TEMA OM SYNET

Sund livsstil holder (også) synet på toppen

TEMA OM SYNET

Med alderen får langt de fleste problemer med at se. Men fornuftige kostvaner, let motion, ingen rygning og skarp opmærksomhed på symptomer kan få afgørende betydning for, hvor godt dit syn bevares.

At miste evnen til at se er en skæbne, der nok kan skræmme de fleste. I takt med at levealderen stiger, vil flere opleve, at øjnene på et tidspunkt bliver for dårlige til at læse, nyde, genkende folk på gaden eller måske ligefrem bevæge sig sikkert rundt. Noget kan du dog gøre for at forebygge udbredte øjenlidelser som AMD og Diabetisk øjensygdom, forklarer sekretariatschef i Øjenforeningen Erik Lohmann.

Let motion er nok
“Hvis du ryger, er det en god idé at holde op. Blandt andet fordi rygning fremmer ophobningen af affaldsstoffer under nethinden, som er det, der fører til AMD,” forklarer han.

Motion er også vigtig. 

“Du behøver ikke løbe Marathon eller få sved på panden. Hvis bare du rør dig moderat en timestid hver dag, reducerer du din risiko for at udvikle AMD til en tredjedel, sammenlignet med, hvis du sidder eller ligger dagen lang,” siger Erik Lohmann.

Også risikoen for diabetesbetinget synsnedsættelse falder, hvis man lever efter de almindelige sundhedsanbefalinger og selvfølgelig tager den medicin, lægen evt har ordineret til regulering af blodsukker og blodtryk, forklarer professor ved Aarhus Universitet og chefrådgiver i Diabetesforeningen Torsten Lauritzen. 

I det nye nummer af Magasinet Sundhed kan du bl.a. læse om KOST, der styrker synet og lære at lave ØJEN-YOGA i pauserne. 

KØB ABONNEMENT PÅ SUNDHED PLUS, OG FÅ MAGASINET LEVERET TIL DØREN



 

 



Få de seneste artikler direkte i din indbakke