Trafikstøj kan øge risiko for brystkræft

Trafikstøj kan øge risiko for brystkræft

En ny dansk undersøgelse viser for første gang, at kvinder, der bor med meget støj fra biler eller tog, har øget risiko for at få brystkræft.

Det er første gang, der er vist sammenhæng mellem kræft og støj. Risikoen bliver op til 28 procent højere for at udvikle såkaldt ikke-østrogenfølsom brystkræft, for hver 10 decibel vejstøjen stiger. Også togstøj øger risikoen for den særlige type brystkræft.

For begge typer støj tyder resultaterne på, at det hovedsageligt er støj over 55 decibel, der øger risikoen – det svarer nogenlunde til den støj, der kommer fra en vaskemaskine – og jo mere støj, jo højere risiko.

Læs mere: Største gennembrud i behandlingen af fremskreden brystkræft

Sammenhæng mellem kræft og støj

Resultaterne stammer fra en undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, og det er første gang, det er undersøgt, om der er sammenhæng mellem kræft og støj.

Forskernes teori er, at det er forstyrrelse i nattesøvnen, der er årsagen.

Der er også i tidligere undersøgelser rejst mistanke om, at forstyrret nattesøvn kan øge risikoen for kræft. Eksempelvis ved man, at kvinder, der har natarbejde, har øget risiko for at udvikle brystkræft.

Læs mere: Fakta - derfor får flere brystkræft



Få de seneste artikler direkte i din indbakke