Type 2 diabetes - Brug lægen som aktiv medspiller

Hvis du vil ændre livsstil, så tag lægen med på råd. For det virker! Det er budskabet i en ny stor undersøgelse blandt 4.500 mennesker med type 2-diabetes, som har sagt farvel til usund mad, for lidt motion og andre ’dårlige vaner’

Type 2 diabetes - Brug lægen som aktiv medspiller

97 procent af de mennesker i Danmark, som får konstateret type 2-diabetes, forsøger efterfølgende at ændre vaner og livsstil. Og faktisk lykkes det for otte ud af ti at opnå både bedre sundhed og livskvalitet gennem bestræbelserne på at spise sundere, være mere fysisk aktiv, drikke mindre, kvitte smøgerne eller at tabe sig. Det viser en ny undersøgelse, som Diabetesforeningen har foretaget blandt 4.500 mennesket med type 2-diabetes. 

Læs også: Diabetes- disse symptomer skal du reagere på

300.000 danskere med type 2-diabetes

Tæt ved 300.000 mennesker i Danmark har i dag type 2-diabetes, og antallet stiger med bekymrende fart. Type 2-diabetes er en livslang sygdom, som for de ramte kan medføre alvorlige følgesygdomme som nyresvigt, nedsat syn, amputationer og hjertesygdom, hvis sygdommen ikke behandles godt og i tide. En vigtig del af en diabetesbehandling, der nedsætter risikoen for følgesygdomme, er at den enkelte lykkes med at ændre livsstil. 

Lægen vigtig ved livsstilforandringer

Men hvis grundlæggende livsstilsforandringer skal lykkes, kræver det meget ofte hjælp udefra. Og her peger de adspurgte i den nye undersøgelse på lægen som en central medspiller. Lægens viden, råd og måske løftede pegefingre har haft en positiv eller en meget positiv betydning for syv ud af ti af de adspurgtes motivation for at skifte gamle, dårlige vaner ud med nye og bedre.

Faktisk angiver 46 procent, at lægens anbefaling har været den vigtigste motivation for at ændre livsstil kun overgået af årsagerne, ’at jeg fik diabetes’ og ’angst for følgesygdomme’. Næsten hver fjerde finder det positivt eller meget positivt, at deres læge eller diabetesbehandlere løfter pegefingeren overfor dem, mens kun ni procent frabeder sig at blive udfordret på deres dårlige vaner af lægen.

Læs også: Jeg har ingen begrænsninger længere

Vi har høje forventninger til lægen

Det er virkeligt positivt, at så mange stiller krav til lægerne om at komme på banen og gøre en forskel for den enkelte i forhold til livsstilsændringer. Det siger Henrik Nedergaard, administrerende direktør for Diabetesforeningen, der samler 81.000 medlemmer med diabetes.

”Undersøgelsen peger entydigt på, at patienterne regner med lægen eller behandleren for at få succes med deres livsstilsændring. Med den viden i baghovedet er det også helt ok, at lægerne stiller realistiske krav til patienterne. For klare mål og udtalte forventninger fra begge parters side er vigtige forudsætninger for at foretage varige ændringer af vaner og livsstil,” siger Henrik Nedergaard.

Læs også: Diabetikere lever længere og bedre

Vi vil have en engageret læge

Det klare budskab i undersøgelsen overrasker ikke professor, overlæge Tina Vilsbøll fra Center for Diabetesforskning på Gentofte Hospital. Her forsker hun intensivt i, hvordan patienter med type 2-diabetes bedst hjælpes med motion og moderne medicinsk behandling.
”Interessen og motivationen for at ændre livsstil og vaner er ofte til stede hos den enkelte. Patienterne vil gerne mærke, at behandleren er engageret med sin faglighed og frem for alt tror på, at de kan lykkes med kombinationen af medicin og livsstilsændring,” siger Tina Vilsbøll, der også er formand for Diabetesforeningens Forskningsråd.

Bare lægen havde sagt noget om kost og motion

En af dem, der godt kunne have haft brug for et puf af egen læge til at gå til kamp mod de dårlige vaner, er Bente Pedersen, 45 år og fra Ravnebjerg på Fyn. Hun fik konstateret type 2-diabetes i august 2013, og da hun fik beskeden, var den bare ledsaget af et tilbud fra lægen om en recept på piller. Men Bente ville det anderledes.
”Jeg spurgte lægen om der dog ikke var en anden måde end piller, og fik at vide, at jeg da ’bare’ kunne gå hjem og ændre livsstil. Så det gjorde jeg! Jeg lagde kosten om, ryddede ud i de fede varer i køleskabet og gik lange ture hver dag. Da jeg kom op til lægen efter fire uger, sagde han ’hold da op’ og efter tre måneder var han overbevist,” siger Bente Pedersen.

Jeg vil være gammel sammen med min mand

På et år har Bente Pedersen vendt ryggen til et liv med kun lidt motion og masser af søde og fede sager. Motivationen var enkel:

”Jeg vil gerne blive gammel sammen med min mand og kunne følge mine børn udvikle sig. Jeg synes jeg har et ansvar som forældre for at gøre mig umage og være et forbillede for mine børn fremfor at se dem kopiere en dårlig livsstil. Måske derfor har det ikke været så svært for mig. Jeg har taget helt små skridt, skiftet det fede pålæg ud med det magre, droppet sodavand med sukker og smørret på brødet. Og så begyndte jeg at gå hver dag. I starten helt korte ture, og nu helt op til 14 kilometer. Lidt efter lidt går der sport i det,” siger Bente Pedersen.
I dag, halvandet år efter diagnosen, siger badevægten minus 24 kilo og Bentes diabetes kan nu ikke længere måles af noget måleapparat. Alligevel kunne hun godt have brugt et velmenende puf fra sin læge mange år tidligere.

”For jeg var jo lige så stille gået hen og blevet overvægtig med årene uden selv at have set det. Jeg ville ønske, at lægen havde bemærket det overfor mig. For det ville jeg have taget til mig og måske kunne jeg helt have undgået diabetes. Min læges ord har rigtig stor betydning for mig. Men det har de ting, som han ikke siger jo også,” siger Bente Pedersen.

Når lægen ikke siger noget er det nok ok

Netop det, at vaner og forhold hos patienten, som lægen ikke bemærker, kan tolkes som en accept, peger formand for Lægeforeningen Mads Koch Hansen på. Han henviser til undersøgelser, der viser, at hvis lægen for eksempel ikke italesætter rygning overfor rygende patienter, så kan de få en opfattelse af, at rygning ikke spiller nogen rolle:

”Men det er jo rigtigt vigtigt. Derfor skal det siges måske med en løftet pegefinger. Budskaberne skal ikke pakkes for meget ind, men det må aldrig blive fordømmende. Vi skal fortælle patienterne, at deres livsstil er meget vigtig og har betydning. Patienterne forventer, at lægerne spiller med ikke kun, når det drejer sig om medicinbehandling, men i høj grad også om de vigtigste livsstilsændringer,” siger Mads Koch Hansen.
Mads Koch Hansen mener, at det har stor betydning, når man som læge viser interesse for de områder, som ikke direkte er relateret til den medicinske behandling.
”Læger har ofte fokus på det medicinsk faglige i en konsultation. Men det må ikke betyde, at man ikke når de blødere faktorer som livsstil,” siger Mads Koch Hansen.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke