Udbrændthed - Sådan tager du hånd om dit hjerte

Ny forskning viser, at udbrændthed kan føre til blodpropper. Men hvad er udbrændthed egentlig for en tilstand, og hvordan passer du i det hele taget bedst muligt på dit hjerte? Det kan du læse om i artiklen her

Udbrændthed må ikke forveksles med stress eller depression

Mon ikke, at du som mange andre er en smule optaget af din hjertesundhed og derfor har opsnappet lidt om, hvordan en hjertevenlig livsstil ser ud. Den går blandt andet ud på at droppe cigaretterne, som er skyld i hver tredje blodprop, men omvendt er røgen også en ret konkret udfordring, som (for nogle) er nem at kvitte.

Udbrændthed er farligt for hjertet

Lidt anderledes kompliceret forholder det sig med udbrændthed, som er farligere for hjertet end for eksempel rygning. Især for mænd. Det er et af resultaterne af den store Østerbro-undersøgelse, hvor man har fulgt flere tusinder af danskere siden 1976 for at finde frem til årsagerne til hjertesygdom.

Læs også: Sundt hjerte sådan!

Udbrændthed er ikke stress eller depression

Udbrændthed er noget andet end stress og depression, som i øvrigt også slider på hjertet og på visse områder kan minde om det at være udbrændt. Men det er ikke det samme, fortæller professor i kardiovaskulær psykologi Susanne S. Pedersen, institutleder ved Institut for Psykologi, Syddansk Universitet og tilknyttet Hjertemedicinsk afdeling B på Odense Universitetshospital.

”I Østerbro-undersøgelsen fortalte deltagere med udbrændthed, at de havde en gennemgående følelse af træthed. Derfor vil jeg sige, at hvis du generelt føler dig træt og udmattet og oplever, at det er svært at komme i gang med noget, som du har sat dig for, og har haft det sådan gennem længere tid, så er det et signal om at tage affære. Oftest kan det være kombineret med søvnproblemer, nedslået sindstilstand og depressive symptomer, men det er ikke det samme som depression.”

Læs også: Depression - symptomer du skal være obs på

Du kan forebygge

Du er med andre ord virkelig udmattet, opgivende og nedtrykt. Og det vigtige her er, at det ikke er en tilstand, du pludselig ryger ind i. Det er mere en kronisk tilstand. En måde du har det på det meste af tiden. Derfor er det også vigtigt at tage en status på det liv, du lever, siger Susanne S. Petersen.

”Arbejder du mere end 50 timer om ugen, føler du dig stresset og irriteret og har en fornemmelse af, at du haster fra det ene til det andet og aldrig har tid til at slappe af, og egentlig ikke er glad for det liv du har, så er det måske en ide at lægge nogle vaner om.”

Læs også: 8 tegn på blodprop, du skal kende

Sænk ambitionsniveauet

Hun anbefaler, at du sænker ambitionsniveauet og anerkender, at en mindre indsats også kan være god nok.
”I nutidens samfund er vi jo på hele tiden og skal samtidig være supermennesker, der både kan og vil det hele. På arbejdet og sammen med familien og både socialt og fysisk. Det er for meget for de fleste. Forsøg derfor at lave prioriteringer og øv dig i at leve mere i nuet,” siger Susanne S. Petersen.
Hun foreslår, at du sørger for åndehuller, hvor der er slukket for al elektronikken. For eksempel ved måltider i hjemmet, så der er tid til at slappe af og nyde, at man er sammen.

Læs også: Anette Støvelbæk - vi er ikke overmennesker

Søg hjælp, hvis du ikke kan selv

Du kan dog også være der, hvor du ikke rigtig kan løse det selv. Og her kan det være nødvendigt at søge professionel hjælp for eksempel hos en psykolog.

”I sjældne tilfælde kan der endda være behov for medicin, men det løser ikke problemerne. Du er nødt til at finde ud af, hvad der har udledt denne tilstand, og hvordan kan du ændre på det. Simpelthen lave en status på dit liv og rydde op,” siger Susanne S. Pedersen.



Få de seneste artikler direkte i din indbakke