. Så hvis man er lige ved at græde, og det lykkes at blinke det hele væk, skyldes det, at afløbet har haft kapacitet til at klare det.

Hvis vi i stedet giver los og lader tårerne trille, kan vi opleve en mental lettelse, som hænger sammen med, at der frigøres endorfiner i kroppen. Så selv hvis vi græder i enerum - og altså ikke kan gøre os håb om, at vores signal bliver opfattet af omgivelser, der vil komme os til undsætning - har det effekt. Det hjælper at græde.

Læs mere: Børn og voksne sørger forskelligt



Få de seneste artikler direkte i din indbakke