Tag en pause fra saltet

Fire ud af ti danskere har for højt blodtryk. En af årsagerne er, at de fleste af os får næsten dobbelt så meget salt, som anbefalet.

skær ned på saltet

De fleste af os får næsten dobbelt så meget salt som anbefalet, og det kan medføre forhøjet blodtryk. Derfor opfordrer Fødevarestyrelsen og samarbejdspartnerne i Saltpartnerskabet danskerne til at bruge mindre salt med kampagnen’ Får du for meget salt’.

Læs mere: Pas på saltet

Pas på det skjulte salt

Ifølge beregninger fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed vil 400.000 danskere undgå forhøjet blodtryk, hvis de tager toppen af saltforbruget. Et højt blodtryk er den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald, og især betyder forhøjet blodtryk en større risiko for hjertekarsygdomme. Der er er meget ’skjult’ salt i den mad vi køber, så gå efter fødevarer med Nøglehulsmærket og kig en ekstra gang på næringsdeklarationen.

Størstedelen af det salt vi indtager gennem den mad, der købes enten i dagligvarehandlen eller ved udespisning. Det er kun 11-12% af saltindtaget der stammer fra det vi selv tilsætter i husholdningen. De største kilder til salt i vores kost er brød og kød og kødprodukter, herunder kødpålæg, men fx ost, færdigretter og lignende bidrager også med en del salt.

Ekstra salt om sommeren

Temperaturen stiger udenfor, vi både sveder og drikker mere end vi plejer. I den forbindelse har vi brug for en anelse mere salt af hensyn til vores væskebalance, da salt binder væske i kroppen. Det samme gør sig gældende hvis du dyrker hård motion. Men da vi i forvejen for for meget salt, er det ikke nødvendigt at tilføje yderligere i sommerperioden. 

Kilde: Fødevarestyrelsen

Læs mere: Op og ned om blodtryk



Få de seneste artikler direkte i din indbakke